Efterårets start lytefteraar
og tid,bondekal, uret
Kalenderen i helleristningerne er en årsreligion, hvor
året er en del af religionen.
Året er helliget så "datoen" falder sammen med ugedagen år
efter år, således at årets dag et altid er en "mandag". Solen dikterer tiden og
dagens navn til "evig" tid, år efter år. Helligdagen falder på den samme dag,
(modsat i nutiden)
De nordiske hieroglyffer fortæller: Tidens gang er som et skib der
sejler, drevet af roerne. Der er 52 roere på et år plus en dag, men talrige er
de variationer i tidsrum, som anskueliggøres i skibskalenderne. Det er dog
oftest sådan at den vigtigste tid fra (ugen efter) forårsjævndøgn starter
kalenderen (og vækst-årstiderne), som på skibet fra Tanum:
6 uger efter efterårsjævndøgn angives et morads i uge-stregerne, så der må have
været tale om specielle uger, så en form for rite så har været gennemført. Der
kan være tale om en "naturens avlstid", da hjortene (og evt. tamgeder og får)
parrer sig her. De er kalendermæssige modsætninger når året betragtes som en
cirkel og det er netop en vigtig del af religionen i form af solkorsene,
spiralerne og cirklerne.
Et par sten fra Odsherred i Nordsjælland er interessante
exempler på kalendersten, der viser sig at bekræfte at systemet i ugestregerne
er en kalender efter helt nøjagtige og eviggyldige principper for indretningen
af et år opdelt i syvdages-uger (Herrestrupstenens svævende uge 5 skal senere
behandles nærmere)
Da en kalender ikke er helt tilfældigt indrettet, kan der ikke være tale om
tilfældigheder i uge-stregerne, ofte benævnt "roerne", tværtimod er det morsomt
at vi kan bruge kalenderen fuldt ligeså godt i nutiden. Som det ses er den dag
vi vil kalde uge 53 indsat som en egen uge inden vinteren (mrk.rød og +1dag,
næstnederste skib) hvorved denne bliver et fast punkt i kalenderen ligesom
sommersolhverv. I vort år2012 indsattes yderligere 1 skuddag og dette kunne være
sket efter forårs-jævndøgnet, hvorved vi så kan se, at de dengang ville have
startet ugen på det der er vores torsdag. Vi har en fuldt brugbar kalender, år
efter år, vi har bare kaldt mandagen for torsdag i 2012, egentligt urationelt i
kalenderføring, men mange vækkelser er jo hengået siden bronzealderens
indretning af syvdagesugen. Alle disse detaljer bekræftes til overflod af
symboler for begivenhederne på de faste pladser: Korset for naturens avl,
tvi-grenen for frøet, hyrdestaven som solemærke osv. Ofte fortælles yderligere
detaljer i billeder, som "jordmoderen" der trækker livet ud af avlstidens skib
på Tanum-ristningen ovenover den matematiske kalender, skibet der sejler mod
venstre.
Den 24. januar angiver deres helligdag i helleristningskalenderen,der så var deres soldag dvs. helligdag i oldtidens soltro.
"Hedningerne" i dag skal altså holde søndag den 24. januar og og igen
på 8. dagen,(i skudår indsættes en extra helligdag dagen før forårsjævndøgn,
således at helligdagen skifter en dag mere) hvis de følger deres kalender, som man har kunnet
gøre det i årtusinder. I nutiden er alle uger på 7 dage, uanset at året
har 52 uger + en dag. Derfor er det ikke en "evighedskalender", men
vi må vente 7 år før vi kan bruge den samme kalender igen, (altså hvor datoen
falder på samme ugedag).
Årsagen til det lange efterår skyldes altså koens og menneskets avl. Avlen er i myten en gryde, som bevægelsen rundt om skaber livet i og som er at forstå også som livmoderen hos menneske og dyr. Gryden fyldes ved avlen og tømmes gennem barslen. Gryden er forsynet med zig zag linier der symboliserer bevægelsen, der skabte liv af himlens frø og lysets styrke og moder jords "gryde" og jordens kraft. Når man dansede om gryden skabtes livet. Efter at have overladt frugtbarheden til de højere magter og naturen har forskerne nu igen optaget dansen om gryden med frembringelsen af reagensglasbørn og kalve
Helleristningerne fortæller Efteråret er den tid på året hvor frugten af arbejdet kan nydes og oplagres. Høsten er i hus og tamdyrene er i overtal og nogle skal fortæres op til juletid. Det er bemærkelsesværdigt at de har dette lange efterår med hele 17 uger, der går helt frem til fejringen af "de store husdyrs barsel" i januars slutning. Det er selvfølgeligt påfaldende at denne extra dag, den 24. januar er fødedag for både ko og menneske fordi de avles i foråret med en uges mellemrum, når man betænker kristenkirkens brug af samme mytologiske beretning med barnet i stalden blandt dyrebørn og at det kan tænkes at myten involverer koens mælk som livgivende til mennesket, der udsprang af jordeen Præsten siger de velkendte manende ord ved begravelser;"Af jord er du kommet og til jord skal du blive..." På flere ristninger er solen i jordkæmpens mave, og genopstår (forhåbentlig) til nyt liv i vinter/foråret. Det ses på det tidspunkt, der svarer til vor jul og nytår (vintersolhverv og 2 uger)Jordkæmpens attribut er korset og julegaverne kommer også fra jordkæmpen, som jo er endt som julemanden. Året blev betegnet som et hjul (hjulkorset) og disse stenalderfolk troede at tiden bringes fremad ved 1 uges arbejde, svarende til rorsmændenes antal (og måske kæmpens åretag). Nu kommer så en extra dag udenfor matematikkens logik med 52 uger, hvorfor denne extra dag må være en gave og af en hel uges værdi, energimæssigt. Det samme er tilfældet når skuddagen foræres os som extra dag. Gennem arbejdet og med solens og jordens hjælp sikrer mennesket, at tiden går fremad og ikke slår knuder på de forkerte tidspunkter. De havde en optagethed af at se tiden også bagfra og spejle tiderne fx. foråret over over midtskibs sommer (eller forårsjævndøgnet), hvorved 1. forårsuge ("sol-ugen") i foråret falder på vintersolhverv! (og svinets barsel på halvvejen, måske ="lille barsel"). Spydspidserne angiver også stenalder-/bronzealderbegivenheder. Spejlingen af vinteren over jævndøgn giver de 8 forårsuger, altså indtil "naturens uge", altså sidste uge i "avlstidens" 5 uger, der som solemærke ofte har korset angivet på sin plads i kalenderskibet. Man har ved spyddene formentlig dyrket den dalende sol. Solen befinder sig ved jul dybest i jordkæmpens mave og han kaster den så opad igen med sine arme. Måske har vi fra disse tider begreber som "vinterens knude" (kjørmes knud). meget vigtigt i deres religionsudøvelse synnes dobbeltheden, der betyder at hver uge er enten "jorddag eller soldag, hvor modsætningen dyrkes. Den første uge, "solugen" er jordens, hvor solen hyldes. Næste er solens, hvor solen hylder jorden med en gave. Så følger en jordens uge, så en solens osv. Frøets uge bliver dermed solens, hvor et frø sås i en grenkløft, som Engelstrupstenen viser. Svinets (og de øvrige små dyr, som hunden etc) uge følger, så koens (evt. hestens inkl) så menneskets og sidst naturens uge. Efter 5 følgende uger følger solhverv, hvor hundenså fødtes mytologisk. Den var jo nok det første husdyr man fik) Ugen før og solhvervsugen angives så med hver sin sko, forsynet med et kors indeni. Det er altså relateret den døde jordkæmpen, der nok gives kraft af offergryden (libationen), idet han rejser sigog en økse (sværd) kamp indledes mellem de 2 kæmper. Det er kampen mellem sommer og vinter, hvor vinterkæmpen selvfølgeligt vinder efter at have tildelt sommersol- kæmpen et hugsår i benet, som det ses på mindst en sten. | Mytologien:
Tamdyrene avles i foråret, mens naturens dyr avles i efteråret. Koen og
mennesket føder i efteråret (24.januar), mens naturens føder i foråret. Hjorte og elgko føder
fx. maj-juni. Det er altså åbenlyst at det er vores arbejdsindsats der
har bragt os foran naturen. Vi har besejret naturen med vor avl og
forædling og det startede med at solkæmpen plantede et frø i moders
skød, ligesom naturens dyr avler før og mens de går i jorden og i hi
for nogens vedkommende, fx. slanger, flagermus og pindsvin. Ved
at finde alle disse forklaringer i helleristningerne, kan vi langt
lettere sætte os ind i vort bronzealdersamfund og kultur. Det
interessante
er også, at de dengang havde så avancerede videnskabelige synsvinkler, mens
det uhyggelige aspekt er offeraspektet, der dog kunne forklares som en
del af denne naturens lov og regnestokkens upartiskhed.Gennem
matematikken efterlignes verdens skabelse og fornyelse. Menneskene er
forpligede til at eftergøre skabelsen af verden, gennem riten.Solen
hyldes og igangsætter bevægelse i lysbølgen, så jorden sættes i
bevægelse, så årstider skabes. Jorden får så frøet af solkæmpen.Af
jorden udspringer svinet. Solen giver koen til korden, der svarer ved at
hylde solen med et menneske, der kan gennemføre riten, som en solens
tjener eller "husdyr" og derfor giver solen naturen, som mennesket
udnytter til at skabe kulturen og afgrøderne Der tegner sig et
religiøst syn, nemlig at livet på jorden er en trælsom dont, hvorfra udfrielsen
kommer når vi har mistet styrken og er faldet om. Vore jordiske rester
giver så kraften til jorden, hvorved stenene dannes og fødes. For os er det sidste
tydeligt overtro, men når man ser at ageren barsler med store kampesten
med tiden (og vandets og frostens løftende kraft) eller ser flinten fødes af kalklagene er det forståeligt med en sådan anskuelse, og det er da også
korrekt at flinten skabes ved vækst af siliciumdioxiden eller granitten
af vulkanens og jordens dyb. Der tegner sig også en forståelse af
vejrudsving i bådristninger med bølgestreger, altså på årsbasis, men
vejret forværredes på langt sigt til stadighed, ved vi jo idag. Det er dermed kun offerprincippet, der var mindre reson i, men idag udspreder vi da stadig kompost af økologiske årsager, ganske godt begrundet. Men uanset hvad, de gjorde, forværredes klimaet faktisk, måtte de konstatere. Vejret blev dårligere trods ofre i række- og bunkevis, der jo ellers skulle sikre kraften i jorden og styrken i solen. Gennem tiden bevares mytologien, men gennem (lidt) ændrede riter. Så da Jesus overtog rollen som "legeme- og blodoffer" uden de vanlige rituelle ofringer ændrede det ikke på vejret, kunne præsten da argumentere til bønderne, der så også undslap hele det cirkus, som ofringerne givetvis har været. Kristnes påske er nok blodig, men dog ikke på det helt personlige plan. Korsetmv. er der dog stadig symbolsk.
|
||||
Siden af Herrestrupstenen. Denne stens system med 52 mandskabsstreger
førte til sammenligningen med Engelstrupstenen m.fl. og dermed
opklaringen af kalendersystemet i helleristningerne. Allerede i 90erne
stod det klart, at der var et kalendersystem med 52 uger, men det er
først nu at kalendersystemet er fuldt beskrevet i detaljer. Denne side
af stenen kunne efter den traditionelle forståelse ses som tilhørende efteråret,
men lige netop denne sten har undergået en ny angivelse af de svage
ristninger, der med hensyn til det noget mærkværdige dyr måske kan være
(vækst)-"ånden", mens "manden" faktisk er en kæmpe ( nemlig med de 3
kløer) og "kanelsneglen" faktisk tidens spiral
Krondyrene brunster i september-oktober. I denne tid
udkæmper hannerne drabelige kampe og brøler for at tiltrække hunner.
Tamgeden har nogen lighed med de vilde hjorte. Geden kan få unger hele
året, men det mest almindelige er dog, at gederne parrer sig om
efteråret og får unger i løbet af foråret.
Slagtetiden betyder at de dyr der er i overskud, skal slagtes så der er foder nok til resten. Det er typisk overskydende handyr, som ikke kan anvendes til andet end slagtning, men bonden tog en vurdering af fodermængden og afpassede så antallet af dyr ud fra hensynet til bibeholdelse af et fornødent antal gode avlsdyr. Da løvhø fylder mere end nutidens foder har det formentlig begrænset den mængde foderenheder, der kunne oplagres igennem vinteren. Overskudsproduktionen skal så forbruges, således at de letfordærvelige bruges først og andre konserveres ved røgning, saltning, gæring mv. for at kunne vare ved resten af vinteren og ind i foråret. Derfor julefrokosterne! |