Sygdomme og de biologiske våben   

Udover miltbrand (Anthrax*) er der de traditionelle våben som kolera, dysenteri og bylde-pest som alle kan tænkes anvendt mod mennesker. Herudover findes andre biologiske kampstoffer som butolismegiften og ricin (reststof fra fremstillingen af ricinusolie såk. amerikansk olie), hvor det er en biologisk proces der giver de resulterende stærke giftstoffer, der anvendes, hvorfor de snarere er at betegne som kemiske våben ud fra anvendelsesmetoden, mens egentlige biologiske våben er betegnet af, at de reproducerer sig  på stedet, efter at være blevet inkuberet i et biosystem, som fx. et bysamfund. De kan som regel alle modvirkes ved brug af enten antibiotika, forudgående vaccination eller indgift af antitoxin.
Mange nye biovåben kan tænkes udviklet på baggrund af kendte sygdomme som fx. herpesvirus (fra aber), bunyavirus (fra flåter, myg mv. giver fx. hjernehindebetændelse), arena (fra mus og rotter, fx. lassafeber) specielt med gensplejsningsteknikken, der er kommet til.

Produktion af biovåben: Biologiske våben er billige at fremstille, de kræver ikke store fabrikker eller atomanlæg til fremstillingen som andre masseødelæggelsesvåben. De fremstilles typisk i mindre laboratorier, der til gengæld må være udstyrede med sikkerhedsanordninger til forhindring af smittespredning gennem udsugningssystemet eller ved infektion af personalet. Bakteriekolonier startes på et næringsmedie (som kødsuppe), der så forarbejdes til et brugbart våbenmateriale eller opformeres til større portioner af gift der kan renses op til brug i spredeanordninger fra fx. B52 bombefly med sprayanordninger. Butolibakteriens giftproduktion på kødsuppe er industrielt  mere krævende end anvendelsen af ebola eller marburg (flavi virus) i krig, der spredes yderst hurtigt ud fra blot få smittede individer, hvorfor et udbrud så til gengæld kan uddø i tyndere befolkede egne ganske af sig selv pga. den radikale dødelighed og smittespredning. Vira dyrkes traditionelt på hønseæg. (som influenza, hvis smitstof spredes som dråber fra de inficerede) Æggene inficeres og oprenses siden hen til meget koncentreret smitstof (ligesom salmonella altså  musetyfus-bakterier kan spredes via brugen af rå æg). En sygdom man ikke har hørt så meget om er ornitose (fuglesyge) også kaldet papegøjesyge, selvom den rent faktisk er almindeligt forekommende bl.a. i vildtfuglenes indvolde og medfører en dødelighed på mellem 10 og 40 %, mens de sporadiske udbrud af fugleinfluenza i Asien jo har alarmeret verden talrige gange. At fugleinfluenzaen udvikler sig til en ny og dermed farlig virustype, beror på forandringer efter overførsel til andre dyrearter, idet disse tjener som levende medier for især vira. Ved slutningen af 1. verdenskrig (1918-19) døde 20 millioner af influenza under den såkaldte spanske syge, hvilket er mere end det dobbelte af hvad verdenskrigen kostede i menneskeliv. Alene i Danmark døde 14 000 smittede. Soldaterne fra fronten i Europa medvirkede til at udbrede smitten, ligesom lejesoldaterne 500 år før. Denne nye udgave af influenza fik sit navn af at den først erkendtes i Spanien. Ordet influenza betyder egentlig "stjernernes (dårlige) indflydelse" og virustyperne deles i A og B typer.

Farligheden er ofte stor: 0,03 milligram difteritoxin udgør en dødelig dosis, så 1 kg kan dræbe op til 40 mio. mennesker, men ved smitte gennem luften vil antallet dog være en del lavere, pga. problemet med at skaffe en effektiv udspredelse over større arealer. Butoli- dvs. såkaldt pølsegift vil virke noget kraftigere. De rå naturlige materialer som fugleklatter med papegøjesygesmitte (også kaldet fuglesyge) indeholder, synes det, 20 mio. indåndingsdoser pr.cm3 og det vil sige at selv med en så lav virkningsgrad som 0,01 % ville antallet af tilfælde være overordentlig højt og da dette virus let fremstilles i litermængder på små viruslaboratorier vil fuglesyge  således udgøre et lille, farligt våben i fx. bomber eller især klimaanlæg, hvorfor farligheden må sammenlignes med atomvåben.
         
    indgang med kontrol              grå zone                rød zone med desinfektions-sluse til varer, varmeskabe, autoklave mv.

Indirekte krig mod produktionsmidlerne og civilbefolkningen: Mod mælkeproduktionen i landbruget vil mund og klovsyge være et ødelæggende våben, fordi smitte fx. medfører at spædbørnene må undvære modermælkserstatning, soldaterne tørmælk og konserves med kondenseret mælk osv.

Mod planter tænkes svampesygdomme og kemikalier anvendt f.eks. Tilletia tritici  (hvederust), der har været et traditionelt forskningsobjekt til våbenbrug. Modstanderen får så typisk høsten ødelagt, ligesom ved sprøjtningen med afløvningsmidler (agent orange mv.) i Vietnam og modstanderen kan så udmarves og gøres svagere gennem mangel på mad. Spredningen af skadelige svampesporer kan modvirkes af afsvampningsmidler ved såningen, men modstandskraften i planten er vigtigste forsvar, dvs. gode økologiske planter vil sandsynligvis klare sig bedre end svagere planter fra intensiv industriel dyrkning.

Mange andre svampe, vira og bakterier er givetvis udviklet på amerikanske og andre laboratorier, men den manglende anvendelighed skyldes faren for at smitten spredes over kontinenter eller globalt jvf. den amerikanske dræberflue der invaderede Nordafrika i 1980erne og krævede et storstilet FN projekt til bekæmpelsen, der skete ved at udsprede steriliserede hanner fra fly.
 

* USA besad mere end 5000 bomber med miltbrand under den kolde krig. De skulle rettes mod den russiske befolkning og deres husdyr i tilfælde af en konflikt. 

Interessant udvikling i miltbrand sagen fra USA,
der drejer sig om at breve med miltbrand blev sendt til senatorer og forårsagede døden for 5 mennesker og gjorde andre 17 syge.
Først skulle det se ud som om afsenderen var muslimsk terrorist, men hurtigt stod det klart, at alt tydede på et amerikansk insider job, idet den type Anthrax våben der var tale om bar amerikansk stempel. Man udsendte så meddelelse om at en ansat på miltbrandlaboratoriet var mistænkt for at have stjålet bakterien og fremstillet brevene hjemme, hvilket dog klart afvises af en dommer. Så vendte man sig mod en anden forsker ved navn Bruce Ivins.
Ivins har nu begået selvmord.
Ivins var ellers en respekteret forsker og spillede elorgel i den lokale kirke ligesom han også var frivillig i det lokale Røde Kors. FBI hævder at han var psykisk ustabil og bevidst udleverede en forkert prøve i forbindelse med sagens undersøgelse.

Omkring år 2000 arbejdede statslaboratoriet med at fremstille en vaccine mod miltbrand (dss. Anthrax), men arbejdet havde ikke stor fremgang og bevillingerne var i fare for at forsvinde.
Da 11.sept angrebene indtraf i forbindelse med den mindre kendte biokrigs-øvelse, der var igangsat i USA om morgenen den 11. sept. 2001, blev der sat gang i biokrigs-laboratoriet igen og der blev arbejdet til sent om natten og flere af forskerne skulle have fået økonomiske fordele af følgerne af den famøse dag, hvor militær og pengemagt blev udsat for angreb. Da den planlagte øvelse 11. sept. 2001 blev til blodigt alvor, kom der gang i medicinal-bagmændendes indtjening og forskerne på laboratoriet endte med i 2003 at modtage den højeste civile medalje for ekstraordinær indsats i krig
29. juli 2008 gik FBI ud med mistanken trods manglende beviser, men ny teknologi skulle have påvist, at Ivins ombyttede beviset ved at udlevere en modificeret udgave af Anthrax-våbnet, der uomgængeligt var af amerikansk teknologisk oprindelse bl.a. pga. det anvendte svævestof ,der skal få bakterierne til at spredes lettere. Dette var siliciumdioxyd modsat fx. det russiske, der typisk var hvedestivelse. Det er jo indlysende at undersøge våbentypen og de biovåben- og medicinallaboratorier, der dagligt arbejder med de farlige ting, hvorfor den fremtrædende forsker blev inddraget pga. den afvigende kontrolprøve, der ikke havde vist et nøjagtigt sammenfald i bakteriestammerne.
Nu påstås at man har påvist den nødvendige sammenhæng mellem brevenes bakterier og laboratoriets bakteriestamme, gennem 4 genetiske prøver for mutationer, der viser, at de kommer samme sted fra og at stedet skulle være Ivins Laboratorium. Der synes sammenfald mellem Anthrax industrien og biokrigs-øvelsen, der løb af sporet om morgenen den 11.september 2001 og at medicinalindustrien og visse forskere har haft store interesser i at skabe fjendebilleder og frygtmomenter, som kunne sløre den reelle sandhed.
Sagen har bidraget til udvidet politisk kontrol udover kloden. Allerede i slutningen af 2001 fremførtes, på en international konference, argumenterne for den tvivlsomme sammenhæng mellem brevene med smitstof og så den 3. verdens skyld, bl.a. pga. svævestof-typen og fordi man her givetvis ikke ville bruge et så uberegneligt våben til fare for hele kloden og ens eget kvæg og blot fremsendt som breve til enkelte senatorer (med en skoleklasse som afsender) uden den store reelle krigsværdi og -virkning. Langt alvorligere ville våbnet have virket, hvis det var blevet inkuberet på det amerikanske kvæg og måske hengået ubemærket en tid, hvis smitten var sket afsides eller på handelssteder for kvæg.

 Den alvorlige salmonella-epidemi i Danmark i sommeren 2008 har været langt værre end hvad våben-forskerne formåede at gøre med anthrax brevene.

                apoteket  hospitalet    atomvåben          gas og kemiske våben        InfluenzaH5N1                       top igen                                                 forsiden                     lægekunst og medicin gennem tiderne