Ægypten
Danmark
Genfødselsgryden af slanger, fugl og kors 4700 fvt. Vinterens størrelse på et helleristningsskib.
Bronzealder: Fund af gryde, økse, stol og kniv.
samt dobbeltsolens 2 repræsentanter
Den ægyptiske forbindelse
Solløberne og øksen findes her og på omtrent samme tid.
Mens bronzealderen tager sin begyndelse hos os, fører de ægyptiske faraoer
krig mod Hyksoskongerne fra Levanten, der har indtaget deltaet i Nedre rige og
nedsat sig som konger ( Sheshi, Apophis mfl.), mens faraonerne sad mod syd. Det
varer dog kun knap 100 år, før det nye rige med Ahmose trænger dem bort fra
magten, men krigsteknologien bliver tilbage hos ægypterne. Der sad en farao i
øvre Ægypten, mens Apophis Den store Slange, fører sig frem i det nedre delta.
Han krævede fx. faraoens flodhestebassin nedlagt, fordi flodhestene forstyrrede
hans nattesøvn, men i betragtning af at bassinet lå flere hundrede km. borte har
hans fremturen nok været et irritationsmoment. Tilstedeværelsen af en
konkurrerende, fremmed højhed, der sad på magten og pengene, fik faraoen til at
angribe, men vi kan se på hans mumie at han fik flere voldsomme skader i
hovedet. Tilsyneladende fik han et pileskud, et spyd i panden og et kølleslag
der har knust kraniet.
Ahmose1. sætter så ind og fordriver Hyksos fra Ægyptens vigtigste
dyrkningsområder.
Her er allerede stilmæssig sammenfald: Ahmose1.s stridsøkses har stor lighed med den danske på billedet herover. Han efterfølges af Tutmoses1. og 2., dernæst Hatshepsut, der efter års bitter rivalisering trænges bort af sønnen Tutmose3., der kom til at stå for mange krige og erobringer. Han kommer til magten 1482 fvt. med hovedstaden Theben (nu Luxor) og efterfølges af sønnen Aton, der bryder med de gamle normer og indfører soltroen med ham som "søn af solen". Han flytter hovedstaden mod nord, men sønnen Tut Ankh Amon tvinges tilbage til traditionen. Ved dynastiets ophør med Horemheb, overtager storvisiren Ramses magten som farao. Hans søn Seti hvis grav var næsten tom ved opdagelsen, efterfølges af sønnen Ramses 2. (den Store). Ramses 3. havde bl.a. tilnavnet Den store tyr. Han kæmpede mod "havfolket", en slags koalition der angreb fra havet, men led nederlag til Ramses d. 3. Ramses d. 4. regerede kun 6 år.
Som altid går der en tid før strømningerne når op til vores breddegrader. Fra tidlig tid finder vi en stridsvogn
i Ægypten, der fuldstændig svarer til
vognbilledet i Kivik graven: Hjul med 4 eger og den ultralette konstruktion,
senere får hjulet flere eger.
De 4 bagbundne i Kivik graven genfindes i de ægyptiske grave
Her øverst ses noget der ligner vores bronzealderrite, som den berettes, men
måske i større stil eller med afvigelser. I ægypten synes det som er det 4 mand
der mister hovedet og ikke kun en af dem, men det kan skyldes mange ting og der
kan indimellem være forskellige udlægninger, hvor en enkelt ikke kan fastslås
som afgørende mere vægtig. Der er tegn på at man ved større helligdomme har
ofret betydelige antal individer også hos os, men vi kan forstå at der
systematik i riten, tallet 4 er ikke tilfældigt, men andre kan tænkes vigtige i
andre dele af riten som 7 eller de 9 graviditetsmåneder osv. 4 blodstrømme fører
til solgryden i midten. En har soltegnet hævet, mens 2 ses at sidde bundet og
vente på tur. Hulesymbolet går igen i mange thebanske grave og betyder i
ristningerne gryden til genfødselen, fuld eller tom og svangerskab og barsel som
udbyttet af grydens proces
Læg mærke til den tidlige stridsvogns lighed med den afbilledet i Kivik, ligesom
bronzen vandt udbredelse. Solviften har lighed med nogle solemærker på de
nordiske ristningskibe og motivet her er stridvognen med 6 eger, vist længere
nede. I ristningerne hos os er ankeret en hieroglyf der svarer til ankh og uden
særligt kendskab til de ægyptiske hieroglyffer finder jeg dog stadig en række
sammenfald som hyrdestaven for herskeren, solcirklen som oprindelig solgud
(Aton), den lille solviften som symbol, benet (b), højsymbolet (t) mv.
Da jeg i ungdommen besøgte Ægypten optog jeg dette billede, som pludseligt
dukkede op under arbejdet med sammenligningen med helleristningerne. Billedet
befinder sig på siden af en af de 2 piller der er nærmest sarkofagen. Der er i
gravkammeret i alt 6 firkantede søjler. En lang gang fra overfladen fører ned
til gravens forkamre og på venstre side kommer man ind i selve gravkammeret.
Samme motiv er på alle sider på de 2 søjler med gudinden der giver genfødsel til
faraoen, men billederne er ikke helt identiske. Der findes et smukt koloreret
tilsvarende billede i Seti 1. grav. hvor han får en halskrave fremvist.
Kartouchen fortæller os hvem faraoen er osv. Det er altså genopvækkelsens
mirakel der temaet som andre tegn også kan tydes og gudinden har tyrehorn som
solkæmpen i helleristningerne, ligesom grydesymbolet rummes heri som cirklen.
Yderligere er der kobraen, som spiller en rolle i riten med hule eller kasse som
skal passeres gennem de 4 døre under opsyn af en officerskæmpe. En tyrekult med
rite der også har 4 sjæle som tema, solflag hos genfødselsløberen osv. er
påfaldende ting
Stjernerne har måske den betydning at det er ritedeltagere, der ender på
himlen som stjerner. Antallet af stjerner på de identiske motivers
stjernefriser øverst inden i billedrammen er alle forskellige selvom de sidder
på samme størrelse søjler, som om deres antal er vigtigt. Ville de nøjagtige
ægyptere lade antallet være tilfældigt?
Genfødsel
Man har nok studeret tegn på genfødsel og har kunnet se bevis i gødningsbillens
livscyklus, der delvis foregår usynligt under jorden, efter begravelsen af de
rullede klumper. Skarabæen genfødes så efter oversvømmelsen i stort tal dvs.,
ved vi nu, fra deres æg i de nedgravede gødningsklumper. Oldenborren og andre
insekter har jo til sammenligning ikke fået plads i vore ristninger, selvom
biens honning er blevet brugt og måske ofret. Skarnbassen herhjemme er dog også
noget mere beskeden i størrelse og håndværksmæssig formåen mht. til at tildanne
de mumieagtige og veltrillede kugler som gør den ægyptiske skarnbasse, skarabæen
til et pragtexemplar blandt gødningsbillerne.
Herunder en præst med en spinkel kæp eller gren.
I Tutmoses3. grav i kongernes dal findes de meget interessante billeder fra en ritus der kan lignes med helleristningernes rite. Efter fastlagte regler danses for døden, genfødslen og guderne. Nogle skal igennem kassen, med døden (Kobraen i hullet) og det er dem, der driver værket og giver kraft til frugtbarhed, genfødsel og tid. Endelig hyldes døden og de døde, mens de modige forfremmes foran dødsguden. 3 solløbere ender i hulen, hvor de ofres af en blodspyttende frugtbarhedsgudinde forsynet med en kæmpe offerkniv, ligesom dyrene først er ofret. Riten har slående lighed med den Skandinaviske rite med solløb gennem hulen eller kassen I vore ristninger: Løb under sommerens rum, til efterårets rum, hvor der endeligt danses månedsdans om genfødselsgryden før menneskeofringen ved stolen.
Fortællemåden i Tutmoses3. grav har stor lighed med helleristningerne med deres tegneserier med ramme om og ikoner, selvom de ægyptiske billeder indimellem har forklarende skrifttegn anbragt ovenover billederne, hvilket jo ikke findes på ristningerne i Skandinavien. Ligesom Ristningernes "sprog" på vigtige punkter adskiller sig fra runerne, er der også klare forskelle til det ægyptiske sprog, selvom der også findes ligheder. Tutmoses3. grav er overordentlig særpræget i kunststilen og minder i den grad om Kivik graven, med riten beskrevet. Ideen om et gravkammer under jord- og stenmassen med erindringsbilleder af præstens virke er identisk og stilarten ret lignende. Trods stor indflydelse fra mellemøsten, er der stadig nogen særegenhed i helleristningerne, således at man kan tro at der er tale om kulturel spredning og indflydelse fra syd og ikke en egentlig synlig oprindelsessammenhæng. Med bronzealderens særegne kultur, kan man synes at der mangler en forbindelse af mere direkte karakter med et fordrevet Middelhavsfolk el.lign., men indtil videre tegner der sig mere en generel kulturafsmitning, der dog stadig er meget iøjnefaldende som samfundsændrende faktor.
Horemhebs bemærkelsesværdige gravbilleder, der trad. er udlagt som visende imydwat en beskrivelse af underverdenen, har solløberen og knægten med soltegn/kølle,
ligesom vi kan se hyldest-forårsattitude og 5-stjerne med jævndøgnsarm og
højsymbol under. Solløberne har forskellige
solattributter. En der sidder klar har flag og en stående har den buede kæp, der
leder tanken hen på "solriven" og derfor brugt i modellen af roden
klar til løbet. Et andet sted ses en bavian med en totandet
udgave af riven sammen med svinet som i vor forståelse er attribut for frugtbarhedsgudinden.
I billederne er det
især kogudinden Hathor i forskellige udgaver, men evt. også frugtbarhedsgudinden Isis, Nephthys, de
dødes beskytter og vogter og Nut, nathimmelgudinden med kokrop, citat: ..through
whose body the sun traveled at night to be reborn. Denne ide om jættestuer, høje
med grave og princippet om høj og lav helligholdelse ved et hus- og moseritual med 4 deltagere
ligner jo brugen af pyramiden og kasseritualet, der ses herunder tv. i 6 linie. Vi får
i tegneserien tv. myten om: Himmelbuen der understøtter dobbeltsolens 2 falke og
jordens 2 slanger. Man forstår at forår og sommer er himlens tid og de kolde
måneder tilhører slangen. Ligesom vor hugorm går i hi således gemmer
vækstkraften sig under muld og vand i vinterhalvårets efterår og vintertid. Det
er samme forståelse og systematik her som i helleristningerne. Nedenunder ses solens
genopstandelse (v. scarab der netop er et genfødselsattribut) og jorden i form
af pyramiden med gudinden. Man læser fra
højre mod venstre! Vi ser solløbernes flag. En af fire går til højden og en af
fire til stolen (Nedre Ægyptens hat). Først leder officeren, der er udklædt som
guden (svarende til vor grydekæmpe med oksehorn), de fire i hvert hold til årstiderne. Riten
gennemføres fra forårs/sommerskibet og ned gennem kassen og bagefter er nogle
udraderet. Resultatet ses: 4 ofre (ud af alle formentlig 4 hold, dvs. hver
fjerde?).
Øverst på billedet herunder i midten Nut, nattens gudinde, der lokker Osiris,
dvs. Isis' ægtemand, til
utroskab, hvorved de får Anubis , der kan sammenlignes med vinterkæmpen
hos os, som officeren bagest nedenunder
symboliserer i riten. Hundens attribut på ristningerne i forbindelse med forårsriten
finder vi i Anubis symbol som hund. Vi ser dobbeltsolens hatte og genfødselscirkelen imellem dem og
genfødselsenglen over slangen og livets nøgle. 5-stjernen med jævndøgnsarm og
højsymbol under ville i ristningernes forståelse betyde: Den der gør jorden
frugtbar, nemlig som hos vores (døde) jævndøgnsmand. 5-stjernerne kan derfor
symbolisere deltagerne i ritualet der også ses i striberne nederst th. med
englen forrest. Der ses her en bundet deltager og fire deltagere hvoraf en
genopstår senere, efter at have passeret grydekæmpens dør der ses i liniens slutning
mod venstre ved mumiehovedet, der er Tutmoses d. 3. og nedenunder
er (malet med rødt) ofret, der er angivet med offeratributtet: Givet som offer
(og offerets kraft til jorden fra solen). Han ses th.
herfor i døren ved vinter- og grydekæmpe, gudinde (og forårs og efterårskæmper
mm.). 8 stjerner ses +2 ved siddende (død) dvs. 2 ud af 8 deltagere gives til
jorden og vinterkæmpen. De nærmere detaljer er dunkle. Jeg vil her undlade
nærmere at komme ind på teorier man kunne anstille om løbets og ritens
talmæssige forløb. Der er grund til
yderligere undersøgelser desangående i forbindelse med forbindelsen til
helleristningernes forståelsesverden og evt. efterprøvning af detaljer ved
systematiske feltstudier i kongernes dal. En af de tydelige forskelle til vores
ristninger er jo insekternes tilstedeværelse i ægypternes billedunivers. Der er
altså ikke tale om direkte kopiering af ægyptiske mytologi i billederne,
men snarere en distanceret praksis, som en fremmed, ukyndigs udlægning af de
ægyptiske ritualer og endog brug af møbelmode som herover på billedet. Lidt
ligesom mit eget kendskab til faraonerne og hieroglyfferne, egenligt yderst
overfladisk trods besøg og feltstudier. Man kan omvendt måske også tænke sig at
Hyksostiden har influeret ægypterne til ny religionspraksis eller til at
genoplive skrinlagte riter i hård systematiseret form. Et nærmere studium burde
nok gøres indenfor dette felt. Jeg kan ikke undgå den tanke at hvis vi havde
fundet en forbindelse til Hyksos folket, ville det kunne forklare mange ting,
men jeg har ikke fundet noget der kunne godtgøre den fristende teoretiske
forklaring. Årsagssammenhængen i "den ægyptiske forbindelse" må derfor stå hen i
det uvisse foreløbigt. Interessant for den nærmere undersøgelse af dette er ved
et hastigt overblik bl.a. gravene fra Tutmose
4, Amenhoteb, Amenhoteb2., Seti1 (beskadiget), Ramses dynastiet oma.
Helleristningernes historie i kongernes dal?
Koens og dødens gudinde Forskelligt
billedudtryk men samstemmende ikonografi
Underverdenen og
vinterhalvåret (Seti 1.kv17) Første rode klar. Bagved officeren med stok og sværd,
rekonstruktion. 1 ofres til solen, engelen
Imywat, dørenes bog (Hornung) er angiveligt også emnet i Seti 1.s grav, der ved indgangen viser
den vingede slange med ben og Ro-Setaus passage (5.og 4.time). Så ser vi 4.del
5.time med Horus med stokken og bagefter de 4 menneskeracer på bagvæggen i
kammeret med de 4 piller. Hieroglyffer ses for offer, hyrdestav, kors,
5-stjerne, hus og høj-symbol. Vi finder tv. 4 asiater og vi finder en solbåd med
Ra som sol-vædder i kahytten omslynget af solslangen. Båden har rorsmand og
bådsmand. Foran os i forkammeret har vi Seti der ledes til Osiris (=grydekæmpen)
af Horus (=naturkæmpen) og Hathor (kogudinden). Vi finder livets nøgle,
hyrdestav og offersymbol.
Vi går videre nedad i graven: Hathor fremviser sin halskæde for Seti. Borten
ovenover og loftet viser 5stjernerne ligesom den herover viste fra Horemhebs grav,
Amenhoteps og der ses hjulkors mellem hieroglyfferne. I en
korridor vises mundåbningsritualet, hvor 1 mand står ved statuen med livsnøglen
Ankh
ved albuen, mens de 3 andre ser til. Solløberriver og højsymbol ses i hieroglyf
over. Højsymbolet er interessant da det ligner helleristningernes svangersymbol,
der måske også (jvf. sten viking) betyder hulen og
dermed evt. relateret hørgen. Der er en flertydighed i helleristningssymbolet,
så der i højsymbolet er indbygget det lavtliggende aspekt, nemlig vandet,
kvinden og befrugtningsdelen af svangerskabet. I Setis grav får vi
forklaringen på mange begreber som ofret til og udbyttet fra guden, manden i
døren med I-symbol osv. Manden (Ægyptisk betegnet "i dødens skygge") ses også
flankeret af kniven, høj-symbol, en knæler og bier. Her kan I-et tolkes som
soltegn eller vifte og manden er sortmalet. I porten efter korridoren findes en
uddybning af temaet med okseofring og 3+1 mand foran guden. En leopardskindklædt
aktør velsigner offerhandlingen og bruger senere mundåbneren på statuen og ofrer
bagefter fra gryden. I en korridor fortsættes tegneserien med temaet om
genfødselen og i en port findes natgudinden flankeret af Øvre og Nedre Ægyptens
kobra-gudinder (noget er desværre fjernet af museumsfolk). Maat er iklædt
strikketøjsdragt som gudinden på Gundestrupgryden. I kamret efter ses kogudinden Hathor i
flere udgaver samt Isis og Seti, der ofrer. Igen ses 5-stjernerne i loftet. Hundeguden Anubis er med her. Vi er nu i historien om Dørenes/portenes Bog i 2.
og 3. time. Næste port viser Maat med vinger og igen ses 5-stjerner i loftet og
der ses solbåde.
Det smukke blå loft viser mange interessante relationer her og skulle angiveligt vise
astrologiske målinger. Kammeret er meget lig det der ses herunder (fra Ramses 6.
grav). I et sidekammer vises 4. time med kobraer, gudinden og de 4 løbere foran dørene.
Vi ser "dem der er i ro" dvs. mumier og guder i hulen "for udslettelse af det
onde". Vi finder 8. 7. og 6. time her med hjulkors og højsymbol. I et andet
sidekammer finder vi manden med armene i hyldestattitude og et tema om koens kult.
Skibe og guder holder kogudinden oppe og himlen på plads. Fra hovedgravkammeret
fører en mystisk og endnu uudforsket gang dybt ned. Krokodille og flodhest
repræsenteres flere steder som guder bl.a. på loftet, ligesom en form for
opregning angives i form af streger, man ser vinkler for 2 stk. og solflag for 3 stk.
Den døde var fjernet fra graven og mange beskadigelser er forøvet af grådige
folk, men også restaurationer er foretaget (af Carter) blandt andet opmuringer
med mursten. Graven er indrettet med broer og porte der fører til genfødselen.
Ægyptologen Hawass fortæller at slangen betegnes Apophis og at 11. time viser
solens genfødsel med dens lys, varme og venlighed, samt skarabæen (symbol for
genfødselens gennemførelse). Indimellem er der i gravkamrene ikke nogen
textforklaring med hieroglyffer, så vi må læse billedfortællingen som en
tegneserierne, ligesom vi må med helleristningerne. Så kan man tolke billederne
som et forløb altså fx. at: Når man ofres bliver man 5stjerne på himlen, for at
give kraft til solen og dens repræsentant, farao. Det er også interessant at
foretage optællinger på disse blå lofter som herunder hvor antallet af mennesker
opgøres meget nøjeregnende ligesom de kan have solhoveder nøjagtigt som
helleristningernes mænd og også roerstregerne i skibene med skåltegn som
hoveder. Det kan være opgørelser vdr. ofre i regeringstiden eller
riteforskrifternes matematik, ligesom helleristningerne bruger det.
Amon
sangerinde
lyt om
Ægyptisk blå
Lykkelig er den hun vælger
Som
morgenstjernen smiler
ved et
lykkeligt års begyndelse,
klart
lysende og med en hud så fin.
Hvor
dejlig er ikke hendes øjne,
hvor
sød er ikke talen fra hendes læber
og så
yndefuldt hun træder
mens
hun tager mit hjerte
For at
se hende
drejer alle
halse sig.
Lykkelig er
den hun vælger.
Han er
fremmest blandt mænd
noter, om guderne
protector of the dead, Nephthys was the wife of Seth and perhaps the mother of
Anubis from an adulterous union with Osiris. She was usually represented
alongside her sister, Isis, and they took the form of kites
Nut was a sky goddess, usually human, but occasionally bovine in form,
Grave i Kongernes dal, der kan være interessante: kv(6),8,(9),11,35
Kina
Her finder vi også forbindelser i bronzealderen. Soltegn,
swastika, symboler og sprogligt og v.hj.af DNA.
skrifttegn Højsymbol, omvendt (og kragetæerne).
shang keramik
året
vækstiden i foråret
Ordet KO (vogn) findes efter sigende på shang og vore vogne var jo i starten
trukket af stude, som vi ser yamnaya-vognene, der kom i bronzealderen fra de
russiske stepper.