Ægypten       Danmark
 Genfødselsgryden af slanger, fugl og kors           4700 fvt. Vinterens størrelse på et helleristningsskib.    Bronzealder: Fund af gryde, økse, stol og kniv.
samt dobbeltsolens 2 repræsentanter
                Den ægyptiske forbindelse
                                        Solløberne og øksen findes her og på omtrent samme tid.

   Mens bronzealderen tager sin begyndelse hos os, fører de ægyptiske faraoer krig mod Hyksoskongerne fra Levanten, der har indtaget deltaet i Nedre rige og nedsat sig som konger ( Sheshi, Apophis mfl.), mens faraonerne sad mod syd. Det varer dog kun knap 100 år, før det nye rige med Ahmose trænger dem bort fra magten, men krigsteknologien bliver tilbage hos ægypterne. Der sad en farao i øvre Ægypten, mens Apophis Den store Slange, fører sig frem i det nedre delta. Han krævede fx. faraoens flodhestebassin nedlagt, fordi flodhestene forstyrrede hans nattesøvn, men i betragtning af at bassinet lå flere hundrede km. borte har hans fremturen nok været et irritationsmoment. Tilstedeværelsen af en konkurrerende, fremmed højhed, der sad på magten og pengene, fik faraoen til at angribe, men vi kan se på hans mumie at han fik flere voldsomme skader i hovedet. Tilsyneladende fik han et pileskud, et spyd i panden og et kølleslag der har knust kraniet.
  Ahmose1. sætter så ind og fordriver Hyksos fra Ægyptens vigtigste dyrkningsområder.

Her er allerede stilmæssig sammenfald: Ahmose1.s stridsøkses har stor lighed med den danske på billedet herover. Han efterfølges af Tutmoses1. og 2., dernæst Hatshepsut, der efter års bitter rivalisering trænges bort af sønnen Tutmose3., der kom til at stå for mange krige og erobringer. Han kommer til magten 1482 fvt. med hovedstaden Theben (nu Luxor) og efterfølges af sønnen Aton, der bryder med de gamle normer og indfører soltroen med ham som "søn af solen". Han flytter hovedstaden mod nord, men sønnen Tut Ankh Amon tvinges tilbage til traditionen. Ved dynastiets ophør med Horemheb, overtager storvisiren Ramses magten som farao. Hans søn Seti hvis grav var næsten tom ved opdagelsen, efterfølges af sønnen Ramses 2. (den Store). Ramses 3. havde bl.a. tilnavnet Den store tyr. Han kæmpede mod "havfolket", en slags koalition der angreb fra havet, men led nederlag til Ramses d. 3. Ramses d. 4. regerede kun 6 år.

Som altid går der en tid før strømningerne når op til vores breddegrader. Fra tidlig tid finder vi en stridsvogn i Ægypten, der fuldstændig svarer til vognbilledet i Kivik graven: Hjul med 4 eger og den ultralette konstruktion, senere får hjulet flere eger.                                                       
De 4 bagbundne i Kivik graven genfindes i de ægyptiske grave
Her øverst ses noget der ligner vores bronzealderrite, som den berettes, men måske i større stil eller med afvigelser. I ægypten synes det som er det 4 mand der mister hovedet og ikke kun en af dem, men det kan skyldes mange ting og der kan indimellem være forskellige udlægninger, hvor en enkelt ikke kan fastslås som afgørende mere vægtig. Der er tegn på at man ved større helligdomme har ofret betydelige antal individer også hos os, men vi kan forstå at der systematik i riten, tallet 4 er ikke tilfældigt, men andre kan tænkes vigtige i andre dele af riten som 7 eller de 9 graviditetsmåneder osv. 4 blodstrømme fører til solgryden i midten. En har soltegnet hævet, mens 2 ses at sidde bundet og vente på tur. Hulesymbolet går igen i mange thebanske  grave og betyder i ristningerne gryden til genfødselen, fuld eller tom og svangerskab og barsel som udbyttet af grydens proces
Læg mærke til den tidlige stridsvogns lighed med den afbilledet i Kivik, ligesom bronzen vandt udbredelse. Solviften har lighed med nogle solemærker på de nordiske ristningskibe og motivet her er stridvognen med 6 eger, vist længere nede. I ristningerne hos os er ankeret en hieroglyf der svarer til ankh og uden særligt kendskab til de ægyptiske hieroglyffer finder jeg dog stadig en række sammenfald som hyrdestaven for herskeren, solcirklen som oprindelig solgud (Aton), den lille solviften som symbol, benet (b), højsymbolet (t) mv.



Da jeg i ungdommen besøgte Ægypten optog jeg dette billede, som pludseligt dukkede op under arbejdet med sammenligningen med helleristningerne. Billedet befinder sig på siden af en af de 2 piller der er nærmest sarkofagen. Der er i gravkammeret i alt 6 firkantede søjler. En lang gang fra overfladen fører ned til gravens forkamre og på venstre side kommer man ind i selve gravkammeret. Samme motiv er på alle sider på de 2 søjler med gudinden der giver genfødsel til faraoen, men billederne er ikke helt identiske. Der findes et smukt koloreret tilsvarende billede i Seti 1. grav. hvor han får en halskrave fremvist. Kartouchen fortæller os hvem faraoen er osv. Det er altså genopvækkelsens mirakel der temaet som andre tegn også kan tydes og gudinden har tyrehorn som solkæmpen i helleristningerne, ligesom grydesymbolet rummes heri som cirklen. Yderligere er der kobraen, som spiller en rolle i riten med hule eller kasse som skal passeres gennem de 4 døre under opsyn af en officerskæmpe. En tyrekult med rite der også har 4 sjæle som tema, solflag  hos genfødselsløberen osv. er påfaldende ting
 Stjernerne har måske den betydning at det er ritedeltagere, der ender på himlen som stjerner. Antallet af stjerner på de identiske motivers  stjernefriser øverst inden i billedrammen er alle forskellige selvom de sidder på samme størrelse søjler, som om deres antal er vigtigt. Ville de nøjagtige ægyptere lade antallet være tilfældigt?

Genfødsel
Man har nok studeret tegn på genfødsel og har kunnet se bevis i gødningsbillens livscyklus, der delvis foregår usynligt under jorden, efter begravelsen af de rullede klumper. Skarabæen genfødes så efter oversvømmelsen i stort tal dvs., ved vi nu, fra deres æg i de nedgravede gødningsklumper. Oldenborren og andre insekter har jo til sammenligning ikke fået plads i vore ristninger, selvom biens honning er blevet brugt og måske ofret. Skarnbassen herhjemme er dog også noget mere beskeden i størrelse og håndværksmæssig formåen mht. til at tildanne de mumieagtige og veltrillede kugler som gør den ægyptiske skarnbasse, skarabæen til et pragtexemplar blandt gødningsbillerne.

 Herunder en præst med en spinkel kæp eller gren.

I Tutmoses3. grav i kongernes dal findes de meget interessante billeder fra en ritus der kan lignes med helleristningernes rite. Efter fastlagte regler danses for døden, genfødslen og guderne. Nogle skal igennem kassen, med døden (Kobraen i hullet) og det er dem, der driver værket og giver kraft til frugtbarhed, genfødsel og tid. Endelig hyldes døden og de døde, mens de modige forfremmes foran dødsguden. 3 solløbere ender i hulen, hvor de ofres af en blodspyttende frugtbarhedsgudinde forsynet med en kæmpe offerkniv, ligesom dyrene først er ofret.  Riten har slående lighed med den Skandinaviske rite med solløb gennem hulen eller kassen I vore ristninger: Løb under sommerens rum, til efterårets rum, hvor der endeligt danses månedsdans om genfødselsgryden før menneskeofringen ved stolen.

Fortællemåden i Tutmoses3. grav har stor lighed med helleristningerne med deres tegneserier med ramme om og ikoner, selvom de ægyptiske billeder indimellem har forklarende skrifttegn anbragt ovenover billederne, hvilket jo ikke findes på ristningerne i Skandinavien. Ligesom Ristningernes "sprog" på vigtige punkter adskiller sig fra runerne, er der også klare forskelle til det ægyptiske sprog, selvom der også findes ligheder. Tutmoses3. grav er overordentlig særpræget i kunststilen og minder i den grad om Kivik graven, med riten beskrevet. Ideen om et gravkammer under jord- og stenmassen med erindringsbilleder af præstens virke er identisk og stilarten ret lignende.  Trods stor indflydelse fra mellemøsten, er der stadig nogen særegenhed i helleristningerne, således at man kan tro at der er tale om kulturel spredning og  indflydelse fra syd og ikke en egentlig synlig oprindelsessammenhæng. Med bronzealderens særegne kultur, kan man synes at der mangler en forbindelse af mere direkte karakter med et fordrevet Middelhavsfolk el.lign., men indtil videre tegner der sig mere en generel kulturafsmitning, der dog stadig er meget iøjnefaldende som samfundsændrende faktor.

 
Horemhebs bemærkelsesværdige gravbilleder, der trad. er udlagt som  visende imydwat en beskrivelse af underverdenen, har solløberen og knægten med soltegn/kølle, ligesom vi kan se hyldest-forårsattitude og 5-stjerne med jævndøgnsarm og højsymbol under. Solløberne har forskellige solattributter. En der sidder klar har flag og en stående har den buede kæp, der leder tanken hen på "solriven" og derfor brugt i modellen af roden klar til løbet. Et andet sted ses en bavian med en totandet udgave af riven sammen med svinet som i vor forståelse er attribut for frugtbarhedsgudinden. I billederne er det især kogudinden Hathor i forskellige udgaver, men evt. også frugtbarhedsgudinden Isis, Nephthys, de dødes beskytter og vogter og Nut, nathimmelgudinden med kokrop, citat: ..through whose body the sun traveled at night to be reborn. Denne ide om jættestuer, høje med grave og princippet om høj og lav helligholdelse ved et hus- og moseritual med 4 deltagere ligner jo brugen af pyramiden og kasseritualet, der ses herunder tv. i 6 linie. Vi får i tegneserien tv. myten om: Himmelbuen der understøtter dobbeltsolens 2 falke og jordens 2 slanger. Man forstår at forår og sommer er himlens tid og de kolde måneder tilhører slangen. Ligesom vor hugorm går i hi således gemmer vækstkraften sig under muld og vand i vinterhalvårets efterår og vintertid. Det er samme forståelse og systematik her som i helleristningerne. Nedenunder ses solens genopstandelse (v. scarab der netop er et genfødselsattribut) og jorden i form af pyramiden med gudinden. Man læser fra højre mod venstre! Vi ser solløbernes flag. En af fire går til højden og en af fire til stolen (Nedre Ægyptens hat). Først leder officeren, der er udklædt som guden (svarende til vor grydekæmpe med oksehorn), de fire i hvert hold til årstiderne. Riten gennemføres fra forårs/sommerskibet og ned gennem kassen og bagefter er nogle udraderet. Resultatet ses: 4 ofre (ud af alle formentlig 4 hold, dvs. hver fjerde?). 
Øverst på billedet herunder i midten Nut, nattens gudinde, der lokker Osiris, dvs. Isis' ægtemand, til utroskab, hvorved de får Anubis ,  der kan sammenlignes med vinterkæmpen hos os, som officeren bagest nedenunder symboliserer i riten. Hundens attribut på ristningerne i forbindelse med forårsriten finder vi i Anubis symbol som hund. Vi ser dobbeltsolens hatte og genfødselscirkelen imellem dem og genfødselsenglen over slangen og livets nøgle. 5-stjernen med jævndøgnsarm og højsymbol under ville i ristningernes forståelse betyde: Den der gør jorden frugtbar, nemlig som hos vores (døde) jævndøgnsmand. 5-stjernerne kan derfor symbolisere deltagerne i ritualet der også ses i striberne nederst th. med englen forrest. Der ses her en bundet deltager og fire deltagere hvoraf en genopstår senere, efter at have passeret grydekæmpens dør der ses i liniens slutning mod venstre ved mumiehovedet, der er Tutmoses d. 3. og nedenunder er (malet med rødt) ofret, der er angivet med offeratributtet: Givet som offer (og offerets kraft til jorden fra solen). Han ses th. herfor i døren ved vinter- og grydekæmpe, gudinde (og forårs og efterårskæmper mm.). 8 stjerner ses +2 ved siddende (død) dvs. 2 ud af 8 deltagere gives til jorden og vinterkæmpen. De nærmere detaljer er dunkle. Jeg vil her undlade nærmere at komme ind på teorier man kunne anstille om løbets og ritens talmæssige forløb. Der er grund til yderligere undersøgelser desangående i forbindelse med forbindelsen til helleristningernes forståelsesverden og evt. efterprøvning af detaljer ved systematiske feltstudier i kongernes dal. En af de tydelige forskelle til vores ristninger er jo insekternes tilstedeværelse i ægypternes billedunivers. Der er altså ikke tale om direkte kopiering af ægyptiske mytologi  i billederne, men snarere en distanceret praksis, som en fremmed, ukyndigs udlægning af de ægyptiske ritualer og endog brug af møbelmode som herover på billedet. Lidt ligesom mit eget kendskab til faraonerne og hieroglyfferne, egenligt yderst overfladisk trods besøg og feltstudier. Man kan omvendt måske også tænke sig at Hyksostiden har influeret ægypterne til ny religionspraksis eller til at genoplive skrinlagte riter i hård systematiseret form. Et nærmere studium burde nok gøres indenfor dette felt. Jeg kan ikke undgå den tanke at hvis vi havde fundet en forbindelse til Hyksos folket, ville det kunne forklare mange ting, men jeg har ikke fundet noget der kunne godtgøre den fristende teoretiske forklaring. Årsagssammenhængen i "den ægyptiske forbindelse" må derfor stå hen i det uvisse foreløbigt. Interessant for den nærmere undersøgelse af dette er ved et hastigt overblik bl.a. gravene fra Tutmose 4, Amenhoteb, Amenhoteb2., Seti1 (beskadiget), Ramses dynastiet oma.
Helleristningernes historie i kongernes dal?                               Koens og dødens gudinde        Forskelligt billedudtryk men samstemmende ikonografi
                 
 Underverdenen og vinterhalvåret (Seti 1.kv17)            Første rode klar. Bagved officeren med stok og sværd, rekonstruktion.   1 ofres til solen, engelen
Imywat, dørenes bog (Hornung) er angiveligt også emnet i Seti 1.s grav, der ved indgangen viser den vingede slange med ben og Ro-Setaus passage (5.og 4.time). Så ser vi 4.del 5.time med Horus med stokken og bagefter de 4 menneskeracer på bagvæggen i kammeret med de 4 piller. Hieroglyffer ses for offer, hyrdestav, kors, 5-stjerne, hus og høj-symbol. Vi finder tv. 4 asiater og vi finder en solbåd med Ra som sol-vædder i kahytten omslynget af solslangen. Båden har rorsmand og bådsmand. Foran os i forkammeret har vi Seti der ledes til Osiris (=grydekæmpen) af Horus (=naturkæmpen) og Hathor (kogudinden). Vi finder livets nøgle, hyrdestav og offersymbol.
Vi går videre nedad i graven: Hathor fremviser sin halskæde for Seti. Borten ovenover og loftet viser 5stjernerne ligesom den herover viste fra Horemhebs grav, Amenhoteps og der ses hjulkors mellem hieroglyfferne. I en korridor vises mundåbningsritualet, hvor 1 mand står ved statuen med livsnøglen Ankh ved albuen, mens de 3 andre ser til. Solløberriver og højsymbol ses i hieroglyf over. Højsymbolet er interessant da det ligner helleristningernes svangersymbol, der måske også (jvf. sten viking) betyder hulen og dermed evt. relateret hørgen. Der er en flertydighed i helleristningssymbolet, så der i højsymbolet er indbygget det lavtliggende aspekt, nemlig vandet, kvinden og befrugtningsdelen af svangerskabet.  I Setis grav får vi forklaringen på mange begreber som ofret til og udbyttet fra guden, manden i døren med I-symbol osv. Manden (Ægyptisk betegnet "i dødens skygge") ses også flankeret af kniven, høj-symbol, en knæler og bier. Her kan I-et tolkes som soltegn eller vifte og manden er sortmalet. I porten efter korridoren findes en uddybning af temaet med okseofring og 3+1 mand foran guden. En leopardskindklædt aktør velsigner offerhandlingen og bruger senere mundåbneren på statuen og ofrer bagefter fra gryden. I en korridor fortsættes tegneserien med temaet om genfødselen og i en port findes natgudinden flankeret af Øvre og Nedre Ægyptens kobra-gudinder (noget er desværre fjernet af museumsfolk). Maat er iklædt strikketøjsdragt som gudinden på Gundestrupgryden. I kamret efter ses kogudinden Hathor i flere udgaver samt Isis og Seti, der ofrer. Igen ses 5-stjernerne i loftet. Hundeguden Anubis er med her. Vi er nu i historien om Dørenes/portenes Bog i 2. og 3. time. Næste port viser Maat med vinger og igen ses 5-stjerner i loftet og der ses solbåde. Det smukke blå loft viser mange interessante relationer her og skulle angiveligt vise astrologiske målinger. Kammeret er meget lig det der ses herunder (fra Ramses 6. grav). I et sidekammer vises 4. time med kobraer, gudinden og de 4 løbere foran dørene. Vi ser "dem der er i ro" dvs. mumier og guder i hulen "for udslettelse af det onde". Vi finder 8. 7. og 6. time her med hjulkors og højsymbol. I et andet sidekammer finder vi manden med armene i hyldestattitude og et tema om koens kult. Skibe og guder holder kogudinden oppe og himlen på plads. Fra hovedgravkammeret fører en mystisk og endnu uudforsket gang dybt ned. Krokodille og flodhest repræsenteres flere steder som guder bl.a. på loftet, ligesom en form for opregning angives i form af streger, man ser vinkler for 2 stk. og solflag for 3 stk.
Den døde var fjernet fra graven og mange beskadigelser er forøvet af grådige  folk, men også restaurationer er foretaget (af Carter) blandt andet opmuringer med mursten. Graven er indrettet med broer og porte der fører til genfødselen. Ægyptologen Hawass fortæller at slangen betegnes Apophis og at 11. time viser solens genfødsel med dens lys, varme og venlighed, samt skarabæen (symbol for genfødselens gennemførelse). Indimellem er der i gravkamrene ikke nogen textforklaring med hieroglyffer, så vi må læse billedfortællingen som en tegneserierne, ligesom vi må med helleristningerne. Så kan man tolke billederne som et forløb altså fx. at: Når man ofres bliver man 5stjerne på himlen, for at give kraft til solen og dens repræsentant, farao. Det er også interessant at foretage optællinger på disse blå lofter som herunder hvor antallet af mennesker opgøres meget nøjeregnende ligesom de kan have solhoveder nøjagtigt som helleristningernes mænd og også roerstregerne i skibene med skåltegn som hoveder. Det kan være opgørelser vdr. ofre i regeringstiden eller riteforskrifternes matematik, ligesom helleristningerne bruger det. 

  
                                                                                                                                                                                                                                    Amon sangerinde

         Lykkelig er den hun vælger

             Som morgenstjernen smiler
             ved et lykkeligt års begyndelse,
             klart lysende og med en hud så fin.

             Hvor dejlig er ikke hendes øjne,
             hvor sød er ikke talen fra hendes læber
             og så yndefuldt hun træder
             mens hun tager mit hjerte

             For at se hende
            drejer alle halse sig.
            Lykkelig er den hun vælger.
            Han er fremmest blandt mænd


                                       noter, om guderne
protector of the dead, Nephthys was the wife of Seth and perhaps the mother of Anubis from an adulterous union with Osiris. She was usually represented alongside her sister, Isis, and they took the form of kites
Nut was a sky goddess, usually human, but occasionally bovine in form,

       Grave i Kongernes dal,  der kan være interessante: kv(6),8,(9),11,35


Kina
                                                  
                                        skrifttegn                                        Højsymbol, omvendt (og kragetæerne).