jernalder

Fra jernalderbonde til viking. english summary til oversigt over artikler
Når vi sammenligner med helleristningerne finder vi kontinuitet i ikonografien udsendelse Asetroen
Bronzeage carvings in iron age and bronzeage pre germanic language.

Staven: Øverst ses de 3 runder i årstidsløbet. 3 naturkæmper signalerer med staven til underverdenen om at vågne. Nedenunder ses oddens kæmpe, der er identisk med spyd og grydekæmpen (og Sct. Jørgen, han har bue og pil) og bagefter solløberen med soltegnet hævet, samt dyrene. Ugekalenderen som skib ses igen og mon ikke gevirets streger også er kalenderstreger for en mytologisk tid ligesom skibene, således at vi med en systematisk opstilling vil være i stand til at udfinde alle tidspunkter for de mytologiske billeders genopførelse i en eller anden form vi vanskeligt kan vide noget om udover i forhold til tid og kronologi, samt det vi kan udlede af fundene og ikonernes udseende. Nedenunder ses solløberen med sænket soltegn, der ligner en kølle. Til højre er det historien om grydedansen, men også solløbet igennem skibet hvor de 4 kragetæer danser.

Ofret med soltegn ses under skibets bagstavn. Nedenunder et skib med dyrekæmpen i bagstavnen, der løber efter solløberne, men han angiver også jævndøgn på kalenderen. Der er krog i skibets bagstavn og sol i forstavnen. Årets start er derfor i bagstavnen mod venstre. Hvis man tolker hver øksekæmpe som 2 streger passer det med de 13 uger før solhverv + solhverv der er ham med soltegn/kølle bagi, Det er foråret + solhvervsugen. De 2 øksekæmper viser givetvis mærkeuger, den ene for små og store dyr, den anden for mand og naturhyldestugerne.
Der ses iøvrigt odkæmpen og årstidshuset i venstre side af udsnittet. Nedenunder ser vi årstidsdansen om gryden efter jævndøgn, (hvor en går fra til gryde 2 osv.?) Derunder ses igen gryde-dansen (kragetæerne) og "solriven" med offer i starten af forårsskibet. Nedenunder den døde tv. og (gryde)kæmpen der trutter i (guld/okse)hornet, ikon for efteråret. I Kivik ses de 4 årstider under tyrehovedet, dansen og de 2x4 løbere, hvoraf en bløder i fadet ved 2 grydedans.

Jeg vil nu vise nogle exempler på den fortsatte brug af ikonerne op igennem tiden til den tidlige viking, barnet af jernalderbonden. Jernaldermanden var jo samtidig med Aleksander d. store og romerriget, men man skal også erindre at både Fønikien og Ægypten faktisk var bronzealderens store riger.

Snoreskørtet forbinder til jorden, mens fuglene hører til himlen Bronzealdergrav udsendelse om rite og moselig MP3

Snoreskørtet er også kendt fra Egtvedpigen, hvis bælte er smukt prydet af solskiven med tornen midt på. Tornen er naturens og underskovens brombærranker, der fanger jægeren, når han løber gennem skoven på jagt eller på flugt. Tornen er så årets balancepunkt og helligholdes med årsløbet, der er en måde at drive året videre på, så det ikke går i stå. Begrebet var vel ret indlysende for stenalder-forfaderen, og når den 18 årige sunde, blonde bronzealderpige havde fået netop en syl med i gravet antyder gravgaven i det mindste vigtigheden af det spidse redskab, men måske også den mytologiske og rituelle betydning af spidsen. Det er odden og synålen. Med den kan man pege på et exakt punkt fx. på årets cirkel, som naturkæmpen jo gør i ristningerne , når forårsjævndøgn indtræder og man kan lave hul i en ny dyreham til en knap eller pind der holder kappen sammen om en.
Sylen er kvindens modsætning til mandens spyd og pile og det kan jo nok føre til en sexualisering af redskabet og til et begreb som helliggenstand. Det ser ud til at man opgav dyre genstande fx. ved begravelser, som om genstanden ikke kunne genanvendes trods den ofte enorme værdi. Det må hidrøre i at genstanden var blevet en del af den (hellige) person, som har fået overgivet genstanden, ligesom halsringen der bliver siddende fast om halsen ind i dødsriget. Jeg forestiller mig en form for tiende, som bonden måtte give til det hellige religionsliv, der omfatter måske hele 2 hellighuse repræsenterende de 2 kæmper, den lille med den store (hær?)styrke og ham den store med (steroid)kræfterne. At der netop bør være 2 huse tyder også brugen af skosålepictogrammer i ristningerne på, idet skoene her er hellighuse med oftest 2 årstider i hver, en kold og en varm til hver fod/hus og skåltegn for grydens offer. Huset man boede i var også delt op i kold del mod øst med dyrene og den opvarmede del med mennesker mod vest. Sålerne forstås også overført som vor æts jord og ejendom, der så ofte ristes som et nærmest firkantet hjulkors. En hel overgangsfase mellem huset og agerjorden ses i ristningerne og den kan fortsætte til et årstidssymbol, hjulkorset, så vi forstår at agerjorden er huset, markerne og årstiderne i året forbundet. Det er derfor at de har haft denne tro på en slavisk ritegentagelse i forbindelse med markerne, som avlstiden, gangtiden, og kæmpernes tid med de 2 kæmper på en gang, der giver sommeren både styrke og kraft samtidigt. Alle elementer er nødvendige for at opretholde kosmos, arbejdet i ageren, kæmpernes tider og ofret. Uden ager ingen tid og uden årstidernes skift ingen agerdyrkning. Alt må drives fremad. Det er tænkeligt at solkæmpens jordiske stedfortræder var herredshøvdingen el. vigkongen og at jordkæmpens personificering i menneskegestalt var goden, som giver kræfter til herrens el. vikingens styrker gennem rite og kommando.

Herunder, Frøj (Freja) tegnet efter fund og som ristning på løs sten fra jernalder tv., hvor Gudinden har måne over hovedet, månedansskjold og spyd, mens grydekæmpen har spyd, løbsskjold (og formentlig grydehat, min tilføjelse på beskadiget parti er mrk. rød).
Stenen th. en såkaldt runesten, hvor de 3 mytologiske hovedpersoner ses øverst. Dyrekæmpen med spyd, grydekæmpen siddende og frugtbarhedsgudinden th. Nedenunder ses forrest th. en med stav, bagefter en med krogen og en med solhyrdestaven. Det er formentlig de 3 store årstider. Den mærkelige krog kan have lighed med mundåbner-kobenet fra Ægypten. Bagest vækstgryden og solen. Der ses tidsspiral og jævndøgnstegn eller ben.

    Herunder tv. ses grydekæmpen med sværd og X-kryds (ca. år 800), senere er han måske forbundet med Thor. Ved siden af ses de 2 kæmper på en sten. Grydekæmpen med menneskelignende udseende, spyd samt staven og naturkæmpen med dyreham og spyd. (Torslunde, Øland. Er det fra grydekæmpe-hjelmen at vikingebonden har fået sine horn påtvunget?). Naturkæmpen (RO senere evt. forbundet med Odin/Wotan, den hængte) fremstillet som orne ses også på det store guldhorn fra Gallehus, ligesom grydekæmpen med horn ses.

                                                                                                                                      Herover th. ses mønter/bracteatmotiver med solkæmpen med de velkendte attributter som od, økse, horn, torn og kryds(-ben). Han skider ugerne i foråret ud. På mønten th. ses tilsvarende spyddet med od og kors, der egentlig er naturkæmpens attributter, men riten er jo en hyldest af den anden kæmpe, hvad der forklarer at grydekæmpen (at det er ham viser hjelmen med okse/grydehorn), fremviser modpartens spyd som sin od. Løbet symboliseres tv. herfor og dansen vises th. under X-et som han holder. På Ølandsstenen ses samme attributblanding, da grydekæmpen også her viser spyd og stok som egentlig er naturkæmpens og naturkæmpen står da også med spyd samt et sværd, som han er ved at trække. Den anden mønt tv. viser symbolet for de 4 ritedeltagere i årstidsløbet, der er en hyldest for benets styrke, der afgøres ved benhugget, gjort af jordkæmpen, eller symbolet for dansen, der er en hyldest til (arbejds)ånden og sker ved at solkæmpen slår kloen i en, som et offer til jordkæmpen. Grydekæmpen giver ånd til til jorden. Der er overensstemmelse. Der ses også et hoved, der må tolkes som gryde/solkæmpen, der jo snupper en af de fire og skærer hans hals over som hyldestoffer. Ofret genfødes ligesom på Gundestrupgryden m.fl. I midten af mønten er det gryden med symbol på dansen indeni og altså omgivet af samme udenom, men der kan måske ikke udelukkes en dobbelttydighed, nemlig at det er løbet (om en sol) der er tale om. Der findes et skrin fra Ørslev med et beslag med samme symbolkors ( + ) Især gryderite og løbsrite er nært forbundet til grydekæmpen. Der løbes for himmel og jord, høj og lav. Løbet som jordkæmpens hyldest til grydekæmpen (dvs. benets og årstidernes) styrke og krydsbenet kan så evt. tillige symbolisere det af naturkæmpen forøvede hug over benet ved årstidsløbet. Dansen om gryden er direkte grydekæmpens hyldest til jordens kæmpe. Han genføder jordens kæmpe og dennes naturkraft efter solhverv på denne måde. Ved forårsjævndøgn hænges en af jordkæmpen som hyldest til grydekæmpen dvs. solen(s styrke).
                   Hornet af guld fra Sønderjylland

Guldhornene fra Gallehus har været en gåde og er gået tabt, men vi har bl.a. denne tegning som vi så må klare os med. Men er der solkæmpetro at finde?
Månedsangivelsen er et forslag og i øvrigt et mindre synligt begreb i helleristningerne, men måske relateret til zigzagstregerne på offergryderne og øverst på hornet her. Stjernehimlen er jo delt op i måneder med hver sit stjernebillede (bl.a. tvillingerne, jomfruen, tyren, og fiskene), så matematisk set er månederne måske ikke så indlysende, men de vises umiskendeligt på himlen som et guddommens budskab og himmelsk ur. Vort jordiske ur er derimod kalenderen med 7 dages ugen.

Til hest og med den lille pil-od. Med horn.

med den døde krop, som kentaur, som vildsvin og økseuhyre.
Snuden er karakteristisk og
genfindes andetsteds på en sten (Torslunde, Øland ses herover).

Manden agerer (nøgen?) ritedeltager med attributter, kors for dansen om gryden og små og store husdyr

Kampen er mangesidig: Mod naturen og tiden, om jorden og magten

Det hele afhænger af årstidernes gang (foråret er nr.1, sommer nr. 2 osv.)

og
styrken i solen og vores ben samt den bevægelse (bølgerne nederst) vi kan sætte i jordens kraft, så den realiseres i afgrøder. Mon ikke det er knogler og dermed benbruddet der er kommet med. Man kan læse hornet som: Benenes styrke driver årstiderne fremad. Manden løber for naturen(s kæmpe), der genrejser den højeste magt i form af solens grydekæmpe og himlen. Øverst ses zigzaglinien dvs. bevægelsen og under månederne ses 10 tilsvarende symboler i en anden orden.
Omvendt forstået er universet forvaltet af kæmperne, husdyrene bl.a. mennesket, som tvinger tiden til at gå fremad, årstiderne der kan skabe rystelse i jorden og et par stærke ben (knoglerne). Måske er legeme og ånd medtaget her (de maskelignende-). Der er sammenfald med nogle runesten og bracteater. Tabet af hornene er en stor ulykke for tydningen.

Runesten med forårsløb og bronzealder-rite.

Her på runestenen (Om Sigurd) ses igen kalenderens start og dens rite beskrevet i billederne. Til højre er De 3 Store årstider, så ses vinterkæmpen løbe årstidsløb, såningens festuge (træ), dyrenes 2 avlsuger (hest), menneskets og sidst natur og menneske fusionen sidst tv. Manden kigger bagud i året og vi ser remedierne og ikonerne: Huggets offer (I) ved krydsbenene (X), saxen (tang), dobbeltøksen (thorshammer), ofret med afhugget hoved. Mrk. 2 stk. ses 2 sjæle o-o, der forenes ved gryden. Vi har hele riten som i helleristningernes skibe. Dyret er måske gudindens (døds)hund. Stenen viser vinters overgang til forår og den dermed forbundne rite. Øverste halvdel fungerer som "overskrift" og viser de 2 sjæle i gryden ved "tornens" tid (spidsen øverst)
Den døde viser jævndøgns-swastika tv. og det er omkring majstangens tid, her mrk. RO, der har kors som ikon (thorshammer). Øverst ses det jeg kalder "blenderen", der er symbol for dobbelsolens fremdrift af jordens frugtbarhed gennem grydens ritual og libationen, mandens udgydelsen af grydeofret over agrene. Man kan forstå at det gælder om at løbe, når kæmpen kommer med hævet sværd eller kølle. Moseligene fra især jernalderen bekræfter også dele af historien om menneskeofringer, ved et ritual. Myterne genopføres rituelt og bogstaveligt, som menneskets hyldest til solens- og årets virke.

Maskerne, som man kalder dem, er (også) symbol på gryden.

Tv. danner 2 arme grydens fælde, som han holder i. 4 fugle med krognæb er udenom. Manden er i løb. Det er ritens løb der ender med fangsten til gryden, idet de vanlige symboler ses: Krogen, de 4stk.og manden der saxes som led i riten. Man skal måske forstå, at der er 2 gryderunder manden skal igennem og at han er den 5 mand, det overskydende eger, der ofres.

Manden er blevet saxet og er havnet i gryden med dobbeltsolblenderen (se Kivik gryden mv.)
Olsbro: På korset er de 4 indskrevet i korset, der jo er naturkæmpens attribut fra gammel tid. Der ses også ben der løber og saxeben på dyret. Der er her altså igen tale om soltroen. Et lille kors skyder op fra jorden
På Valsgård hjelmen er de 2 kæmper igen tydelige. Grydekæmpen har sin karakteristiske hjelm med horn som oksen og naturkæmpen har sin rolle som sergent. Troen på de 2 sikrer rytteren sejr (og dermed mennesker til ofre). På kæmpernes spyd vidner blenderne (B) om at der er tale om dobbeltsol-troen ligesom rovfuglen. der ofte ses bl.a. på rageknivene som symbol på krogen og dermed forårsriten. Rytterens spyd er smykket som kæmpernes for at understrege hans soltro. Bemærk at den dødes ben er involveret i et benspænd og samtidig taber hovedet. Grydekæmpen fører spyddet så runetexten om krigsgudens præst (ullmthl) på bracteaten passer godt på grydekæmpens jordiske arbejde og kunne antyde at degnen/tegneren spiller naturkæmpe.

På bracteaten her ses grydekæmpen (den lille OD-kæmpe) med et af sine attributter, buen. Måske kunne løbet involvere pileskud (NB Østrigs Ötzig). 4 skåltegn ses ved den døde mand (+4tv.), samt et ved swastikaet. Det forekommer at være mange ofre, men der viser sig nok en forklaring ved et nærmere studie. Princippet om krop, lem og ånd er tydelig og dyrene har givetvis en forklaring som at vise ånderne eller kraften. Der ses 4 skåltegn mere (blå) ligesom ved den døde, således at de nok er del i løbet for legemet.

Også fx. den såkaldte Harald Blåtands mønt viser tydelige soltro-symboler som de 2 kæmper (en på hver side af mønten ligesom dobbelt solen), naturkæmpens kors, solens løb i et halvår, tidens snoning blenderen med de 3x3 sole, der svarer til blender spyddene osv. Paradoksalt nok hedensk, selv korsene (ikke vist).

Herunder: Historien beskrives også senere end helleristningerne. Naturkæmpen bag i skibslignende slæde med ofre til væksten (korntønder) og himmel og jord (2x4 mennesker). Grydekæmpen boede i hellighuset, som herre over husdyrene. Hans kost eller løvrive er symbol for jævndøgnsriven, så det er måske en løvrive-lignende rive der ses herunder. Grydekæmpen bærer maske med næse og er helt rød. Naturkæmpen er i vildyrham og slår sten i stykker med sin OD på staven.

Det er tydeligt at der her er de magiske 4 (årstider) i form af 4 ofre for eller til væksten og kraften hertil, samt 4 til himlen og 4 til jorden. De køres af naturkæmpen /degnen i skibslignende slæder. Det er altså overleveringer om solritens elementer. På tegningerne her er forbindelsen også tydelig. Huset har her fået flere etager som et tårn til himlen. I kalendere i meget nyere tid (med dage) findes som nævnt en offerdag på skiftet mellem Store Husdyrs- og Mandens avl, hvilket passer med helleristningernes grydefyldning ved dansen (f.x. Rughavestenen mfl.).

Olaus Magnus: Sommer- og vinter kæmper om magten

                     Medaljon fra Fårevejle er fra omkring år 600 og viser
                     de 2 kæmper og et hedensk kors. Medaljonen har øskenet i bunden!

Sammenligning af kalenderskibene med guldbracteat. Det er igen en kalender i symbolsk form. Bemærk solvinkelmålerne begge steder og attributter som I'et, spyd, sværd og genfødsels(dobbelt)sol. bemærk også kæmpens snude
Amuletten er derfor en hyldest til grydekæmpens tid. Naturkæmpen spytter den varme væksttid ud i form af en kalender med foråret og sommeren indtil jævndøgn. Grydesolkæmpen udvirker (for)årets genfødsel og hersker over sommeren indtil "hugget". Der synes her også en forårsjævndøgnsberegning med O i T i i l for jvndgn, såfesten og menneskets avl (v. krogen/hagen), svarende til "runernes" ugeforløb. Vi forstår fra "kosmosmaskinen", at jævndøgnssolens kraft går igennem solringen og rammer såugen, der netop er blandt de eder der udsiges af kæmpen her. Flere indforståelser kan tænkes og nøjagtigheden vidner om fascinationen af matematikken og magien i symbolerne som årstid og optælling. De 2 sole (dobbeltsolen øverst) har prik i midten, hvilket betyder genfødsel dvs. jævndøgnssol, mens vintersolen ved jul er helt skåltegn der så er blevet farvet sort med trækul fra medicinposen, som vi kender fra fundene. Der kunne synes unødvendigt at have et stykke kul i posen, men måske er det helligt kul til anvendelse i riten som tegnekul. Harpiksen der også findes blandt det nedgravede og i gravsteder har vel tilsvarende været brugt til sommersolsymbol og forklaret som solens produkt af træet og derfor ser vi denne kolofonium (apietinsyre?), som det må være brugt til fx. "urne"låg. Ligeledes med rav og honning, der kunne være ofre til tempelhytten, ligesom praksis findes senere i form af tiende til kirken.
billede 1 billede 2 billede 3 bracteaten billede 4
Der forstås på billede 1 herover, at det er grydejætten, der viser attitude og regning med hånden. Han viser de 5 spireuger til start. Der ses den døde jævndøgnsmand, fadet mv. Vi ved fra regnebogen fra Askum at to er hornene og vi bør have en skibsforklaring, så måske har vi årstidens nummer i de 2 horn. . Skibet har tiderne for religiøse perioder angivet på fribordet og hvis det er foråret har vi noget at lære vdr. religionens "ferier". I år 2009 falder både solvarmen sammen med bronzealderens kalender og tillige påskeferien, der jo også omfatter både spyd, pine og blodritual (OD, WE og RO?) Kæmpen står i skib med krog og højen der er angivet er dyrenes avl. Den tomme omvendte gryde viser, at der ikke er gevinst endnu. stregerne tv. herfor viser menneskets uge og naturforeningen. der ses skåltegn ved benet og mellem natur og menneskeavl(hellig)uger. Der er i alt 4 skåltegn, 2 mellem jævndøgn og dyreavl, et ved benet på menneskets avlsuge og det sidste mellem menneske og naturjætteuge. Det er faktisk 6 uger og øverst ved bracteaten billede 3 ses forårskæmpen og skillelinien mellem sommerhalvår og vinterhalvår, her er netop 6 skåltegn. Man forstår at når han (solen) stikker snuden op over horisonten er de første 6 uger rituelle. Nederst tv. ses mytologisk kalenderskib, der læst bagfra altså fra højre mod venstre viser helt sædvanligt: 6 uger før jævndøgn er starten på kæmpemandens altså grydekæmpens regime. Med 5 fingret hånd viser han jævndøgn mrk. rød med tornen som er krogens dødsrite. Tornen viser 2 uger og dernæst kommer såuge mrk. grøn osv. Båden nedenunder viser solhverv idet skibet er længere end forårets, så vi får her lige en extra anmærkning om, at det er her der er gået de 13 uger i forårskvartalet og er solhverv, men vi kan forstå at denne rite er om foråret og der i skibet ovenover en hel tillægsudlægning med ugerne illustreret mere detaljeret med ofre og startugerne tegnet som et dyr. Der ses død mand, fad og slev og måske T-(krage)tæer dvs. danse-ritens symbol. Nederst jævndøgnstidens båd om jordens offerkrav (og ritestart før jævndøgnstid med netfangsten?). Bemærk det mærkelige afskårne ben med kniven. Billedet omtales nærmere andetsteds. Billede 2 viser grydekæmpen men også vinter- og jordkæmpen med de 3 årstiders sol ovenover. Man kan se at de viser op og ned attitude for solen og en solvinkelmåler viser i detaljer forståelsen af solens bue over tid, som den måles astronomisk. Billede 4 viser benhugget mens manden læner sig op ad RO stangen. Kæmpen osv. ses igen analogt, ligesom billedet i midten viser skib med jævndøgnsrive. "Tornen" ved rød, så såuge med spire-ikon, 2 dyreuger og så menneskets, hvor vi vist ikke kan komme uden om, at han er opstemt til avl med detaljeret og erigeret ugestreg og solhoved som i. Han ligner solkøllen. Ovenover kalenderskibet ses menneskekæmpen som sol og og foran vinterkæmpen der går bort foran avlsbåden her. Nederst samme emne og symboler: Dobbeltsolens skjold der behersker de 2 varme(års)tider. Genfødselssolen og herover 2 skibe der forstås fra hver sin ende, men fortæller det samme. nederste: Såugen med grønt, derefter den tomme livmorhøj/svangerskab og så menneskets avl, hvor krummerikken vender samme vej som ovenover, nemlig mod bagstavnen med solhverv hvor nederst ses, at solen så daler igen herefter. Ovenover er såfestugen mærket grøn (og den kommer efter tornen). Så kommer 2 dyreuger, en menneske- og en naturuge.

Undersøgelse af en en guld bracteat : Manden der giver genfødsel og vækst er fanget af krogen og ender i gryden hvorfra hans engle-sjæl stiger op. ROkæmpen m. I har spyd og snoreskørt. Skørtet angiver hans tilhørsforhold til jordkloden, ligesom det vi finder i kvindegravene. Engelen har tilsvarende skørt idet han ofres til jorden. Riterne har deres rod i myterne, så symbolikken fremhæves overalt. Solen er gryden hvorfra liv opstår (igen) og mennesket genopfører blot mytens riter om naturens RO kæmpe i jordens kolde tid og GRO kæmpen (med vækstjuletræet fra kroppen) i himlens varme tid, altid sammen som dobbeltsolen i tvillingernes stjernebillede (~julemanden og sct. Jørgen). Tornen ses på den genfødte. En dans om gryden indgår også i forårsritualet, ligesom efterårsjævndøgn kan have sit offerritual.

Ristningen fra Bornholm viser ritualet med grydedansen og den kalendermæssig angivelse af avlstiden efter forårsjævndøgn. I gryden ses en der er faldet i og de andre 7. De velkendte kragetæer ses som anvisning på udvælgelsen til gryden. Sleven ses ved stolen øverst, hvor libationen formentlig skete før solhverv.
Det afbrudte cirkeltegne med solen viser solens genfødsel og den tomme solgryde. Vi lærer andetsteds at gryden skal fyldes i foråret, men er fuld efter solhverv. Der er også 4 skåltegn, et er større og velsagtens ofret. I Kivik ser vi sammenbundne ligesom måske de 2 hollandske mænd (moselig). Th. har jeg skitseret et par guldbracteater med grydekæmpen (og spyddet, odden) dvs. forårets symbol samt jævndøgnssymbol, hvor dansen om (genfødsels)gryden er angivet ved siden af swastika, som genfødselssol med prik er forbundet til fire små sole dvs. mænd. Swastikaet er i tidligere helleristningerne vist v.hj.a. jævndøgnsmandens attitude, hvor armen hæves ved forårsjævndøgn til solens hyldest. Bemærk at dansernes attitude herover i praksis ligner helleristningsbilledernes dans.
Sidst ses et af guldhornenes billeder, der viser 2 natur- og 2 grydekæmper, samt dyr. . Den første grydekæmpe har såtids-v ovenover og den sidste har 4-stjernen for grydedansen. Igen er temaet altså forårsritualet. Her så regnet fra før jævndøgn og indtil menneskets uge ved hjorten. 4-stjernen ses, fisken før jævndøgn, skjold, solviften, stokken/spyddet og solløber-staven hos sidste grydejætte. Det er naturens kraft der er i hornet og relateret afslutningen af naturkæmpens regime 4 uger efter såfest, hvor grydekæmpen overtog. Overgangen mellem Ro og Gro er gradvis. Stjernerne er kalenderugerne (undtagen 4-stjernerne, der er grydedans). de nederste stjerner: 2 uger før jævndøgn (fangsten) og 2 efter, så dans ved såfesten, avlsfestugerne ( dyrenes2+mandens+1 for naturen). Mennesket er helt udeladt her på naturkæmpens horn (bortset fra grydekæmpens menneskerelation).
Vi læser: Hjulet drejer fra fiskens til dyrets tid ved jævndøgn. Viftedansen og grydedansen, såfesten, dyrenes parring osv.

Fremgangsmåden for ritualet. Grydejætten, Sw-kors, benet Sw-kors, grydedans, benet Similaritet: Jeg benbruddets skovherre, gav dette horn.
Bornholm guldhornet (lille)

På en skibssætningssten ved Glavendrup på Fyn nævnes: Alle Sølve, viernes gode, hirdens ærede degn og Biskop Thietmar fra Merseburg fortæller at hvert 9. år i januar ofres 99 mennesker + hunde og haner i Lejre. Også Tacitus nævner ofringer af krigsfanger i mosen.
Just Bing nævner: Caesar, omkr. 50 før Kristus lyder saa: »Til guders tal regner de bare dem som de ser og som de tydelig faar hjelp hos, Solen, Ilden og Maanen, om andre har de ikke en gang hørt tale«
dvs. solen, jorden/vand og frugtbarheden/vækst i form af de 2 kæmper og gudinden. Det forekommer at den germanske historieskrivning med Odin og Thor beror på en mere beskeden tidsmæssig udbredelse end denne soltro, der tegner sig med treenigheden af mand, kvinde og natur nemlig personificeret i de 2 kæmper og gudinden. Bemærk ligheden mellem brakteatens menneskekæmpe tv. og guldhornets i midten af ill. Den underspillede rolle for solkæmpetroen må skyldes manglende viden hidtil og måske nok også senere brug af asetroen til politiske formål. Det er faktisk interessant at soltroen har levet nedenunder de nye religiøse strømninger. Bing nævner også sammenhængen mellem dobbeltøksen og Thors hammer. Hammeren ses bl.a. på stenen indmuret i Maribo (kloster)-kirke sammen med sax/tang og et løst hoved.

På vikingestils-stenen herunder tv. ses den døde mand med soltegnet, gudinden og øksekæmpe, samt hunden. Der ses et (efterårs) hus/hule, med 8 streger, hvorigennem løbet går. Der holdes tal på løbets omgange. Ligesom på Gundestrupgryden ses også hest(e) og officer.
Nedenunder er 8 stående mænd i et skib samt den siddende kæmpe bagest. Ligheden med helleristningsskibene er slående.
Th. herfor ses frugtbarhedsgudinden og solløbere i en ægyptisk kongegrav i Luxor. Der ses lignende (efterårs)huse el. huler. Den første har fjerkræ og ved siden af 3 mennesker i hulen med hævede solhyrdestave. Hulen er fyldt med blod og gudinden spytter blod, mens hun bruger bronzesværdet. Yderst th. ses den døde i døren (med I'et over) og de øvrige hyldes og hylder selv gudernes statue. nederst ses de 4 løbere, der skal igennem de fire prøvelsers døre. Bag en af dem venter døden? Der synes en række ligheder, men også forskelle i riten. En nærmere sammenligning kunne være interessant, men det vil være et fortrin med et godt kendskab til hieroglyfferne.

Kulthuset udskiftes

På Tissøs vestbred har man udgravet en storgård med anlæg der kunne indikere at der er tale om et helligsted, et tempelanlæg

Der er en indhegning med et specielt hus i en indhegning og indhegningen er sat i forbindelse med gården. I søen er fundet mange våben og dyrkningsmæssigt ligger gården ikke optimalt. Det er en stor flot gård, så måske har den været sæde for en vigkonge (viking) af religiøs art.

100 år senere er der sket en ændring

Der bygges nyt og kulthuset er større

bracteat

Der bygges woodhenge lignende rundt hus og et nyt stort kulthus.

Hegnet forsvinder.

møntmed krog, vinkel, kors, solblender og torn.

De fleste moselig er fra jernalderen og de findes i et stort område: Tyskland, Holland, Frankrig, Irland og England udover i området med helleristninger især Jylland. Moseligene indikerer at riten i helleristningerne er blevet gennemført som en slags rollespil. Når vi ser naturkæmpen forfølge de 4 løbsdeltagere for at nappe den sidste er moseligene gode exempler herpå.
Ydepigen fra Holland fra omkring år 100 led af scoliosis (misformet ryggrad) i en en sådan grad at hun måske ikke har kunne gå uden støtte og dermed har været handikappet i forhold til et løb eller en rituel dans. Hun er omkrig 16 år, har et bælte om halsen og stiksår. Hun har pelskappe og langt hår.
Clonycavan manden har knust næse og kløvet hovedskal, han er i tyverne og har mohikanerfrisure opsat med olie og harpiks. (Datering 392-201 fvt.).
Old Croghan manden fra Irland havde haft problemer med lungehindebetændelse. Han havde mistet hovedet, og havde sår i brystet. Der var gjort dybe indsnit under brystvorterne og han havde afværgelæsioner på højre arm. Hans sidste måltid var kornprodukter. Han var uden tøj, men med en lædersnøre om venstre hånd. Han var næsten 2 mtr. høj men hvis han har strittet imod, som det kunne se ud, har det altså ikke nyttet. Liget var fastholdt til bunden med hasselgrene. Han var i tyverne og dateres til 362-175 fvt.
LindowII manden var kvalt, slået i hovedet og halsen var skåret over. Han var begravet nøgen men med rævepels-armbånd, 170 cm. høj, ca. 60 kg og midt i tyverne. Han led af indvoldsorm. Skægget var trimmet. Fødens indhold af misteltenfrø skulle vise at han netop er død i marts eller april altså netop ved forårstid som riten foreskriver i ristningerne. I Lindow er fundet 2 løse hoveder og en hovedløs krop.

udsendelse om rite og moselig bronzealderhøje, Skåne

Nybygget vikingeskib>

Næste side om forbindelsen til kalkmalerierne i de lokale kirker.

Der synes hos os kulturelt at være en skillelinie efter bronzealderen, hvor bl.a. runerne er kommet til med et egentligt bogstav-alfabet og deraf følgende sprogændringer, ligesom en personificering af solens hjælpere sker så de bliver til de såkaldte nordiske guder. Vi er en højst blandet befolkning, med rødder fra nær og fjern, fra (jarlen) Odysseus prøvelser til Obelix, der faldt i gryden som spæd og derfor er vokset så umanerligt og i dag går rundt og kaster med bautasten!

Diskussion: Runerne De tidligste runer er fra 2-300 år e.kr. (Sønderjylland).
Et forsøg på at tyde tegnene på førstnævnte bracteat som runer giver ingen mening, men derimod kunne der evt. synes en ældre betydning af en stavelsesskrift i helleristningerne, og så kunne lydene foreslås som: I er i ro, vi er i vile, der gir mere mening, men det er blot en teoretisk gisning i et helt nyt felt af sprogvidenskaben, der her skal forstås bedre.

I diskussionen om den keltiske indflydelse er det slående, at sproget (eller i det mindste kulturen) var ikke kun forståelig, men også brugt i helleristningernes samfund, som en fælles forståelsesverden med dens hyldest af solkæmperne og frugtbarhedsgudinden, brug af gryden, halsringene oma. Vi har altså aktivt del i den keltiske kulturverden og disse fælles myter strækker sig meget langt tilbage, som grundlaget for dette vort nordiske folk, der berigede os med de talrige ristninger. I Norden har den dog ikke kunne gemme sig på afsides steder, som i Bretagne, Wales og Isle of Man, så vi i dag ikke har denne kulturkamp, som findes de nævnte steder. På Isle of Man har den keltiske bevægelse endog tradition for sæde i parlamentet (Man er uafhængig). Hos os har traditionen måtte foregå i skjul pga. nye magthavere, men alligevel ses dog rester af frugtbarhedsriterne mv. brugt op til nyere tid indimellem blot optaget i det nye kultursyn. Vort nutidsalfabet er formentlig af fønikisk oprindelse (dvs. så også græsk-), der er kommet over Balkan, via den såkaldte ungarske folkebro. Men mange teorier er gjort desangående.

oversigt over artiklerne Kulthuset gennem tiden