De medicinske præparater i historisk lys

Opium fra Indien: [pulv: Somniferum officinale]
Naturen byder på en række virksomme og stærke midler, som mennesket har draget nytte af. En hyppig ingrediens i datidens opskrifter er opium og omend det ikke kurerer kan man alligevel forestille sig at svært syge patienter har følt bedring efter indtagelsen af medicinen og prist dens virkning. En af disse sammensatte recepter var det traditionelle laudanum, som på den måde kunne ses at bedre tilstanden for en lang række sygdomme og også i dag retter megen medicin sig mod symptomet frem for lidelsens rod. Det har givetvis haft stor betydning for historien at England skaffede sig kontrol over Indien og dermed den indiske produktion af opium sammen med krydderier, farveplanter og kemikalier, som skulle hentes hjem på langvarige rejser med sejlskib syd om Afrika.
                     
Styrken af drogen blev herhjemme undersøgt og efterfølgende indstillet ved at tilsætte mælkesukker til den pulveriserede råvare, således at apotekets vare havde et nogenlunde fast defineret morfinindhold, som lægen kunne regne med.
                                                                                                      Mere om medicin fra troperne

En kraftig droge med store anvendelsesmuligheder: [Fructus Atropa Belladonna] troldbær

                                  
Det uskyldigt udseende bær.
Bærrets indbydende udseende har ført til forgiftninger gennem tiden, men måske også til trolddomsanvendelse og giftmord. Indholdet af stoffet atropin fører efter indtagelsen af få bær til voldsomme hallucinationer og senere til lammelser, der så kan medføre døden. Alkaloidet er overordentlig virkningsfuldt og bruges stadig udbredt i medicinen. Det modvirker fx. acetylkolins virkning, hvorfor det udleveres til soldater, der er i fare for at blive udsat for kemisk krigsførelse med nervegasser. De kan så indsprøjte stoffet som modgift, hvis de mærker symptomerne på nervegasforgiftningen. Symptomerne på det kemiske kampstof er små pupiller, sitren, stramning for brystet osv. mens atropinen virker modsat. Det bruges af øjenlægen sammen med kokain ved undersøgelsen af øjet, af psykiateren mod bivirkninger af psykofarmaka o.m.a. Da man tidligere havde færre medicinske stoffer med stærk virkning, har det nok været ret almindeligt at anvende galnebær ved slem galdesten, mavekramper, mavesår mv. i form af pulver eller tinktur dvs. opløsning i alkohol også kaldet dråber. Lægen kunne så dosere et antal dråber af en nogenlunde ensartet styrke, fremfor at udskrive bærrene med forskellig størrelse og styrke. Apotekeren kunne så efterkontrollere indholdet af alkaloid i tinkturen. Man måtte dog ofte også kontrollere den pulveriserede råvare dvs. drogens styrke, især hvis den hjemtoges fra udlandet til en måske høj pris og gennem udenlandske agenter. Det var lettere og ind imellem bedre hvis man kunne skaffe velkendte droger fra indsamling i naturen, klosterhaver og anden dyrkning evt. i apotekerens egen have, men mange droger og råvarer måtte købes hjem fra Indien, Kina og Arabien, fx. mumiestøv og gurkemeje. Mange af disse medicinske stoffer kendes i dag mere som krydderier og blandt kunstmalere og andre material-tekniske kunstnere, men anvendes dog stadig i medicinalindustrien som hjælpestoffer. Her er de naturlige gummier, mineralske naturstoffer, tang og stivelse stadig vigtige, selvom fx. kridt ofte bruges i fældet form, frem for at den brudte kalk fra gruben bliver traditionelt slemmet. Ved at udfælde kridt som kemisk kalciumkarbonat fås et meget finere pulver, der er helt rent og ved behandling med harpiksstoffer el. andre fås kridt, der lettere kan hæfte sig sammen med olier og opløsningsmidler som i malingsfabrikationen eller med talkum og medicinske pulvere og stoffer i tabletter, der skal holde sammen i glasset.
 

                                                       Dyvekes kirsebær
                                                      
I historien fortælles at Dyveke blev myrdet med forgiftede kirsebær, af den adelige høvedsmand på Københavns slot, Torben Oxe, fordi hun afviste hans tilnærmelser. Det kunne være et forslag, at det er sket med de kirsebærlignende belladonnabær, der var kendt for at kunne fremme skønheden ved at give store mørke øjne gennem pupildilationen, men måske også at forårsage en paralyseren af den udvalgte mø, således at akten også lettere lod sig gennemføre uden modstand. Tænkeligt er det vel at Hr. Torben har ladet bringe en kurv til Dyveke med såkaldte kirsebær og med disse tanker i hu, men at Dyveke er gået for grundigt til bærrene og har pådraget sig en overdosis med voldsomme hallucinationer og de velkendte senere fatale følger.
Det har til gengæld været ret indlysende for omverdenen, hvad der var sket. De gode bønder fra Solbjerg der satte domstolen, har nok hørt om heksenes "troldbær" og har så ikke været i tvivl om skyldsspørgsmålet efter vidneafhøringen. Det var en oplysningstid og fakta talte for sig selv. Det var kirsebærrene og ikke almindelig sygdom, der havde forårsaget døden. Der har objektivt set desuden være pupildilation, tydelig rødfarvning af huden, vandladningsbesvær, mundtørhed mv. som supplerende og tydelige symptomer på en forgiftning. Desuden  fandt forgiftningen sted i september måneds midte, hvor kirsebær næppe har kunne skaffes friske, mens "galenbærrene" står modne og lækkert udseende og lige til at plukke.
Den anklagedes stilling har været dårlig og i dommen hed det da også: "Ikke os, men dine gerninger har dømt dig". Torben Oxe blev halshugget i St. Clara kloster (i dag Kultorvet), men adelens hævn fulgte: Den lovformelige konge Chr. II blev 6 år senere fjernet ved et statskup, og en tysk onkel indsat på tronen, og det selvom denne faktisk ikke engang beherskede det danske sprog og at Danmark dermed blev overtaget af en tysk slægt. Man kan ikke udelukke at Hr. Torbens planer var en del af et større fordækt spil, som adelen og kirken arbejde på.
Måske blev det indbydende bær brugt til at overtage Danmark med. Et par år efter mordet på elskerinden døde begge kongens sunde tvillinger, Philip og Maximilian, på slottet i sommeren, hvilket jo også har været ret påfaldende, selvom der var en høj børnedødelighed.
 

Serigrafi af J. Vemmer

Flere andre kraftige natskyggedroger findes. Mod astma har man traditionelt kunne købe stramonium-cigaretter, der er lavet af bladene af pigæble og virker ved, at røgen med atropin indvirker på lungerne og forbedrer vejrtrækningen. Andre stoffer, som især skopolamin og hyoscyamin, kunne fås fra natskyggeplanten bulmeurt. Det første har været anvendt som sandhedsserum og anvendes selv i dag som et fortrinligt søsygemiddel, med ringe bivirkninger. Man laver plastre med stoffet i og får en hurtig, meget langvarig og effektiv virkning, når plastret anbringes bag øret og stoffet så optages gennem huden og herved påvirker balancenerven (og uden at man ukontrolleret fortæller alle sandhederne!). Prisen er dog ret høj ligesom formentlig også apotekets fortjeneste.
                                                      
                                                                                                                                   urter                  Borsyrefremstilling

  Mastix (resina mastix) er harpiks fra pistacia lenticus, et akasie træ, der giver 3-5 kg harpiks årligt. Anvendtes til bl.a. tandkit, men også til malerilak, porcelænskit, røgelse og madlavning. Ved siden af er vist dammar-harpiks til sammenligning.

Gummi Elastikum (guttaperga) anvendes stadig af tandlægen som fyldstof i rodbehandlede tænder

Gummi arabicum bliver brugt som hjælpestof i tabletfremstillingen for at holde sammen på pulveret (blandet med de medicinske stoffer), som tabletterne laves af. Det kommer især fra Østafrika (traditionelt Sudan) og bruges stadigvæk i store mængder på mange områder som i Farve og lakindustrien og i slikfremstillingen.
                                                                                                                                   apoteket

Polarexpeditionernes medicin

På Scotts Sydpols-expedition (1910-12) medbragtes en medicinkasse, hvorfra der her ses et udvalg: Borsyre, pebermyntetabletter, digitalis opløst i sprit dvs. hjertedråber, afføringsmiddeltabletter, kviksølvforbindelser og opiumstabletter.

Robert Falcon Scott var britisk flådeofficer og da han nåede sydpolen i januar 1912 fandt han at nordmanden Roald Engelbregt Gravning  Amundsen allerede havde været der (14.dec.1911) og at han derfor kom for sent til den store berømmelse. På hjemrejsen omkom de 5 expeditionsdeltagere herunder Scott og eftertiden har diskuteret hans dømmekraft og indstilling til expeditionslivet. Amundsen var anderledes adopterende i sin indstilling til det vanskelige projekt han udførte mellem 1910 og 12 og det var da også ham der først nåede både nord- og sydpolen. Amundsen ledede også den første sejlads gennem Nordvestpassagen. Denne rejse varede 3 år og skibet Gjøa frøs inde, men Amundsen nåede igennem isen og frem til Beringsstrædet. Han forsvandt under en redningsexpedition i juni 1928, hvor Nobiles ballon var forulykket efter færden over Nordpolen. Dele af flyvebåden som redningsgruppen brugte blev fundet i Barentshavet, hvor Amundsen nok hviler.
Man forstår her i Scotts medicinkiste hvorfor de latinificerede medicinbetegnelser var praktiske, idet vi trods sprogforskellen ofte umiddelbart forstår hvilken medicin der er tale om, selv som dansker, mens nutidens medicin blot har floromvundne firmanavne og kulørte farver, så vi i dag, på tværs af grænserne, ikke ved hvilket medicinsk stof der er i pillerne .
Laktat (Lactate) betyder at det medicinske stof er bundet til mælkesyre og laxativ betyder afføringsmiddel, her er det vegetabilsk. Af borsyre kunne man fremstille øjenskyllemiddel på stedet og pebermyntetabletter kan vel være godt ved en polarsnue eller evt. som middel mod mavesyre og halsbrand. Når mange ting ikke var blandet allerede, var det ganske praktisk, fordi præparaterne holder bedre som rene stoffer og man skulle så heller ikke fragte vand med. Vand er let at skaffe ved at smelte sne og vægten af bagagen var meget vigtig at nedbringe. Da nogle af stofferne var udformet som tabletter til opløsning og med et nøjagtigt indhold kunne man let docere til en afmålt vandmængde. Med de forfrosne fingre var det let at lave opløsningerne i litervis på stedet og det samme gjaldt dråberne der også let kunne afmåles på en ske. Når medicinen er opløst i vand kan den jo også fryse så den ikke kan komme ud af flasken osv., mens spritopløsninger klarer kulden bedre og heller ikke rådner med tiden. De langvarige expeditioner var derfor sikre på at have friske midler mod alt hvad man kunne forudse, men der var jo heller ingen mulighed for hjælp udefra. Man var fuldstændigt på egen hånd i de lange perioder og det krævede også meget af lederens plan og indlevelse i polarlivet. Man må sige at her havde menneskets bedste ven sin mest glorværdige indsats i historien og det ikke mindst som overlevelseskost for både mænd og hunde når forrådene slap op. Amundsen havde lært sig af vor berømte landsmands Grønlandsexpedition. Han vidste at det var slædehundene, der var den bedste støtte for menneskene i polaregnene, indtil der ikke er flere tilbage af dem, ligesom slædehunden altid har været en afgørende støtte i Grønland og andre iskolde og stormende egne af kloden. Amundsen medbragte 52 hunde til Sydpolen med Fram, Fritjof Nansens gode skib.