Bronzealderen, Sommeren år 2010, et år uden forår, viser at dårlige tider altid er nærværende.
Et så dårligt år ville for bronzealderbonden have været et hårdt slag. Væksten begyndte til tiden, men så gik den i stå og regn og kulde ødelagde mængder af afgrøden, som jo var hele grundlaget for avlen af de vigtige dyr og opretholdelsen af tilværelsen og dermed kulturen. Et vulkanudbrud langt borte eller meteorologiske udsving i forhold til datidens stadige forværring af klimaet blev solkulturens skæbne. Det kan forekomme lidt paradoxalt at man ofrede store værdier og synes at der var held ved det, men langsomt og sikkert gik det mod et dårligere klima som i en ond cirkel. Efter år 500 finder vi tegn på at der har været et stort vulkanudbrud og efterfølgende nogle rigtige elendige år med netop manglende sommer og det er jo fristende, at her finde årsagen til vikingekulturen med dens udadrettethed og dens nyordning af religionens udtryk efter germansk kulturindflydelse med asatro og runer, men med de af undertegnede påpegede vigtige videreførelser af den gamle traditions udtryk. Man kunne let fremstille Odin som naturkæmpen og Thor som grydekæmpen og det anes også, at riten går endog meget langt op i tiden i tillempet form. Man ofrer så blot en ko til jættestuen og tager stadig benet som mytologisk offer i form af et offermåltid. 1800 tallet efter kulstof 14 bestemmelse af koen). Og uden sognepræstens vidende må man tro! Solen føder væksterne som fødte dyrene, der fødte manden og derved skabtes sammenhængen mellem jordens kraft og benets styrke. Jord og himmel er de 2 ben som (natur-) kulturen bygger på og det er det tornens uger handler om. Man løber for årstiderne og sol + himmel i foråret og får benhugget, som tidligere omtalt. Nu kan man diskutere vikingetidens udbredelse, men jeg hælder selv lidt til at definere den med en tidlig start nede i såkaldt jernalder, bl.a. ud fra den anskuelse at Rom heller ikke blev bygget på en dag.

Helleristningerne  Mandskabsstregerne viser ugerne.
kalenderskibe og sten-ikonernes betydning
Det er slut på forårsskibet i helleristningerne og sommeren er her nu med slagsmålet mellem de 2 mytologiske kæmper.
Skibet her viser i slutningen af foråret og starten på sommeren med solhvervsugen og ugen efter

Ofte ses overgangen angivet og solhverv er den hyppigste brugte standard-kalenderangivelse i helleristnings-skibene. Man ser ofte netop sommersolhverv angivet som et solemærke i kalenderskibene, som man så kan justere efter ved at overlappe de allerede fundne kalenderskibe, ligesom årringene i træer kan sammenlignes gennem lange perioder ved dendrokronologi.

Nu kommer resultaterne af den store magiske vækstgryde som livet genskabes i hvert forår takket være solen og hvis indhold spredes ud for at gengive jorden den kraft som solen har haft fra forårsjævndøgn til sommer

Første sommeruge er en mærkeuge, hvor en omvendt forårsrite kan have været udført jvf. solløberne, der ses 1 uge ind i sommeren, men spejling var brugt og ses også som markeringer. Vinteren spejler avlskalenderen med tornens uger, så det ville være indlysende at man fortsætter og spejler kalenderen over sidste uge i avlstiden, dvs. naturugen og så ind i sommeren

Herunder:   I Bohuslen synes der at være solemærke for svinets fødsel eller midtskibsangivelse i et sommerskib. Grevinge-stenen kan forstås som svinets fødsel (den læses så bagfra).  Bemærk at de sejler hver sin vej, hvilket oversættelsesmæssigt synes at relateres til kalendermatematikken versus mytologisk udlægning
oversættelser
    Bohuslen, mytologisk: Solen lavede sommerens skib med 7 uger før solemærket i den 8. med 7 uger bagefter dvs. evt. 1 uge ind i efterårets skib, -sært.
    eller måske: Solen anbragte midtskibs-  midt i sommerens skib og derfor midt imellem  uge 31 og 32. Bagefter kommer soens barsel. Solstaven med prik betyder genfødsel. Tegningen kan kræve noget mere udforskning bl.a. af sammenhængen i hele ristningen til hjælp for verificering.
    Grevinge, matematisk: Når vi ser tilbage  på kalenderen var der 8 uger i sommeren inden gryden udtømtes, derefter 6 inden efterårsjævndøgn. Grevinge ligger nær ved Engelstrup hvor svin har haft stor betydning i kult og avl. Måske har man haft en slags svinekult i Odsherred sideløbende med oksekulten og det falder ligefor at husdyrene hver for sig blev dyrket. således at man i Norge kan have rensdyrkulten, som husdyrdyrkelse, men formentlig efter fuldstændigt samme mønster som i alle andre helleristninger. Det er værd at huske at hunden og rensdyret vel var meget tidlige husdyr hos stenalderens jæger efter istiden og at myten fortoner sig langt tilbage i det pre-agrare samfund og måske helt til før sidste istid?

Hunden føder mytologisk i 1. uge af sommeren hvor jordkæmpen genfødes fra mulde efter libationen udover jorden. I juli skal høet ind (trad. segldag) Høhøsten varer indtil det mytologiske svin farer i 2.uge af august. Tiden er relateret både livet og døden, uden død intet liv og vise versa. Hunden og kvinden er tydeligt forbundet til jordkæmpen. Han har snoreskørt og fødes med hundene. Er det oprindelsen til hundedagene senere? Hundedagene er Sirius (hundestjernens) opgang i det gamle Ægypten og varslede Nilens oversvømmelse af jorden og bagefter jordkraftens genfødsel gennem gødningsbillen. Belysningen af dette er et oplagt emne for astroarkæologer at bidrage med. Hvornår faldt vores hundedage i bronzealderen?

Musvitten ovenover udklækker sit sene kuld, der forlod reden omkring 1. juli. Måske var det dårlige forårsvejr (2010) blandt årsagerne til at første kuld ikke blev klækket korrekt. Sneglen viser tidens spiral og kloen symboliserer riten og ofret til væksten.

Sommersolhverv er et oldgammelt begreb og fungerede givetvis som en sommerens juleaften, men altså med sol(gryde)kæmpen og ikke julemanden (= naturkæmpen), som den gode giver og evt. sponsor af festen i sommernatten. Sct. Jørgen er den senere udgave af grydekæmpen og dræber den store snog i kampen mod det onde.

Man blusser traditionelt mod det onde. Det onde kunne være plante- og dyresygdomme som hvederust, kvægpest og dårligt vejr.

                                                               Engelstrupstenen fortæller at svinet farer omkring uge 32

                                                              

Høhøsten i bondekulturen i 1700 tallet varede indtil svinet farede i bronzeskibskalenderen.
Træerne blev gennem årtusinder stynet til løvfoder. Især bark og kviste har stor foderværdi
Uge 28 rummer midsommer i bondekalenderen, men bronzealderens midtskibs- er  lige før svinet farer (uge 31).
Får og ged lemmer i midten af september ifølge bronzealderens kalenderskibe, men de kan evt. nå avl 2 gange om året. Hvis man parrer i efteråret vil man få forårslam, så her var mulighed for optimeret avl gennem kalenderføring. Man har kendt til avlens gåder gennem overleveringer og udforskning: Man kan parre før tid, men de nedkommer alligevel ikke før tiden osv. Myten har forklaret alle disse sammenhænge gennem denne naturlov og det er den helleristningerne nedfælder til os. Forklaringen på hvordan vor kultur er opstået af sorten jord og lysets kraft fra himlen.


Jordkæmpen rejser sig fra graven hvor hans kors står og udfordrer solkæmpen til øksekampen. Kampen kan evt. findes som en sværdkamp og derfor finder vi fx. kniven i sværdskede hos den døde i graven. Æggen var et redskab til anvendelse i himlen når man skulle dertil. Kniven er åndelig og mennesket efterligner blot det åndelige i denne naturens lov ved at medgive gravgaverne. Kniven i graven bliver magisk i bronzealderhimlens regi, solkæmpens sted. Der er en del sammenfald i gravgaverne. Man har ikke fået al sin ejendom med, men snarere udvalgte rekvisitter til virke i himlen eller retteligen nede i jordens himmel indtil solens genrejsning af den døde.

                                      

Sommersolhverv 2010 var d. 21. juni hvor solen passerer det højeste punkt på sin årlige vandring hen over himlen.
Denne situation indtraf kl. 07:45 sommertid.
I Danmark varierer dagens længde mellem ca. 17,5 time ved sommersolhverv og ca. 7 timer ved vintersolhverv.

Jorden hælder

Solens årlige gang på himlen skyldes, at Jorden kredser om Solen. Årsagen til, at Solen står højt om sommeren og lavt om vinteren, er, at Jordens rotationsakse hælder 23,5 grad i forhold til vores bane omkring Solen. Ydermere peger aksen altid i samme retning - mod Nordstjernen.

Om sommeren hælder den nordlige halvkugle således ind mod Solen, hvilket resulterer i, at Solen står højt på himlen. Omvendt hælder den nordlige halvkugle om vinteren væk fra Solen, så den står lavt. I helleristningerne findes netop linier der viser horisonten, men blot ved forårsjævndøgn, mens solhverv er vist som den store sol. Der er utallige former for solsymboler fordi de har forskellige betydninger som supplerende forklaring til begrebet sol.

Hundedagene er i nutiden 23. juli til 23. august.