Herrestrupstenen fra Odsherred

              Årets gang i helleristningerne 

      

                   

 

    Året og de 4 årstider

                       

                   Tiden
           

                Fortid<><>fremtid
           
      Agerbruget og avlen

        
            
Helleristningerne har et klart sexuelt indhold , der kan forbindes til avlsriten. På siden af Herrestrupstenen ses livets mysterie: Sneglen, der jo går igen på mange bronzesmykker, symboliserer tidens gang, mens kæmpen synes at være en sammensætning af jord- og solkæmperne, idet fallos er solkæmpens attribut, mens de 3 kløer i stedet for hænderne henviser til jordkæmpen i hans egenskab af forvalter af naturens kræfter. Det underlige væsen th. kan forstås som legeme og ånd. Billedet viser så "mysteriets" forklaring, nemlig at tiden ved hjælp af jord og sol samt legeme og ånd skaber liv.
På forsiden af stenen> ses så selve "computeren" der beregner rette tid til enhver tid idet man dog må beregne skuddagens regnskab separat, da den kun falder hvert 4. år

På bagsiden af Herrestrupstenen ses et skib med 14 mandskabsstreger, dvs. uger, hvilket oftest betyder at der er tale om sommeren. Da der ikke er kølplanke tælles stævnen tv. ikke med.

 

                      

Dualiteten i kalenderen mellem sol og jord tegner sig ret klart: Første uge i (for)året er en jord-uge, hvor solen hyldes (benævnt solugen her). Næste uge er det solen, der løber om jorden, så 4 årstider skabes og så løbes for solen af 4 solløbere med afgivelse af et offer (et lem ofres, benhugget). Ugen mærket med skåltegn i mellemhøjde.  Fjerde uge hylder solen  (solkæmpen) jorden, ved at give/plante et frø på jorden, måske mistelten i træ. Ud af jordens skød farer nu svinet, som hyldest til solen (5. uge, svinet bespringes). Så giver solen koen til jorden (6. uge). Der er nu angivet et højtsiddende skåltegn mellem denne og næste uge, hvor manden ofrer en sjæl til solen, hvis husdyr han er. sidste uge (8. uge) giver solen de vilde dyr til jorden ( mærket med kors)....... 13. og sidste forårsuge udspredes offer ved libation til solen, hvorefter solen giver til jorden med solhvervet, der starter  sommeren. de 2 libationsuger angives ved kors indskrevet 2 skosåler, som symbol på markvandringen med offergryden ud over marken og tømte den med sleven. Her starter kampen mellem de 2 kæmper, således at solkæmpen senere falder med et hug i benet. I al denne tid økserne blevet hævet uge for uge. Man kan også mærke sig at hver mansskabsstreg er 2 roere , som det ses på en ristning (billede 4). Man kunne se skibene skabe energi, som 4 åndelige voltasøjler forbundet i serie og hver mandskabsstreg, som et element med 2 metaller. Spændingen imellem dem skaber bølger af energi, der driver tiden frem. Det er zig zag linierne, der er så magne steder. En anskuelse allerede så småt blev fremført af Palle Lauring, men vist mere på iconografisk grundlag end naturvidenskabeligt. Det er den følelse han fik når han så på takøksernes zigzak ornamentik. Først for nyligt læste jeg hans bog, men kan kun give ham ret anskuelsen og bemærke at mange, mange flere steder ses tilsvarende, urokseknoglekalenderen, tragtbægerkrukker, heleristningsskibe, en bronzestatuette af jordmoderen med takker på ryggen osv.

 

 

       
              
Året består af 4 årstider og kan ses illustreret på flere måder i ristningerne, dels som et hjulkors, som 4 skibe eller som længere eller kortere opdelinger af året, fx. foråret der deles i først 3 uger, så avlstiden med sine 5 uger og de 5 sidste uger anbragt i separat båd (Herrestrupstenen) eller opdelt i perioder som afslutningen af svinets drægtighed med start i første forårsuge (Engelstrupstenen).
De 2 byer er jo nabobyer i Odsherred, så man har kunne sammenligne ved besøg hos hinanden, hvis de har stået synligt.

<Fra Trøndelag i Norge har vi den klare opregning af de 4 årstider som året består af.
Øverst ses sommeren, hvis galionsfigur viser 2, altså at det er årstid 2 og en illustration støtter meget praktisk forståelsen nemlig agerjordene, som er kulturen dvs. produktet af tid, naturkræfter som solen og kraft i jorden og forståelsen af matematik og agerjordens størrelse. Hjulkorset betyder altså et år og det firkantede hjulkors betyder så den formede tid. Gennem vort agerbrug laves tiden til kulturafgrøder, kunne man oversætte sommerens budskab.
Efteråret er nr. 3 som galionen da også viser og der er illustreret med jordkæmpens lab med de 3 kløer og menneskets fod, som er opdelt i 3 dele. Man kunne spekulativt foreslå betydningen: Ageren, hus (og have) og så overdrevet. Manden beskrives som skabt af solen dvs. solens husdyr på jorden, så her findes dualiteten sol/jord. Naturens vilde dyr starter avlen gennem parringerne i efteråret, mens mennesket tager afgrøderne (fra parringerne af husdyrene i foråret og såningen af kulturfrø fx. korn) i sensommer og efterår. Skråt bagude forbinder en streg (rød) til et vinterskib som følger efter, ligesom vinterskibet nedenunder er forbundet til et forårsskib.
Mellem de 2 skibe ses jordslangen og vintersolen, der betyder at solen går i jorden og samler styrke, ligesom dyr går i hi (slange, pindsvin, bjørn) eller holder sig i hulen som bæveren (og mennesket).
Vinteren har gallion med 4 og er altså den 4. årstid efter almindelig regning. Mellem vinteren og foråret ses en extra båd (mrk.violet) dvs. på samme sted i kalenderen, hvor den er anbragt på Herrestrupstenen. Da kalenderen på dette sted skal have indført skuddagen for at kalenderen passeri det lange løb, kan vi tro at denne båd simpelthen er skuddagen hvert 4. år! Den extra dag som solen giver os. På forårets stævn er anbragt en streg (violet), der givetvis har en kalendermæssig betydning. Det vil være indlysende at stregen  repræsenterer den første uge, solens uge eller skuddagsbåden og vi kan se, at man skal læse disse skibe fra stævnen, altså samme retning, som vi læser og skiver i nutiden, fordi grydesymbolerne findes i denne ende og sleven findes over hækken, som vi kender det fra utallige ristninger.
Også efteråret har en streg på stævnen, og her skal jo indskydes en extra dag inden vinteren, men logisk set burde den vel så være anbragt på hækken eller på vinterens stævn, så måske skal den forstås anderledes, men på denne sten er der jo ikke tale om egentlig stringent matematik, men skibe som symboler på tiderne.

 

Efter den nyere opmærkning af Herrestrupstenen findes en særhed ved 5. streg ("de små dyrs avlsuge"), der svæver oppe uden forbindelse til kølplanken.. Da det ikke er set nogen andre steder kan det tænkes at skyldes en manglende erkendelse at hele mandskabsstregen, fx. pga. erosion af vejr og vind. Et nærmere studium af stenen på Vikingeskibsmuseet har ikke tydelig kunne afgøre om det er tilfældet. Der burde være en fuld streg, som alle andre sten på tilsvarende sted, men det kan jo ikke udelukkes at være hensigten at illustrere ugen på denne måde, da området hvor stenen er fra (Odsherred byder på 2 andre sten , der netop tilvejebragt sten, der illustrerer en svinekult (Engelstrup og Grevinge). Herrestrupstenen viser dog hele året som Trøndelagstenen. Opdelingen af forårsskibet er også lidt speciel, idet stævnen og hækken skal medregnes men dog ikke i midten, hvor sklbet deles i 2. Ifølge reglen om kølplankekrav for dette, må sommerens nednunder altså lægge stævn og til også det opdelte forårsskib (udgjort af de 2 både). Det er en særhed og detalje , der ikke synes at forekomme andre steder i nogen skibe. De øverste både burde have kølplanke ligesom båden uden mandskabsstreger tv. herfor mrk. skuddagen. Da det var denne sten, der førte til opdagelsen hele kalendersystemet, som en slags min Rosetta-sten, gør det den yderligere interessant for nærmere undersøgelser og spekulationer om, hvad der kan ligge af forklaring i særheden. Ville man forklare os noget med den? og hvorfor har man netop anbragt en lille båd tv., der som den eneste viser den hos de andre manglende kølplanke, som for at understrege at understrege, at vi skal medregne/ tilføje 1 stævn og en hæk (som vi jo altså "mangler".

                      

Nærmere studie af " De små husdyrs avlsuge" (især er det svinets!). Mandskabsstregen svæver på mærkelig og anderledes vis over kølen uden forbindelse, hvilket ikke ses andre steder. Det vides ikke om det skyldes erotion eller noget er søgt forklaret eller undersreget på denne måde, som fx. et element i svinekulten. Svinekulten er stærkt representeret i Odsherreds ristninger, men er kendt fra andre verdensdele fx. Melanesien. Får og ged er også mindre husdyr, men kan også ses som vilddyr, som hjortene og parrer jo så i efteråret og kommer som "påskelam". Tilsvarende findes også vildsvin og denne uge er relateret jorden. Måske ligger der i den særlige udformning af Herrestrupstenen at et sviv (skal) sendes til himlen, blandt de ofre der skal gøres ved grydedansens offer godt en uge senere, hvor ofte et skåltegn  er anbrgt som højestsiddende af de 3 skåltegn for offerriten. Her ofres sjæle til himlen ( fortidens vingede væsner, "engle", der ses på bl.a. jernalder bracteater mv. Fra romerne er der også (givetvis mangelfulde) beretninger om offerriten og vi kan konstatere at moseligene er ofret i tidligt  forår, hvilket har forbedret preserveringen. Koen er ikke jordens, men givet af himlen til jorden, mens mennesket er født af jorden, men gives til himlen og er solens husdyr på jorden, sålænge det er bundet til jorden mellem 2 spiraler af tid.
                                                                                    
Herunder er søgt fotografisk forstærkning af det diskuterede område. Man aner at der måske har været en (skrå)streg forbundet til kølplanken ved "frøugens" tvigren.


 

Der er ikke mulighed for at misforstå , den øvrige tolkning, der jo tydeligt viser "frø-ugen" forklaret på fx. Engelstrupstenen, med solkæmpen, som gartneren, der planter frøet i kløften (mistelten i grenkløft?). Korset er også umuligt at misforstå. Det er naturens  uge, ganske som på andre sten , der udviser denne avlstidsopregning og i efterfølgende båd er korrekt 5 ugestreger for resten af kvartalet dvs.indtil og med ugen før solhvervsugen (første libationsuge).
Måske forklarer stenhuggeren med særheden at forår og sommer er væksttiden, der har et fællesskab, der begynder som angivet i ugen efter forårsjævndøgn og slutter med efterårsjævndøgnet inkluderet. Vi ved at man regner på denne måde, men understreges at det er (års)tidernes fællesskab, man vil illustrere betydningen af og at efterår og vinter er et andet fællesskab, startende efter efterårsjævndøgn og inklusivt forårsjævndøgnet, som vi har lært,men ikke så stærk sammanhæng, som forår og sommerens væksttid. Der er ingen tvivl om at de har ville tilføje noget vigtigt, som vi ville have forklaret med det skriftsprog, som de jo ikke havde til rådighed her. De måtte forklare med billedsproget. En del kunne tyde på at tegnenes lyde har ført videre til de angiveligt "uforståelige" runer, der ses på medeljoner mv. senere, et emne som berøres en smule på siden om jernalderen, blot her nævnt lyde (lydskrift) som ro, gro,frø, uldful, urd,ve, vi og ii. Således er hieroglyfferne jo nok opstået også i Ægypten. Et lydtegn eller glyf for væksttiden er måske det vi senere ser angivet med swastika i jernalderen. Der siges tak til Vikingeskibsnuseet for velvilligt at give adgang til Herrestrupstenen. Engelstrupstenen kan ses på Nationalmuseet.