Lægekunst og medicin gennem tiderne | ||||
klosterhaven, urter og spitalerne
pesten på Amager
år1710
Nogle alvorlige sygdomme: Anthrax (miltbrand), |
Doktoren ved den syge pige |
|||
Der skal et godt helbred til at være syg og især i
gamle dage hvor man årelod, gav bræk- og afføringsmidler, medicin med
tungmetaller og gift og barberen opererede. Man mente at sundheden
afhang af ligevægten mellem kropsvæskerne blod, slim, gul galde og sort
galde. Man forsøgte så at fjerne "giften" eller "det dårlige" fra
kroppen ved at kopsætte eller påsætte igler og man brugte magi som en
del af behandlingen. Hippokrates og Aristoteles docerede at slim fra hjernen blev blandet med blodet og gav sygdommen og helt op til år 1900 brugte man i Paris påsætning af igler på brystet mod lungebetændelse. Lægeiglen (blodiglen på 5 cm. med de 2 røde striber på ryggen) blev især populær i 1800 tallet med ikke mindst napoleonskrigene. Dens blodfortyndende stof hirudin har givet ideen til bl.a. antikoagulationsmidlerne mod blodpropper. De blev anvendt både oppe og nede. Imod hæmorider og bylder og ved halsbetændelse blev iglen bundet til en tråd gennem kroppen og sænket ned i halsen. Pasteur blev påsat 16 igler bag øret da han i 1865 fik en hjerneblødning. Indtil 1933 var det påbudt apotekerne at være forsynet med et passende antal, som de opbevarede i kælderen i kasser eller iglepotter af glaseret ler. De blev bl.a. indført fra det sydlige Ungarn og Rusland , hvor de blev fanget ved at bønder vadede ud i moserne ved Poltava hvor iglerne satte sig fast på deres ben. Da forbruget var stort sank bestandene fra Böhmen til Sibirien, hvorfor man lavede specielle iglesøer til avlen. De må ikke blandes med den almindelige igle, da denne vil dræbe lægeiglen. |
||||
|