H. C. Andersens æventyr for børn og voksne læst af Stationsforstanderen
|
H. C. Andersen Nogle af æventyrene: Hørren Den flyvende kuffert Den lille pige med svovlstikkerne Den store Klaus og den lille Klaus Den uartige dreng Det er ganske vist En lykkelig familie Gårdhanen og vejrhanen Nissen og spækhøkeren Et godt humør 2 brødre Et stykke perlesnor Stormen flytter skilt Suppe på en pølsepind Storkene Hun duede ikke Årets historie Hønsegrethe Marie Grubbe Krøblingen Sneglen og rosenhækken Hyldemor J.P.E. Hartmann Johan Peter Emilius Hartmann skrev melodier
til Hans Christian Andersens opera-texter og sange Han boede Kvæsthusgade 3, født 1805. Død år 1900 |
Idiotanstalten på Rahbeks allé.
I æventyret "et stykke perlesnor"
hører vi om "idiotens hjem", hvor en kærlig hånd tager sig af de
stakkels sindssyge og mentalt handicappede. Det lå ved siden af Kamma og
KL Rahbeks hus ved Carlsberg, som nu ses bagved. De 2
baronesser. Uddrag af roman.
klik på billede
|
"Først går man så grueligt meget igennem og så blir man berømt" var en sætning som H. C. Andersen havde lært sig af og støttede sig til i de svære tider.
Hr. og fru Heiberg så ned på Andersen og især på hans dramatiske side, der i starten var et helt nødvendigt levebrød, idet det dengang var den mest givende indtægtskilde for ukendte forfattere. Hr. Heiberg gjorde grin med H. C. Andersen og fru Heiberg nægtede at spille en rolle i H. C. Andersens "Mulatten", trods H. C. Andersens indtrængende bøn. Da H. C. Andersen ikke havde ret meget i indkomst, håbede han at Johanne Louise Heibergs optræden i hans stykke kunne fremme det, i dette, som han måtte sande så inderligt, jantelovens hjemland. Stykket gik derfor kun få gange, selvom Andersen mente, at han virkelig havde brugt de talenter han uomtvisteligt besad. H. C. Andersen skrev også adskillige særdeles læseværdige, men mis-kendte romaner, der sprogligt absolut står mål med hans æventyr, der da også nærmest udspringer af romanerne og deres baggrund. I Sverige fik H. C. Andersen stor tilslutning og hyldest og han var selv en fortaler for vort svenske broderfolks sproglige fællesskab og blev meget rørt over den hyldest, som bl.a. Upsalastudenterne viste ham under hans tur til Sverige. H. C. Andersen fandt det mærkeligt at danskerne ikke indlader sig på at forstå svensk, da sprogfællesskabet er så udtalt. Også i Tyskland fandt H. C. Andersen stor ros og tilslutning fra fremtrædende kunstnere og videnskabsfolk, hvilket også stivede hans manglende selvtillid lidt af, når han blev rakket ned og forbigået. Senere fik H. C. Andersen både fast indtægt og bolig i Nyhavn, med titlen etatsråd. Man kan fornemme at Andersen var forelsket i en række søde piger, men det synes ikke at have været gensidigt.
Bakkehuset, Rahbeks allé
Kamma og Knud Lyhne Rahbeks hus. Senere boede også hr. og fru Heiberg her om
sommeren
Herunder: Guldalderens interiør, Nationalmuseet.