Lidt om
Den mykenske lighed                     Ritual med menneskeofring til oksemenneske-uhyret.
1450 fvt.

Oksekulten og symbolikken ligner, det vi kender fra ristningerne, men også fra kalkmalerierne, der jo genbruger de 2 kæmper, som 2 sataner, der trækker af med synderne, der er fordømt til helvede. Her er dog kun et uhyre. Minotaurus synes at være tyre/ menneskejætten (grydekæmpen), mens kalkmalerierne lader naturkæmpen trække folk til gryden (helvede) i snor, mens grydekæmpen trutter i horn dertil. Ordet ”labyrint/labyrinth” er før-græsk og muligvis fra ordet ”labrys” med betydningen ”dobbelt øksernes hus (kunstfærdigt hus, gådens/godens hus). Trods mange sammenfald er der altså også mindre forskelle til vores skandinaviske bronzealderritualer og ikoner. Fadet fra den lille piges grav kan vel ikke udelukkes at kunne være et stykke legetøj, måske en miniudgave til leg af de voksnes offerkar? Fadet er udført i ler og ikke i guld.

                                            1960'erne
                                   Dansen med benkryds øverst genfindes på bracteaterne. Nederst ligner det (forårs)dansen, der ses på Engelstrupstenen m.fl.
 Pigerne i klokkekjoler sætter venstre fod frem, manden højre, mens armene hæves ligesom forårshyldesten (efter jævndøgn) i helleristningerne. På Engelstrupstenen er kun en arm hævet, som (før jævndøgns) attitude. Et nærmere studie af grækernes danse kunne være nærliggende. Sammenlign med bl.a. dansen i Ørslev Kirke. Bemærk ligheden i tøjstil gennem 3500 år idet dog kjolernes længde kunne tænkes at være modebestemt, så de lange på signet-ringen øverst er de samme som de kortere på det øverste dansebillede. Kvinderne kunne have indsnøret talje og bare bryster, men havde altid lange tækkelige kjoler (læs mere i Broby-Johansen: Klæder skaber folk s.75-76)   Lyd: Sliemanns Troja

noter:

1700-1100 fvt. Mykenske tid
1500 fvt. bygning af palads på Akropolis.
1250 fvt. urolige tider begynder.
1180 fvt. Troja brænder ned.