kalkmalerierne

Helleristningernes 2 solkæmper
brugt som djævle på kirkernes kalkmalerier.
af Jannik Vemmer 2.april 2009

De to kæmper repræsenterer den dobbelte sol. Naturjætten med køllen og grydejætten med spyddet som attribut.
Scandinavian bronce age rock carving motives in renaisance church lime paintings.

Kalkmalerierne i kirkerne indsætter traditionen med frugtbarhedsritualet, som repræsenterende den onde selv og kirkebillederne fortæller, at den nye religion påstår at opveje soljætternes styre med den frygtelige skæbne i (helvedes) gryden. Men også -at hvis man ikke omvender sig, men fortsætter med at dyrke bronzealder-riten, ender man selv i den store, sorte gryde. I Tuse kirke ses de to kæmper netop ved den ene vægtskål, gryden vægt modsat frelse(re)ns. På helleristningen ses oddens jætte, der angiver jævndøgnet på årets cirkel, der også er solen. Måske er det vinterkæmpen der går bort mod venstre, indtil han igen tager kampen op efter sommersolhverv, hvor øksekampen, der vises på Fossum skibet og mange andre steder udkæmpes i ugevis.
Her er det forårsriten med dødsløbet der beskrives. Offeret er den som odden peger på og man følger først efter kæmpen der leder igennem årstiderne. Bagefter er han bagefter dem med sin kølle (viser andre ristninger fx. fra østfold i Norge). Den der kommer aller sidst ender i gryden, Gryden ses nedenunder hullet der ses i årstidsskibet med de to, manden og vinterjætten med stort dyrenæb. Der ses den døde, bagbundne tv. (et standart ikon for den ofrede og ses mange steder bl.a. Kivik-"graven"). På kalkmaleriet yderst tv. ses de to kæmper som djævlene, grydejætten med den mærkelige krog og husdyrhorn, mens naturjætten blæser i et snoet horn. Nedenunder er det også naturkæmpen der kører trillebøren til helvede. Der ses stjerner men med nogle mærkelige dekorationsstjerner indimellem, der ligner dansen om gryden, som symbol på himmel og helvede.
Nedenunder ses igen den hornede satan med dyreører og hale, der slæber de fordømte til helvedesgryden, som ses ved siden af, med tyrekæmpen nedenunder. Læg mærke til at der i gryden er 8 mennesker, nemlig deltagerne i forårsritualets løb. Tyrekæmpen, er grydekæmpen, som hornene viser med deres grydeform, modsat naturens kæmpe der typisk har hjortehorn, spidse ører og fremtrædende naturkendetegn. Det ses tydeligt i fx. Tuse og Vinderslev kirker. På helleristningen viser både dyr og mennesker avlstids-attitude, den rejste fallos.

Her ses kæmperne i mange fremstillinger men forbavsende overensstemmende i symbolikken, der oprindeligt findes i helleristningerne. I Gundslev kirke ses den ofrede, døde mand og vinterjætten med attribut, køllen, han svinger over den glade hob. Man ser over jætten, dødens engel.
I Hyllested følges de to sataner ad. Mens grydejætten ser på indfanges folk (krogen eller sleven ses også). Nederst hjælpes de ad med at putte folk i gryden med dobbeltsol blenderen over. Naturjætten rører gryden, mens grydekæmpen ser opstemt til. Yderst th. ses de to igen i Vrå, hvor selv Børglumbispen fanges af naturkæmpen med kølle (og flere grinende ansigter), mens grydejætten (her som haltefanden) trutter i luren, mens han holder en lille mand i benet og kaster ham i gryden (helvedet), ligesom på Gundestrupgryden. Nederst tv ses den mærkelige rive som anvendes ved riten og som er relateret til krogen, et redskab i forårsriten med gennemførelsen af årstidsløbet. Et forslag er at det er en solpositionsmålerkæp, men den har symbolsk fire pinde (og en spids) som løbsholdene, der skal holde "flaget" højt under løbet hvor de skal løbe som havde de fanden i hælene. Grydekæmpens offer har tabt hovedet og foden. Ved grydens helvede i midten ses kløerne fremtrædende th. altså grydejættens attribut. Yderst th. ses de to jætter, der viser kløer ved helvedes-gryden i Vinderslev kirke. Tv. herfor ses en stige og et omvendt s (WE), samt englevinger og kors (RO). Stigen findes også på stenen, der er indmuret i Maribo Domkirke, der fører den til et stort hul i stenen, formentlig anvendt til at fastslå solens position ved jævndøgn. RO og WE er dermed attributter for de to kæmper, krogen for grydekæmpen og korset for vinterkæmpen. Herfra måske ord som GRO og VÆKST?

Manden herover mangler foden og hovedet. De to (skål)tegn er dobbeltsolen, sommer og vinter og flere ses evt. på benet. Måske var der både forårs- og efterårsrite eller der blev løbet for de 3 store årstider, igennem grydens symbol, hvor de kunne saxes. Det er sikkert at benbruddet fx. den manglende fod er en del af riten såvel som blodsofret, måske som kød og blod. Her er det selvfølgelig jesu legeme. Vi er i latinens tid og derfor har billederne haft større vægt under messer mv. end man måske er tilbøjelig til at tro. De har bidraget til hele sceneriet i den nye kult om kristus, ligesom måske helleristningerne gjorde under deres tids højtideligheder. Bemærk grydedansens piktogram med de 4 deltagere omkring cirklen (gryden) i midten (mrk. Grydekæmpen nederst tv.). For uindviede en ubetydelig dekoration, men for bonden klart og tydeligt symbolet på årstidsdansen om gryden med frugtsommeliggørelsesriten af ageren.

De 3 store årstider som dyret

En del af djævelskaben er også hyldningen af de tre store vækstårstider, der ses herunder tv.. Foråret har krognæse og det 3 hovede uhyre har henholdsvis 3 og 4 kløer på hvert ben, som kæmpernes. Hele den onde tradition er samlet i dyret. Th. ses grydekæmpen i naturalistisk stil med krogen under palmerne og nedenunder hjulet med 8 inddelinger for årstiderne (og deres midte, kaldet midtskibs-). Helvedet nås også gennem dødsstraffen, der vises med galge, hjul og stejle mv. Bukken nederst med horn er anbragt over en bue i kirken. Hornene symboliserer grydekæmpen og (vædderens) frugtbarhed. De små dyr har været vigtige. Når vi har julebukken lavet af strå fremme til jul er det nok også hedenskaben der består endnu pga. traditionens styrke overfor kristenmissionen. Hvem kan forklare, hvorfor vi i nutidens overflodssamfund gir julegaver? Nu produceret og emballeret for milliarder, for mest at ende som affald. Næh det er bare en tradition, som vi ikke vil af med vel? Og hvem ved, måske får vi lidt aflad på den konto...

Helleristningen herunder viser ankeret RO (vinteren fra de 3 årstiders fest), og båden starter med jævndøgn ved stævnen og planten viser væksttidsfest. Den døde ses herefter så vinterkæmpen og grydekæmpen, der begge deles om gryden. Grydekæmpen har grydehovede, od og saxeklo. Skåltegnet er anbragt ved menneskets avl, men det er endnu ikke helt klart hvorfor der er 2 uger til slut og ikke 1 som forventeligt, nemlig naturmenneskets festuge. Ellers ses igen kæmperne som de 2 djævle. Tv. ses nederst vinterjætten, der fanger ofrene og siddende bundet på gryden er det grydekæmpen. Grydekæmpen ses også med flagermusevinger og vinterfanden kigger frem i deres dobbeltudgave. Rafael med øksen er faktisk grydekæmpens arvtager og han står da også med en skål blod (altervin) og kæmpeøksen. Nu er han imidlertid blevet en del af den nye kristne religion med himmerigets engle og ikke de hedenske. Hans klæde er rødt som grydekæmpens farve. Naturkæmpen er ofte sort og med hale.

På samme måde er dobbeltsolens kæmper (tvillingerne på himlen) blevet til julemanden (vinter-) og Sct. Jørgen (gryde-) der vinder over slangen og vinteren.
De 2 sole, der med livskraften giver afgrøden og væksten, kredser om verden, den kolde i vinteren og den varme om sommeren. Ved årets start er gryden tom dvs. materien mangler indtil gryden fyldes med reagenserne, blod osv. der vel samles i fadet, symbolet på solen. Ofret hældes i gryden hvor dansen om den blender suppen, så den kan spredes ud over agrene (herover) som vækstfremmer.

Grydekæmpen befrugter jorden.
Kløernes antal fortæller sin egen historie (4+5).
I Sct. Olufs kirke nær Simrishamn findes en træfigur af Sct. Oluf med øksen ovenpå dragen. Det fortælles i traditionen at barnløshed kan kureres ved at gnide den ufrugtbare kvinde med øksen (E. Kjersgaard).
I Vrå kirke i Vendsyssel ses en fusioneret kæmpe som djævel med både en hov på det ene ben og kløer på det andet. Han har ansigter på knæ, bagdel og mave, ligesom vi også ser engelen her.
I Århus domkirke ses en helvedesscene, der synes også at indeholde de hedenske ikoner. De kristne helgener optager kæmpernes magi og overtager deres rolle som hjælpere mod sygdom og nød.

Til venstre sten (Maribo domkirke) med korsfæstet Jesus og jævndøgns-swastika og stige (passionsymbol) med 13 trin (uger) mellem nederste trin og hullet til solpositionsbestemmelsen, der også viser solhverv ifølge inskriptionen over stigen. Tankegangen bag den kristne sten er den samme som for skibene og evt. Østre Vellingestenen (der jo også blev hensat ved en kirke). Der er også jævndøgnsswastika (forårsdansen for frugtbarheden og blodsofret) og hul til solpositionsbestemmelse blev optaget i den nye kristne forståelse. Stigen var oprindeligt en hedensk tidsmåler med solhul til positionsbestemmelse af solen og dermed tiden på året. Krog (S=WE) og dobbeltøksen ses (T), dvs. forår og sommer, ligesom skåltegn ses til optælling, den dobbelte sol med prik i ses ligesom krogen mv. Bonden brugte indimellem de simple primstave med indsnit til kalenderføringen. Gud hjælper den der hjælper sig selv, selvom man må ty til lidt hedenske regnetraditioner for at dyrke ageren, har de nok tænkt.

Den sorte gryde med slev findes i Tuse kirke (herover, i midten).
Den svenske kirkedør (fra Tagosa) viser grydekæmpen, der har fanget en der gøres til engelen th. Sol-"riven" ses og håret viser 8 (dansens deltagere og ugerne omkring jævndøgn med 2 årstidskæmper tilstede samtidig). Ofret ser ligeså afklaret ud som Tollundmanden. På døren her genfødes offeret med vinger ligesom på Gundestrupkarrets offerscene.
I Nørre Herløv kirke, Nordsjælland findes et redskab med blot 2 tænder, næsten tilsvarende redskabet fra kirkedøren herover. På kalkmaleriet fanger en djævel en nøgen kvinde med "kammen".
I Keldby Kirke på Møn finder vi jævndøgnsriven med 3 tværpinde og gryden med ild under og en der passer den. Der findes her også (dekorations) stjerner visende grydedansen (her 4 radiære trekanter om en cirkel) og 7 prikker omkring en 8ende, men det sidste er ikke generelt. I borten/kanten ses de 3 store årstiders streger, der kalendermæssigt også er relateret til koens velsignelse for bonden. Verden er rammet ind af køerne og årstiderne med præsten som hyrden.

Maribo Klosterkirke

Labyrinter i kirker
Labyrinterne i Roerslev og Hesselager kirker viser "blenderen" i en lidt mere kompliceret udlægning. Genfødsels-soltegnene heri er forbundet parvis gennem stregerne, så den ene sol med prik er forbundet til modsatte sides soltegn med prik og vise versa. Der er dermed symboliseret de 4 år mellem skudåret af de 4 soltegn, men også et symbol på livets slyngninger fra fødsel til død og vejen til himlen og tilbage til jorden igen. Det er altså den gamle dobbelttro der ses, men her malet på de fynske kirkers væg i 1400 tallet. De to labyrinter er meget ens og med netop de 4 genfødselstegn, der også er jævndøgnets symbol. Andre velkendte symboler går igen som grydedansen (nederst), kvinden (Maria) og odden (slangehoveder). Disse driver tiden fremad
Midt i ses streg (=mand), dobbeltheden (8, dvs. evigheden), rune O (alfa og omega, dvs. begyndelsen og enden), samt vinklen der deler året ved årets begyndelse, hvorfor vi kalder begyndelsen for foråret og lader vækstsolkæmpen have vinklen som atribut. Igen har vi et nøje symbolsammenfald med helleristningernes symbolik og kosmologiske forståelse, trods overgangen til kristendom mange år før disse kalkmalerier er lavet. Ølkanden er velsagtens Ånden, som dyrene modtager fra himlen. Ånden som forudsætningen for liv, vækst og genfødsel. Ånden skabes af riten (altså grydedans mv.) ligesom tiden udspringer fra arbejdet. Der findes flere labyrinter i kirker, men de er nu desværre overmalet. Vi kan forstå at ånd, blod og øl forbindes med livets skabelse, som nadverens vin, der bibringer ånd til legemet i form af korn (brødet), som vi lever af. Korn + vand giver (vin)ånden og legemets føde. Ved klik på billedet herover ses et bracteat-exempel på en tidligere afbildning af ritedansen og årsløbets rite. Pilen her repræsenterer OD-kæmpen (kæmpens hoved på bracteaten). Der er 2 gryder og kors for de 3 af 4 deltagere. På bracteaten ses en anbragt i midten dvs. i gryden, ligesom der ses genfødselscirkel med prik.

Nyere bondekalender:
Der findes et pergament på Nationalmuseet med en kalender, der kan belyse kalenderaspekterne (omkring 1400 tallet) endnu mere, da den fungerer på samme måde som helleristningernes kalender, men bygger på enkeltdagene, så vi kan se jævndøgnsriven og grydedanssymbolet (4-korset) fra midt i marts, herren og dronningen i slutningen. Et billede af gryden ses 4 dage inde i april, så en mand i midt 2. uge, så jorden i 3. uge med skoene som vi kender fra helleristningerne, så dyrene i månedens slut. Menneskernes avl (mand + kvinde) er i starten af maj og med (RO) kors et par dage senere og og riven igen (med grydekæmpen) ligesom i marts. Der er altså en overlapning i denne rivens periode centreret om tornens uge (med mand), hvor vinter skifter til sommer. Der findes en tilsvarende rivemand ved hellig 3 årstider i januars slutning. Der er her angivet både den kristne hellig 3 konger (der ses angivet 3 kroner) og den hedenske kælvningstermin senere ved De 3 Store (årstider) og ankerets tid (24.jan)

På en norsk primstav fra 1707 (gregoriansk kal.) på Folkemuseet i Oslo: Juliansk kalender gør at man fejrer den 24. og ikke 21. ved solhverv (jul er ikke d 21.)

25. mar. Maria bebudelse, hun føder jo ved juletid i stalden. Oprindeligt 24. januar, men i kristentroen 24. december.
14. apr. A . træ, vækstsæsonen fejres (Norge) med træet, som falder sammen med såuge-festen i bronzealderen. Der er altså symbolsammenfald igen. Her er det så sent som 1707. Juletræet betyder altså væksten og fejres 4. uge efter forårsjævndøgn helt til her 1707. Et måske 4000 år varende symbol og brugbart til tolkning af helleristningerne og nogle runesten.
25. april Markus, offerdagen. Der er ikke tvivl om at ofret i ristningernes rite ligger her i avlstiden også.
1. maj Gøgemesse. Man tager varsel af gøgens kukkuk og pigerne danser nøgne om gøgestangen 3 gange for frugtbarheden.
3.maj korsmesse+. Dyrene skal ud på marken.
15. maj o Hallvard kastes i vandet med møllesten om halsen for at beskytte kvinden. Såningen er slut.
21.juni Solhverv O Den gamle brændes. Bispestav-attribut, svarende til helleristningernes cirkel på skibsstævne og andre cirkler (der er året der går) og spiralen der er medtager alle tider, fortid og fremtid og vort øjeblik hvor vi er. Princippet forklares med rebningen (opmåling af ageren) i ristningerne i Sverige. I myten her opmåles mandens tid med et båndmål. Bemærk at grydesymbolet er det samme, solens kraft næres af grydens offer og den døde mand. Har man hædret gryden med en rite om den gryde der tømmes af libationen, som det forklares tydeligt. Den tømmes inden solhverv og manden kules ned (senere Jesu' kød og blod).
24.juni De døde står op (Johan. Døberen) heksene flyver, så der blusses med den velsignede himmelske ild. De døde kan besøges, men man må sværte hovedet for ligne en død. Pigerne og jomfruerne plukker blomster i vangen og sover med 9 blomster-slægter under puden. Så går de nøgne til kilden og kigger i det blanke vand, hvor hun så ser den der skal være hendes mand. Var det datidens dating (med nettet til hjælp)? Hvem (som er ugift) ville kunne modstå kigge med i kilden? Og altså samme tid hvert år. Køerne sættes op på sæteren og urter skal samles til tørring inden de blomstrer, i kombination en lejlighed til mere dating.
29 juni Peter Vågner, dvs. kæmpen
8.juli Segldag ) Prinsessen, begravet i hulen, genfindes uskadt. Høhøsten starter.
10juli riven #
14. juli Midsommer ligger i uge 29 i vor 2009 kalender, ikke som Engelstrupstenens mfl. midtskibs uge 32, men Maria Bebudelse er jo også en måned før bronzealderens avlsuge så også svinets fødsel er 1 måned før. Så her ligger altså svinets fødsel, det er tidligere men af gode grunde. Hvilken indflydelse det har haft at man gik over til en tidligere avl med parring ved forårsjævndøgn frem for bronzealderens pladsering i april med den rituelle avl for solen en måned senere.
20.juli regndag
22. juli Magdalene. Man beder for vejret. Nu vil vi ikke have vand mere.
25. juli Varsler af vejret
Oluf med øksen. Høhøsten skifter fra Syd- til Nordnorge. Slut i syd
3. august Lille Oluf lille økse
7.aug. P Krukkedag. Symbol for barsel og symbolikken relateret tømningen af kvindens grydebryg, svinet genfødt. Svinets barsel her i uge 32 skyldes altså hedensk (gryde)besvangring.
10 aug Sct. Laurentius der steger på risten siger: Vend mig jeg mør på den ene side. Det hedder her Uden hø nu, ingen vintermælk.
15 aug Jomfru giv os ikke frost, beder man.
24. august Knivdag. Bukken slagtes
8.sept. Jomfruens fødselsdag
14. sept. Kornet skal være under tag
19 sept. Michael med buen (grydekæmpen) Han vejer sjælene. Man tager vejrvarsel og fare for frost.
21.sept Øksedag, et hoved tabes. Løvet skal være under tag
7.okt kåldag. Kålen skal være inde.
14 okt skiftedag og vinterens start
21. okt. Jomfrudag og Tvillingdag
28 spyd og sværd. Dyrene er taget ind
1. nov #Alle sjæles dag i kirken. Heksene flyver igen.
11.nov Mortensgåsen, Slagtetiden er slut.
23.nov flåden ligges op el. for anker
25.nov Hjul og stejle- og halshug dag
30. nov fiskerdag, krog-attribut (andreas)
4 dec Barbara i tårnet halshugges for troen. Herfra er solen væk indtil Lucia lysfesten.
6.dec. Nikolai, julemandens dag. Gæstfrihed mod de fattige
9 dec. Gravides bøn: Jomfru står for døren..
13.dec Lucia (juliansk solhverv)
21.dec juleøllet brygges
25. dec Yuledag. > drikkehornet. Bliv hjemme og giv dyrene lidt extra
6. januar 13dags yul Hellig 3 konger. Julen slutter. Juliansk jul. Børnene synger og samler ind hos naboerne
11. januar Juleresterne plyndres
13.jan. Huggedag I< Øksen
25.jan Sværd og bue (Paulus)
2 februar Lysmesse. Forråd af foder checkes, halvdelen skal helst være tilbage
3. feb. Vinden blæser liv i dyrene der er i dvale som slangen.
6. feb. en mus på stav, Sct.Agathe der beskytter mod ildløs og frembærer sine afskårne bryster som attribut, klokkehelgendag: Gryden er tom og venter på at fyldes. Man banker måske på bronzespanden el. lergryden for at vække den underjordiske vækstkraft, naturkæmpen. Ihu kommer sangen: Mester Jacob, Mester Jacob sover du osv. Hører du ej klokken og 3 slag for vækstårstidernes vækning.
22 feb. sct. Peters dag. Han har nøglerne til himlen, Isen brister nu så man er selv ude om det hvis man ryger igennem. (sammenlign grydekæmperiten)

Vi sår i nutiden vårbyg i løbet af april og den høstes så i august og det passer fint med helleristningernes såuge og primstaven her, der viser (jule)træet her i bronzesåugen. I år 2010 vil den ligge lige efter påske (uge 14, derefter kommer de små dyrs avl, så de stores, menneskets og naturens. Det er avlskalenderen i helleristningerne, som går igen i baggrunden på bondens primstav, som vel oprindeligt er tællestav og herfra videre til runestaven.

oversigt over artiklerne Kulthuset gennem tiden Maribo Klosterkirke