Her ses naturkæmpen med sit attribut (korset) stående i et juleskib med de 10 uger der mangler i Fossumskibets år. Han markerer vintersolhverv og vort nytår i kalenderskibet, der trækkes af grydekæmpen. Deres attributter viser os hvem de er: korset og spyddet hos naturkæmpen og fallos hos grydekæmpen. Nederst ses et symbol der anvendes i forbindelse med avlen, som her afsluttes med barselen ved den røde prik dvs. bagstavnen. Her kælver koen og kvinden barsler når man regner fra de angivne avlsuger i foråret, et helt juleevangelielignende scenarie! Læg mærke til at hvis man adderer fossumskibets uger med disse fås hele året. Læg også mærke til det nøjagtige sammenfald med 2010 kalenderen. Julekalenderen herover slutter med den store højtid den sidste dag i den sidste uge som i år er søndag, som vi (stadig) regner for sidste ugedag. Efteråret er nu slut, dyrene og mennesker har genfødt ifølge myten og vinterens ro(lige) periode er begyndt med tid til eftertanke og indendørs sysler, måske med lidt fiskeri som hjælp i de smalle tider som bonden nu og da måske kunne komme ud for, hvis de højere magter havde svigtet avlen. Fisk har været vigtig og man var fortrolig med vandet som kraftgiver. Vi spiser stadig nytårstorsk, selvom fastefisk ellers lidt er glemt fordi vi er protestanter her. Vi fejrer dog fastelavn for børnene, men optog mellem gårdene mv. er vist sjældent i dag. I bronzealderen har de nok haft mytiske optog, som påkaldelse af årets gang med vægt på det åndelige under jord. I dag anbringer nogle stadig kors i jorden når nogle lægges under mulde. Gryden dvs. vækstens kar er nu tom, alt hviler. Væksten skal genopvækkes for at samme årsrytme kan gentages fra forårstid. Vi venter på at solens kæmpe skal få magt og lade hundyrene befrugte efter forskrifterne i kalenderskibene og myten. Man kan tænke sig at bytyren blev brugt i avlsriten, så den blev en hellig genstand, som alle havde gavn af og som kunne vise mytens relation til virkeligheden. Man kunne også foreslå at herren (jarlen) var repræsentant for solkæmpen på jord og at naturkæmpen også havde en jordisk repræsentant i mennesket i form af en officer (bådsmanden), der agerer som sergent og gennemfører fx. årstidsløbene. Da jeg så avlssymbolet første gang var det ret uforståelig, men sammenhængen med avlen var åbenlys, hvorfor tanken om en landbrugsmæssig avlsindretning randt mig ihu: Når man skal indsamle sæd fra tyren til insemineringerne lader man den bestige en træko beklædt med koskind og ret meget lignende avlssymbolet her. Jeg tør dog ikke for nærværende (udover bulerne som gryde- og svangersymbolik) gøre et bud på hvad det faktisk er for en konkret mytologisk genstand der findes som symbol ved avlen, selvom bronzealderbondens avancerede symboler ideligen må forundre os (som afbildning af sædcellen ved dyreavl). Der findes i helleristningerne billeder af inseminationslignende handlinger, der kunne støtte forslaget om en kunstig byko af træ, men alternative forslag skal være velkomne
De
2 kæmper er vigtige i myten, der berettes om i helleristningerne. Det er
udbredt at starte eller slutte skibsoptællingen på forskellige tidspunkter, som
lokale udlægninger af den samme kalender. Vivebrogårdstenen her har 17 uger i
form af skåltegn i en spiral ligesom Herrestrupstenens mandskabsstreger for
efteråret, så skåltegnet der forsvinder bag solen må tælles med for at 2009
kalenderen passer medmindre man først starter kalenderen her ugen efter
jævndøgnet, hvilket er naturligt i følge en del stenristninger af skibe, der har
14 uger i sommeren startende med solhvervsugen og inklusiv efterårsjævndøgn fx.
Herrestrupstenen. Jeg har nederst vist stenen så nummereringen følger Herrestrup
systemet, selvom stenen er jysk. Faktisk ser vi de 2 kæmper igen, grydekæmpen
med sin krog og naturkæmpen, der kaster med solbolden eller som tv. barsler med
solen ved vintersolhverv/ juletiden. Ovenover ses velsagtens grydekæmpen, der
har del i barselsprocessen. Man slutter ved "3-årstider" mærke-ugen dvs. ugen med
d. 23. januar Jeg har medtaget et par andre exempler på vinterens naturkæmpe, der
viser attitude, nederst med hel cirkel som var det gryden. Det kan ikke
udelukkes at solbilledet som cirkel er relateret gryderitualet, tværtimod kunne
man tænke sig at supplerende gryderitualer fandt sted fx. her ved
vintersolhverv, blot sikkert i mindre opsætning end hovedriten i ugerne efter
forårsjævndøgn (mellem 6. og 7. uge i foråret). Denne avlstidskalender for riten ses måske faktisk også på
Vivebrogårdstenen, efter vinteren, der ses i form af et bånd af skåltegn øverst
overensstemmende med nogle vinterskibe med 10-11 uge/mandskabstreger. Et
skåltegn synes bredere svarende til omkring februar/marts. Avlsskibet består af
tornens 2 uger (mrk.blå), såugen (grøn), små og store dyrs avlsuger (røde),
menneskets (gul sol) og naturkæmpens uge (sort kors).Efter at detaljerne i
kalenderen er fastlagt, skal disse antagelser måske revideres i detaljerne. Mindre sandsynligt er det
imidlertid
at båden viser en dagskalender med 7 streger/dage. Læs