Avl og myte i bronzealderen
Helleristningernes kalender- og frugtbarhedskult.
Kalenderen bygger på 365 dage og hver "mandskabstreg" er en 7 dages uge. Der indsættes en dag (det kommende års helligdag) den 24. januar. Hjulkorset angiver hele året opdelt i 4 årstider.
Drægtighedslængder:
Køer ca. 280 dage
(ca. 40 uger),
Tælles fra  6. uge efter jævndøgn.

 Menneske ca. 273 dage
(39 uger)
Tælles fra  7. uge efter jævndøgn.


Får og ged ca.150 dage (21,5 uger),


Griseso ca. 115 dage
(16,5 uge),
Tælles fra  5. uge efter jævndøgn.


Tæve(hunde) ca. 64 dg
(9uger)
Tælles fra  5. uge efter jævndøgn og løber så til solhverv.

Hopper ca 336 dage
(ca. 48 uger)

 

 

       

Lyt til udsendelse

 

 

 

Myten: Solen kom og kæmpen drejee jorden rundt. Han såede frø og jorden skabte grisen. Solen gav koen til Jorden og jorden gav så mennesket som husdyr til solen og solen skabte og gav naturen i den sidste uge af skabelsen.

Mennesket driver solens værk gennem riterne. Man løber rundt i årsløb. Man danser og ofrer og arbejder med avlen.
 

Solen, de 2 kæmper og moder jprd endte i himlen, som stjerner (solen, tvillingerne) og måne.

       

 

Oversigt over flere
  artikler

 

 

Alle skibsbilleder er kalendere, men der er mindst 4 forskellige typer af kalenderfremstillinger: Matematiske, religiøse og retroversielle læst "bagfra", periodeskibe nv.

Flere skibe 

Mere om kulten i foråret


Det Ægyptiske link

Klik på billedet

 

                Lyt til udsendelse
Sidenn af stenen
Stenen har (som den enete fundet) de særheder, at forårsskibet har hæk og stævn fra sommerskibet, men kun i begyndelse og slutning, men de findes imellem de 2 forårsskibe, ligesom svinets avlssuge angives med en svævende streg mellem 4 og 6. uge. Da solemærkerne "tvigren" og kors imidlerti findes, i overensstemmelse med mange øvrige sten, kan forståelsen alligevel klargøres.Der kan jo være tale om blot tolkningsspørgsmål og stenen er da også blevet udlagt afvigende gennem tiderne, men den ovenfor angivne synes rimelig og følgende de stringente tolkningsregler for kølplanketilstedeværelse eller ikke tilsteeværelse. Findes en sådan, tælles den ikke med, men findes den ikke, medtages hæk og stævn. Her er altså en blanding, der kan forklares med at den netop er beregnet til at forklare og demonstrere princippet, som en understregning af reglen for os. De 3 underliggende skibe er altså at fortå som med kølplanke. Den nederste båd er ikke en del af årskalenderen, men formentlig "ugebåden" med hverdagene. Den med gult angivne båds betyning er ikke umielbart forståelig,  men kan være angivelse af skuddagen udenfor systemet, altså en ekstra dag som solen giver hans husdyr, menneket. Der angives sommersol og vintersol med skåltegn mv. Stenen synes lidt særegen i forhold til alle andre og så var det dog den der førte til opklaringen alligevel, ligesom Champolions Rosettasten.Den næste der så bekræftede systemet var Engelstrupstenen, men siden kom mange flere, der alle var mindre særegne og mere simple og klare i systematikken.


Moder jord trækker en baby ud af kalenderen.                                                 Svinets avlstid

                   
Bemærk at jordkæmpe har taget opstilling ved de uger, hvor svinet farer. Skibet starter fra højre med de 3 startuer, solens uge (stævn) og de 2 tornuger, og fortsætter med frøets uge, angivet med hyrdestaven. Efter kvartalets afslutning kommer så solhverv og  midt i skibet jordkæmpen med attribut (spyddet). Svinet er jordens hyldest til himlen og relateret kvinden og jordkæmpen (vinterkæmpen, den gamle og far til moder jord, jordmoderen),Når eftterårsjævndøgn er paseret går efteråret ind, angivet med det skovagtige krimskrams i slutningen af skibet.Hæk og stævn skal tælles med, da der forefindes kølplanke. Stregerne på skroget angiver perioder af en art og skåltegn mindre ofre.

            
      
Det palmeagtige solemærke (viften) betyder sommer.                                 Mere om svinets avl, klik på billedet.

                                 
Der er mange tilfælde af genbrug af jættestuerne i bronzealderen og her er fund af den måske nyere anordning til riteudførelsen,
men stadig med anvendelse af den kraft der ligger i højen og de sammenslæbte sten.


                                              
                                                         Bronzealderens plov.