|
fig. 1 Bronzealderpigen
med tidens halsring og soltegn
Solkalenderen:
Ligesom den dendrokronologiske metode kan fastsætte et tidsrum for et
stykke træ kan kalendernes kronologi fastsætte det tidspunkt på året som
skibene refererer til i den mytologiske beretning i billederne, ved at
sammenstille solemærkerne så skibene bringes til at overlappe hinanden.
Herover ses den tydelige sammenhæng, trods lidt afvigende tidsrum for
skibene. Øverst mangler de 2 første uger af foråret og nederst angives
kun "avlstiden" i form af de første 8 uger af foråret.
Her ses forskellige udgaver af skibe. Øverst hele foråret samt
solhvervsugen. Derunder en mere "kunstnerisk", der læses fra højre mod
venstre. Derunder et der går 10 uger ind i sommeren. Det fremstiller
derved solkæmpens (sommerens/vækstens) tid. Nedenunder dette ses et med
21 uger (får og geds drægtighed). Når der findes kølplanke tælles bov og
hæk altid med som en generel regel. Den extra dag i året ud over de 52
uger indsættes altid den 24. januar, der derved bliver et fast punkt i
kalenderføringen ligesom sommersolhverv er det med højest nogle få
timers udsving. Sådanne regler og overensstemmelser er med til at
bekræfte at der er tale om et overensstemmende og velgennemtænkt system,
ligesom det er interssant at der er et indgående kendskab til
dyrenes drægtigheder og svangerskabet hos kvinden (grisen drægtig 16½
uge, koen i 40 uger og kvinden svanger i 39uger) hvorved barsel og
kælvning bliver sammenfaldende den 24. januar (idet den indskudte dag
åbenbart regnes for en selvstændig uge!). Engelstrupstenen forklarer
hvorfor svinet trækker de 3 årstider (gryder) efter sig og at denne
"englenes by" åbenbart var relateret en jordisk, kvindelig svinekult,
modsat Herrestrups ("vor herres") himmelske, mandlige kokult. Alle disse
ting gør os jo i stand til at udlede meget om bronzealderens samfund i
Skandinavien. Man danser om "frugtbarhedsgryden" og ofrer til jord og
himmel. Gryden fyldes ved befrugtningen og tømmes når soen farer eller
koen kælver osv. Gryden ses symboliseret på to forskellige måder, dels
som U og dels som O. i ristningerne. Gryden har ofte karakteristiske zig
zag linier, hvilket henviser til bevægelse (bølger), der skaber
materien. Bølgen skabes udfra jordens kraft og solens styrke, ligesom
elektricitet består af ampere og volt og bølgen der opstår skaber livet.
Det er iøvrigt interessant nok en tankegang, der er påfaldende i
overensstemmelse med moderne naturlære og atomfysik! Der findes en række
kulturelle forbindelser til Ægypten, Grækenland og ikke mindst kelterene
(gallerne) og morsomt nok til Asterix og Obelix tegneseriens
hovedpersoners gestalt. Der er sammenfald med en række motiver på guld-
bracteaterne, på nogle runesten og 1500 tallets kalkmalerier i kirkerne
bl.a. i Tuse kirke.
Guldbracteat med jordens kæmpe og en slags "runer", soltegn og "torntidens"
benhug. |
Bonden, koen og ageren.
Indtil et par tusinde år efter vor tidsregnings begyndelse er
hovedparten af Danmarks indkomst opstået gennem bondens samarbejde med
naturkræfterne. Gennem gode og dårlige år og med en afhængighed af den
grundlæggende arbejdsindsats.
Ved hjælp af pløjning, såning og høst, har bonden brødfødet nye
generationer indtil i dag, og heri har malkekoen spillet en stor rolle. Nu er det slut.
Traditionelt agerbrug er hurtigt
forsvundet, måske bortset fra hos de økologiske landmænd og dem der benytter den
biodynamiske metode som de kalder det, med kohorn i jorden som en tragt for
himlens indflydelse, solposition, månefase osv. Den sidste generation med praktisk indsigt i
familiegårdens omfattende drift er
set. Når så nu hele kulturen sådan må henvises til museet, vil det være extra, historisk
vigtigt at få skrevet den hidtil uskrevne del af historien, som generationerne
tidligere fik med i fødselsgave: Husdyrene, jordens cyklus, højtiderne,
sommerferie i høstakken i den livgivende sol med køerne brølende eller fiskeriet
fra en lille jolle i morgensolens fortryllende lys i aftagende måne nøjagtigt ligesom
bronzealderbonden har levet med sin fascinationen af biosfærens uomgængelige velsignelse for
mennesket, men samtidig også dens uafvendelighed, med slagtetid, generationernes
passage og nye strømninger der trænger sig kulturelt på.
Den relation som de fleste har haft til
agerbrugskulturen fra Arilds tid bliver vanskelig at
vinde tilbage, så kulturens grundstene vil gå i
glemmebogen og forsvinde for stedse, hvis de ikke er
dokumenteret. Med den afstand der nu er blevet til hele
det agrare fundament, vil det blive langt sværere for
fremtidige generationer at forstå indholdet i de
overleverede kilder til vort lands historie, så det også
i den
sammenhæng er vigtigt at helleristningernes indhold undersøges, forklares og dokumenteres elektronisk
for eftertidens generationer, museer verden over osv.
Indimellem kan historiens bonde forekomme, som var han
et rumvæsen og ikke det grundlag han blev, for at vi kan
forstå ting som den verdensberømte viking og
kalkmalerierne i kirken . Lad os da ikke håbe at
vikingen ender med
bare at blive forstået som blot træsouveniren med lur og hornhjelm, der jo faktisk er helt ude
af tid, men netop er hentet langt tidligere hos de 2 kæmper der er
hovedpersonerne i helleristningernes mytologi i
stenbilledernes "tegneserier" Bronzealderen er vor agrare guldalder, men lidet forstået indtil nu.
En epoke på 5000 år bør nu beskrives, før den helt forsvinder ud af syne, nemlig landbrugets og kvægets tid hos
dette mystiske folk, som forhåbentlig nu kan forstås meget bedre og det vil
formentlig også føre til nogen forståelse for sprogets ordlyd og karakter.
Læren af helleristningerne, de skandinaviske
hieroglyffer
Ofte findes mytologien som forklarende illustration til kalenderen. Alle
de undersøgte ristninger er omfattet af samme system og mytologiske lære, nemlig
læren om de 2 kæmper der skabte bevægelsen i tiden samt kraften og styrken til
livet og væksten. Skåltegnene er også en del af det
matematisk, religiøse gallerisystem og henføres sædvanligvis til offerriten.
Hjulet betyder 1 år, men ved årets slutning i marts, så hæfter vinterskibet sig
på det nye års forårsskib, ligesom en fisk bider på krogen, bådshagen fanger en
båd eller ankeret fanger bunden. Vinterskibet støder til det nye forårsskib med
bagstavnen, men vender sig så og bliver til de første 8 forårsuger (avlstiden).
Vinteren "vender og bliver til forår" og dermed det nye års start. Solkæmpen
overtager magten indtil solhverv, hvor han kommer i kamp med jordens jætte dvs.
vinterkæmpen (også naturens kæmpe). Det er kampen mellem himmel og jord, senere
gud og djævelen på kalkmalerierne.
 Det
helt centrale i bronzealdermenneskets liv var tiden, kan
vi se. Det dominerende motiv er spørgsmålet om hvor er
vi på tidens målebånd? Altså hvad tid på året (og
vækstens tid) er det nu!
Nutiden forstås af bronzealdermennesket som tiden mellem
fortiden, som vindes op som på et målebånd og fremtiden
som er den snor på en trisse eller en spole som vi
trækker tiden til os fra. Herved bliver ny tid skabt og
fortiden rulles op på trissen for den forgangne tid. Tiden
forstås som en spiral der vindes op med den tid der er
gået og rulles ud fra den tid der kommer. På den måde er
vi bundet af tiden mellem den ene og den anden spiral
som halsringen (fig. 1) også er en påmindelse om. Pigen der bar den har da også haft vanskeligt ved at
tage den af efter anbringelsen, så hun har troligen været anset som tidens træl,
måske i form af en slags pligt eller embedsfunktion, relateret frugtbarhedsgudinden,
måske som jordmoder, heks og præstinde. Snoreskørtet er de snore som binder
hende og jordkæmpen med snoreskørt på bracteaterne fra
jernalderen til (tiden på) jorden. Vi har været så heldige at de
uforgængelige religiøse efterladenskaber bliver fundet efterhånden, så vi
faktisk har fund udover ristningerne, der bidrager til at danne hele billedet af
bronzealderens liv og især altså religion. Når man ser
billedet af fiskerne med anker ude og kroge i vandet er
det derfor let at tolke når man ved at de indristede motiver alle er af
generaliserende mytologisk karakter drejende sig omkring tiden som den er
udtrykt i kalenderen, og som har været et vigtigt begreb for at drive det optimale agerbrug og
religionsudøvelsen. Bondekalenderen og almanakken har altid været et vigtigt
hjælpemiddel for bonden. Han bruger den ikke mindst i
forbindelse med såning og drægtighedsberegningen.
Efter at have set arkæologernes forskellige bemalinger på Herrestrupstenen
gennem tiderne, blev det alligevel den ristning der førte til gennembruddet i
oversættelsen og tolkningen af indholdet i helleristningerne. Også
Engelstrupstenen blev en vigtig brik som udgangspunkt for undersøgelsen af en
lang række andre ristninger der så førte til opdagelsen af en bred
overensstemmelse i hele Skandinavien idet det viser sig, at det udfundne princip fungerer i
hele det Skandinaviske kulturområdet som et samme mytologisk sprog for alle, som man f.x.
kan se på Fossum-skibet herunder, der fint angiver jævndøgn ved den første af de
modsatrettede hyrdestave, sommeren med solhvervsugen ved kæmpens bageste ben og
efterår den angivne periode svarende til indtil ca. 1 december, hvorved kun
"juletiden" (-kalenderen) mangler efter skibets hæk.
Fossum, Sverige. De 2 kæmper kæmper efter sommersolhverv om magten over
hvad tid på året det er. Jordkæmpen (vinteren) vinder 10 uger efter.
Fra Trøndelag i Norge. De 4 årstider
ligesom på Herrestrupstenen
Engelstrupstenen starter med 1. uge
efter forårsjævndøgn og er relateret svinet
 
Kalenderens princip i helleristningerne
efter Jannik Vemmer
Folkedansen i Grækenland minder
påfaldende om "grydedansen"
Norsk ristning sammenholdt med norsk bondekalender
(bemærk kors samt libationen)
Svinets drægtighed i Sverige (tv.) og i Odsherred i Nordsjælland
(th.) |
|
|
