intro bronzealder Kalenderen efterår og jul oversigt, find mere om tydningen mv. mere kalender kulthusene
Bonden, koen og ageren.
Indtil et par tusinde år efter vor tidsregnings begyndelse er
hovedparten af Danmarks indkomst opstået gennem bondens samarbejde med
naturkræfterne. Gennem gode og dårlige år og med en afhængighed af den
grundlæggende arbejdsindsats.
Ved hjælp af pløjning, såning og høst, har bonden brødfødet nye
generationer indtil i dag, og heri har malkekoen spillet en stor rolle. Nu er det slut.
Traditionelt agerbrug er hurtigt
forsvundet, måske bortset fra hos de økologiske landmænd og dem der benytter den
biodynamiske metode som de kalder det, med kohorn i jorden som en tragt for
himlens indflydelse, solposition, månefase osv. Den sidste generation med praktisk indsigt i
familiegårdens omfattende drift er
set. Når så nu hele kulturen sådan må henvises til museet, vil det være extra, historisk
vigtigt at få skrevet den hidtil uskrevne del af historien, som generationerne
tidligere fik med i fødselsgave: Husdyrene, jordens cyklus, højtiderne,
sommerferie i høstakken i den livgivende sol med køerne brølende eller fiskeriet
fra en lille jolle i morgensolens fortryllende lys i aftagende måne nøjagtigt ligesom
bronzealderbonden har levet med sin fascinationen af biosfærens uomgængelige velsignelse for
mennesket, men samtidig også dens uafvendelighed, med slagtetid, generationernes
passage og nye strømninger der trænger sig kulturelt på.
Den relation som de
fleste har haft til agerbrugskulturen fra Arilds tid bliver vanskelig at vinde
tilbage, så kulturens grundstene vil gå i glemmebogen og forsvinde for stedse,
hvis de ikke er dokumenteret. Med den afstand der nu er blevet til hele det agrare
fundament, er det langt sværere for fremtidige generationer at forstå indholdet
i de overleverede kilder til vort lands historie, så det er også i denne
sammenhæng vigtigt at helleristningernes indhold undersøges og forklares og dokumenteres
elektronisk for eftertidens generationer, museer verden over osv. Indimellem kan historiens bonde
forekomme, som var han et rumvæsen og ikke det grundlag han blev, for at vi
kan forstå ting som den verdensberømte viking og kalkmalerierne i kirken . Lad os
da ikke håbe at han ender med
bare at blive forstået som blot træsouveniren med lur og hornhjelm, der faktisk er helt ude
af tid. Bronzealderen er vor agrare guldalder, men lidet forstået indtil nu.
En epoke på 5000 år bør nu beskrives, før den helt forsvinder ud af syne, nemlig landbrugets og kvægets tid hos
dette mystiske folk, som forhåbentlig nu kan forstås meget bedre og det vil
formentlig også føre til nogen forståelse for sprogets ordlyd og karakter.
Læren af helleristningerne, de skandinaviske hieroglyffer
Det helt centrale i bronzealdermenneskets liv var tiden, kan vi se. Det dominerende motiv er spørgsmålet om hvor er vi på tidens målebånd? I den sammenhæng findes mytologien som forklarende illustration til kalenderen. Alle de undersøgte ristninger er omfattet af dette. Skåltegnene er også en del af det matematisk religiøse gallerisystem. Hjulet betyder 1 år, men ved årets slutning i marts, så hæfter vinterskibet sig på det nye års forårsskib, ligesom en fisk bider på krogen. Herved bliver ny tid skabt og tiden blir til en spiral der vindes op med den tid der er gået og rulles ud fra den tid der kommer. På den måde er vi bundet af tiden mellem den ene og den anden spiral som halsringen øverst er en påmindelse om. Pigen der bar den har da også haft vanskeligt ved at tage den af efter anbringelsen, så hun har troligen været tidens træl, i form af en slags pligt eller embedsfunktion, typisk relateret frugtbarhedsgudinden, måske som jordmoder, heks og præstinde. Vi har været så heldige at de uforgængelige religiøse efterladenskaber bliver fundet efterhånden, så vi faktisk har fund der bidrager til hele billedet af bronzealderens liv og især altså religion. Når man ser billedet af fiskerne med anker ude og kroge i vandet er det så let at tolke når man ved at de indristede motiver alle er af generaliserende mytologisk karakter drejende sig omkring tiden som den er udtrykt i kalenderen, som har været vigtig for optimalt agerbrug og religionsudøvelsen.
Efter at have set i det mindste 2-3 forskellige bemalinger på
Herrestrupstenen gennem tiderne, der var den ristning der førte til
gennembruddet i oversættelsen, viser det sig at den nye bemaling lider af i
hvertfald en svaghed, ifølge den der fandt og først beskrev stenen i 1800
tallet, men en nærmere undersøgelse skal til for hjælpe med spørgsmålet om dens
nøjagtige ristning. Imidlertid viser det sig at det udfundne princip fungerer i
hele det Skandinaviske kulturområdet som et samme sprog for alle, som man f.x.
kan se på Fossum-skibet herunder, der fint angiver jævndøgn ved den første af de
modsatrettede hyrdestave, sommeren med solhvervsugen ved kæmpens bageste ben og
efterår den m rød pil angivne periode svarende til indtil ca. 1 dec. på min 1.
forsøgskalender vist herunder. mere om kæmperne
<-Fossum
Der ligger en stor opgave i at systematisere alle kalenderskibene og justere
dem i forhold til finurlighederne, som det at jævndøgn jo startes op før tid,
men også at der er 2 uger før, det jeg kalder såtid, som ofte udelades og hvor
skal hele historien om grydens mytologi nøjagtigt placeres med dens forskellige
elementer. En del sten er stærkt forvitret og man kan heller ikke udelukke, at
der måske er tilføjet elementer eller sket ændringer af bestående
helleristninger ved omordninger dengang og det kan besvære tolkning og
systematisering. Der er endvidere særheder og forskelle forårsaget af de
forskellige akademiske anskuelser man sideløbende havde, praktisk og religiøst.
Den nye Herrestrup-tolkning viser større lighed med
Engelstrupstenen, således at jævndøgnet ikke angives i slutningen af
vinterskibet, men som forårsskibets start. På forsøgskalenderen er der ingen specielt religiøse mærkedage, men på
Engelstrupstenen er det en mere religiøs anskuelse med skibet der starter ved
jævndøgn, hvorefter der symbolsk vises sædebonden så sin sæd, efterfulgt af de 2 avlsuger for dyrene og en for menneskene svarende til bondens bageste ben (de
læste fra venstre mod højre, som os). Der er angivet en lille sol over midten af
maj og en større for solhverv. Man kan kalde det de mærkede uger til brug for
konkrete kalenderriter, mens man på fribordene ser en form for "ferie"- og
periodekalender. Der findes nemlig på skrogene på mange skibe angivet
mærkedage og højtider, som supplement til selve kalenderføringen med dens
angivelser. En mere flydende tidsregning end afmærkningen af ugerne konkret,
ligesom vi forstår udtryk som jul som periode eller selve juleaften. Alle elementer af billeder og skibe har en
systematisk funktion som forklaring
af myten i dens sammenhæng med kalendermatematikken. Det betyder at selve den
indbyrdes placering af også de enkelte billeder bør være af betydning.
Måske er afvigelser der måtte dukke op
interessante fordi vi så kan undersøge for ændringer eller geografiske udsving i
bronzealderens egne mindst 4 kategorier: Avl, regneprogrammet matematisk, samt
styrke og kraftangivelserne. Man kan have omordnet kalenderen og
mysterie-helligdage kan være mindre synlige nogle steder, man kan forveksle
væksttid med solstyrke eller jordens varme osv. Og det ville de aldrig have
gjort, dertil var deres nøjagtighed for udpræget. De var matematik- og
systematikfanatikere, men selv om mange af deres ritualer kan synes fremmedartede og ukristelige
for os, må man beundre den videnskab, som de bedrev i godens hus og i øvrigt
undre sig over deres høje indsigt på en række felter som skulle være umulige for
dem at kende til, fx. sædcellens udseende, tid og rum begrebet, planeternes
baner og fysiske fænomener og mål fra efter Ørsteds tid? Men grækerne havde jo også en
række videnskabsphilosofiske og pædagogisk fortrinlige forklaringer og både
fønikiere og ægyptere har haft stor indflydelse, hvilket så har ført til at
mellemøstlig kalendertradition og viden, kan være havnet hos vi-goden i Skandinavien
og optælling har sikkert helt fra start været en naturlig ting i agerbruget,
hvor man skal holde rede på antallet af dyr og kunne handle med dem. Ligesom dem
må vi efterkontrollere at vi rammer rigtigt, men det er computeren jo nærmest
skabt til at bistå med. De måtte i
bronzealderen ud at måle solhøjder og vinkler i regn og slud, for ikke at komme
ud af trit med naturloven. Havde de udover herredstempelhytte, skole og faktisk
et datidens universitet mellem mark og hav? det vil jeg give nogle bud på.
Start th. hvor vinterkæmpen i februar viser 3 kløer som RO tegn. Vi ser
solhøjden stige og falde med kalenderen nedenunder, hvor der også ses den døde i
sin lille båd med 1 streg og solhoved. Skibet har symmetri så det, med
lidt velvilje, også kan forstås den modsatte vej, hvor det så slutter ved vor
jul, hvis man starter ved jævndøgn tv.
Nu kan vi gøre nogle flere forsøg med at bruge vor viden om ikonografien:
tv. billeder fra Norge
Sten med dobbeltsole (solpositioner?): Østre Velling, Randers
Sommeren
er solen og mennesket og dermed årstid nummer 2 Vi ved allerede at vinteren
starter med
de 3 årstiders hyldest, men efteråret har nr. 3 så foråret må være nr.1 årstid.
Bemærk hornenes talangivelse. Bagefter følger andre skibe bundet til disse. Efterår følges
af vinter og vinter af forår
.Den skandinaviske "Rosettasten"
herover:De 4 skibe på Herrestrupstenens nye tolkning. Først
ugen efter jævndøgn så 2 uger
og "frø/så"-festugen, fulgt af 2+1uge med RO-tegnet, men der mangler egentlig en streg i
den nye tolkning? Men forskellige tolkninger er altså set. Man kan her forstå
sommerens stævn, som gældende for foråret også, samt den svævende stregstump,
som "små tamdyrs" avlsuge. Det er den eneste sten, jeg har set, der udtrykker
sig på disse måder (og så var det endda denne sten, der blev nøglen til
opklaringen af skibenes oversættelse,på baggrund af den ældre tolkning. Min
Rosetta-sten)!
Hellig 3 årstider
(den extra dag) har jeg vist med ankeret ved vinterens start. En
evt. skuddag ville skulle indsættes ved jævndøgn. Helligdagen vil altså rykke
hvert år den 24. januar (og evt. i skudår endnu en dag. Som exempel: I 2020
rykker helligdagen til fredag i januar og til lørdag ved jævndøgn og 24. januar
2021 til søndag, hvor den ligger (fast) i kristen kalender idag, hvor datoen
rykkes, men ugedagene fortsætter uden at rykke. Det er den store forskel på vor
- og oldtidskalenderen udover mærkedagene. Men begge oprerer med en 7-dages uge
med tillæg af den fornødne extra (365.) dag, som vi så kalder uge 53, selvom den
kun er på en dag.
Herunder øverst th. ses året der er drejet lidt og ved siden af et standard
hjul, hvor året og avlstiden starter tv. Såugen mrk. grøn, menneskets avl med
gul og naturmenneskets hvid. Gryden eller sleven ses med 3 ofre med skåltegn. Et
offer viser jævndøgns arme, et forårsattitude og et kunne være den (saxe)dansende.
herover ses bronzekniven og offerkalenderen og nederst forårshånden med de
5 fingre. Ritualet starter med blod ofrene, så-uge mrk. grønt, menneskets avl
mrk. gul og naturjættens afslutning hvid. Som skibets bund et hovedløst dyr, der
strækker sig under avlstidens uger. Der ses remedierne til riten, den døde med
hugget i låret og dansens symbol, dvs. "kragetæernes" trin andre steder.
Dansen ses også ved Sorthat på Bornholm, hvor kragetæerne viser reglerne for
udvælgelsen, samt stolen, sleven og den tomme solgryde, der skal fyldes for at
året kan forløbe (godt). Se kommende artikel.
Ager, avl og frugtbarhed: Her er tv. svangersymboler
i forbindelse med kalendere, der måske fortæller at hømængden er dobbelt efter
sommersolhverv. Et sommerskib peger nedad med solhverv øverst og jævndøgn
nederst. Det er slående at for mange angivelser er en spejling nærliggende.
Symmetrisk fremstilling gør at man ind imellem kunne blive i tvivl om hvorvidt
man skal læse forfra eller bagfra, men det falder godt i tråd med deres
forståelse af tid som symmetrisk, der kan gå frem eller tilbage, hvorfor riten
kræves. Nederste skib er sammenbygget i bagenderne af de 2 skibe, vinter og forår. Vinterens stævn er "3årstider" og
forårsjævndøgn efter 10 uger og 23 uger inde er sommersolhverv (bagstavn). Ved
mandens avlsuge vises hyrdestav-pictogram. Vinterskibet er ren kalenderregning
ligesom Herrestrup- skibene, mens forårsskibet, med det høje fribord det har, er
emnet for historien.
Som
det ses er kalenderen særdeles brugbar med koens kælvning som start, derefter
hestens foling og så parringsugerne efter jævndgn. Skibet ovenover sejler baglæns og fortæller om solens stigning og fald v.hj.a.
det samme skib. Året startede med solen lavt men stigende til solhverv, men
efter solhverv vil den modsat falde igen. Det er læren om væksten og
foderproduktionen, i forhold til dyreavlen. Der ses en slev , der jo er
"gødningen" til afgrøderne. Høstakkene ligner senere tiders fremstilling
med tov som stormsikring og evt. indhegning af stakkens nederste del.
Th. ristning af herredet som ikonografisk fremstilling: Højen symboliserer
svangerskabet efter avlsriten, gården og bosted symboliserer parring og avl,
mens ager, natur, eng, overdrev og mose er symbol for afgrøden. I min
barndom talte min far om smørhullet i ageren og forklarede at det var fordi
fugten her giver extraordinært, større afgrøde end normalt og man kunne
fornemme, at for selv en højskolelært bonde var et sådant smørhul et næsten
helligt sted at have. Hullet lå ret naturligt nær mosen, der var et mystisk og
dunkelt sted med et dybt sort vandhul der henlå i træernes skygge.
avlsugerne?
.
På den bornholmske sten er avlsugerne tydeligt angivet og et underliggende skib
forlænger avlsugerne til et helt forårsskib. Nedenunder synes "den døde mands"
båd (sammenlign med båden under Ingedal-skibet m.fl.) og nederst sommerskibet.
På dettes høje fribord angives uge-streger, hvorfor det er den
religiøse kalender. I dag har vi også til kirkebrug en påskekalender, der
placerer påskens riter i kalenderen med dens blod, kød og genfødsels rite (den
sidste nadver, pinen, spyddet, offeret og opstandelsen).
Herover nederst, vises guldbracteat med swastikaer som angiver forårsskibets udstrækning
på et hjul(år). Sammenlign med jævndøgns-ikonet fra ristningerne med en arm oppe
og en der er nede indtil solen/tiden passerer forårs-jævndøgn, hvor begge arme
hæves og omvendt efterår.
Åen
Arden fra yngre bronzealder
Og lidt om kalkmaleriernes lighed med ristningerne: Interessant er det at
djævelen på en række kalkmalerier faktisk er de 2 kæmper, grydekæmpen med horn
og naturkæmpen med ører. Man har ladet traditionen male som skræmmebillede på
hedenskaben. "Hvis i ikke tror på kristendommen, bliver I indfanget af de 2
sataner med horn og ører og ender i grydens gru" som billederne viser med slet
skjult symbolsk henvisning til den velkendte tradition med forårsritualer for
frugtbarheden. I sagens natur må en ny religion lægge afstand til den tidligere
som hedenskab, ellers var den jo ikke ny. Kalkmalerierne er så sene som omkring
ca. år 1500. Denne senere afspejling af indholdet i ristningerne som
kalkmalerierne er, viser sig som også et yderst righoldigt emne ved en hurtig
gennemgang. Bl.a. de 2 djævle der ligefrem kører ofrene til gryden og helvedet
på en hjulbør med solkorset som hjul. Meget illustrativt kan de 2 sataner ses i
Hyllested kirke ved Århus, hvor naturkæmpen samler folk ind til grydekæmpens
hornblæs og spot. Han har 3 kløer og opstemt lem. Sleven eller hyrdestaven ses
også. I Tuse Kirke findes de også. Gryden er den ene vægtskål (satanernes skål
mod Jesu vægt). Her er det naturkæmpen der har de 3 kløer, mens grydekæmpen er
mere menneskelig. I Lund findes en mærkelig grydekæmpe med kohorn, bryster,
penis, hale, klove og ansigter på knæene! I Vinderslev findes udover de 2
sataner også en 3-hovedet sag, nemlig de tre store årstider, selvom bibelens
uhyre retteligen skulle have 7 hoveder! I Vrå i Børglum tilsvarende. Naturkæmpen
her med kølle. Flere kirkers GRO-djævle har også dobbeltkrog med sig, når de er
ude med riven. F.x. i Kærum ved Odense, hvor han fremstilles som en sort under
palmerne, en bemærkelsesværdig mere naturalistisk fremstilling af den sorte
gryde(mand) fra Fx. Hyllested kirke. Vi finder også som det er nævnt
forårskædedansen med saxeben, lurens klang osv. Vi kan altså sætte yderligere
betydning på senere mytologi ved hjælp af ristningerne, som tilsvarende selv
uddybes af (senere negativt omdefinerede) overleveringer i malerierne til
bønderne i renaisancen. Også perspektivet går igen i de 2 typer
fremstillingsmedier. Man kan ikke undgå den tanke, at der kan være brugt farver
på helleristningerne, men at man så ville forvente en form for overdækning af
ristningsområderne. Slående er også sammenligning med de ægyptiske kongegrave
Seti1, Seti2, Thutmoses3, Amenhotep2 m.fl. og linear B skriften.
Igen bliver et besvaret spørgsmål til mange nye.
Mere om senere bronzealdersymbolik indtil kristendommen.
efter kristendommens indførelse
En række bynavne
i området er enslydende med danske:
Bronzealderhøjenes placering i Sverige
klik på kortene Balderup, Vallby, Greve, Brøndby, Engelstrup,
Gladsaxe
m.fl..
Kullen
Næsset og Hallandsåsen
<-Områder med
tydelig bronzealderkultur i vestlige Skåne
De lavtliggende områder var dengang under vand. Røde markeringer er gravhøjene
og de runde hvide er sten og ristninger.
Højene placeret langt inde i landet er formentlig af senere datering (som
vikingehøje tilsvarende Jelling)
Som det fremgår kunne det synes som om der er en forbindelse mellem
bronzebosteder og høje og så nogle senere kristne kirker
Om nogle stednavne på
nederste kort: Hagested i Odsherred=Hagestad i Skåne,
I nærheden af Gylle(guld-)bo findes mange høje, så det er nok et interessant
bronzeområde med også en sø og beliggenhed nær Vik (Vig) og Gladsax.
Ved Frøsløv i syd findes Gyllerup. Ingelstorp er en senere udgave af
Engelstrup, idet disse byers beliggenhed i nogle tilfælde har været under vand i
bronzealderen.
Simris +Limm(hamn) lyder som et mellemøstligt kongenavn (Linear B) tilsvarende
KiVi(k)