Vintertiden fra barselsugen i januar til forårsjævndøgnet, som den defineres af helleristningerne.

Et skåltegn synes bredere svarende til omkring februar/marts. Avlsskibet består af solugen (gul sol),tornens 2 uger, såugen (grøn), små og store dyrs avlsuger, menneskets og naturkæmpens uge (sort kors). Den fiskelignende figur har en en vis lighed med entrebroen herunder og skal så forstås som spejling af vinteren i foråret hvor så avlstiden  dannes.                                                                                                  Princippet om spejling som skaber af perioder ses herunder.

 

Tornen kan forstås som 2 uger der mødes i en spids (uge12-13 år2010 øverst tv.) Swastikaens tid kendes fra bracteaterne og jævndøgnsmanden fra Lantved viser tornen (og saxen) med hånden samt solhyldest med 5 fingre med den anden. Han tæller dermed avlskalenderens uger med fingrene og symboliserer de 3 ofre til legeme, lemmer og ånd. I germansk religion (senere) er legemet evt. symboliseret af Odin som den hængte, Vile som gav forstand og bevægelse som benbruddets symbol og Ve, der gav form, tale, hørelse og syn, som symbol for hoved og ånd. De 3 brødre gav ifølge sagaerne liv til de første mennesker, Ask og Embla af to stykker træ. Fra helleristningerne kender vi begreber som OD'en og VE (krogen)  VILE kender vi sammen med RO. Vi trænger vel alle til lidt ro og hvile indimellem og køerne har biologiske hvileperioder i avlen. Jeg forstår her at der ofres legeme ved jævndøgn evt. som hængning efter årsløbsrite. Benbruddet ofres ved såfestriten  efter årsløb og blodet ofres til gryden mellem de store dyrs avlsfest og menneskets avlsfest (dvs. uge 5-6 efter forårsjævndøgn) efter afholdelse af grydedans om solens gryde (herover tv. øverst samt th. som mrk. rød på skroget ved dyr og mands avlsuge). Endnu i 1700 tallet fandtes (i Norge) en kalenderdag kaldet offerdag og Markus dag som netop falder i denne tid. 1. maj er da gøgefest med gøgestang angivet på primstaven og det er i mandens avlsuge. Gøgestangen er måske en fallisk majstangdans for avlen. Nogle andre norske mærkedage er angivet herover nederst som så-slut, der også er vandets dag og hvor der blev bedt for vand til ageren, korsmisse i naturugen, tingdag m.fl. Gangdagene angives ved sko(=hus) med (jord)kors og henviser til udspredningen af gryden over agrene ved en rite måske i form af en procession rundt i herredet.

De nordiske hieroglyffer fortæller
De 2 kæmper er vigtige i myten, der berettes i helleristningerne. Når man forsøger at sammenligne med  fx. kalenderen 2009 er der måske mindre usikkerheder man må acceptere indtil der findes en mere systematisk og gennemgribende undersøgelse, der kan afgøre diskussionen. Oftest skyldes usikkerheden de mange forskellige udlægninger af tiderne  som bronzealderkalenderen viser. Det er udbredt at starte eller slutte skibsoptællingen på forskellige tidspunkter, som lokale udlægninger af den samme kalender. Vivebrogårdstenen her har 17 uger i form af skåltegn i en spiral ligesom Herrestrupstenens mandskabsstreger for efteråret, så skåltegnet der forsvinder bag solen må tælles med for at 2009 kalenderen passer medmindre man først starter kalenderen her ugen efter jævndøgnet, hvilket er naturligt i følge en del stenristninger af skibe, der har 14 uger i sommeren startende med solhvervsugen og inklusiv efterårsjævndøgn fx. Herrestrupstenen. Jeg har nederst vist stenen så nummereringen følger Herrestrup systemet, selvom stenen er jysk. Faktisk ser vi de 2 kæmper igen, grydekæmpen med sin krog og naturkæmpen, der kaster med solbolden eller som tv. barsler med solen ved vintersolhverv/ juletiden. ovenover ses velsagtens grydekæmpen, der har del i barselsprocessen. man slutter ved 3-årstider mærke-ugen dvs. ugen med d. 24. januar Jeg har medtaget et par andre exempler på vinterens naturkæmpe der viser attitude, nederst med hel cirkel som var det gryden. Det kan ikke udelukkes at solbilledet som cirkel er relateret gryderitualet, tværtimod kunne man tænke sig at supplerende gryderitualer fandt sted fx. her ved vintersolhverv, blot sikkert i mindre opsætning end hovedriten i ugerne omkring forårsjævndøgn. Denne avlstidskalender for riten ses måske faktisk også på Vivebrogårdstenen, efter vinteren, der ses i form af et bånd af skåltegn øverst overensstemmende med nogle vinterskibe.

 Læs meget mere

   Jord og årstid: Sommeren er jordens tid, men det er vinteren også. Efterår er hjemmets tid, med dyrenes og agerens gaver i hus.

Her ses årstiderne og symboler for dem. Det er interessant at sommer er modstykke til vinter således at den matematiske forklaring der gives (som vi kan forstå af sejlretningen viser at der er tale om), forklarer principperne meget pædagogisk: sommeren står i jordens tegn, men i vinteren er det modsat, der holder jorden nemlig på kraften. Efterår står modsat forår, hvor riten udføres af vilddyrskæmpen i naturen og menneskekæmpen i huset. Vinter står overfor sommer, hvor slangen og solen er oppe af jorden og nederst, forår står overfor efterår hvor man høster resultatet af forårets gryderite. Også stævnhovederne angiver rækkefølge og årstidsnummer (mrk.2,3,4,1) Stregerne på skroget angiver ikke ugenumre som mandskabsstregerne ellers gør, men snarere en form for religiøse tidsperioder.

Man kan også se at skibene følges bagefter af den næste årstids skib. Der ses også extra båd (mrk. violet), der velsagtens fortæller om den extra dag der skal indsættes inden forårsjævndøgn for at kalenderen når op på de 365 dage, men den kan samtidig være skuddagssymbol, således at den betyder "en dag extra". Efterår og forår har mandskabsstreger på stævnen (mrk.violet) hvilke streger formentlig er jævndøgnene, der altså enten er udenfor skibet i efteråret og inde i skibet i foråret, selvom de ikke er egentlige dele af netop disse skibe, men bare regnes med religiøst begrundet. Matematisk er efterårs-jævndøgnsugen en sommeruge, men religiøst er den optakten til efteråret, mens forårsjævndøgnets uge er en del af foråret, endskønt den faktisk er en del af det forrige år. Deres klare matematiske forklaring her hjælper os til at forstå også religionen bedre. Man ville forvente vinter eller forår øverst, men det er netop pointen her, at man laver billedet så det kan forklares, at uden sommer ingen vinter, uden efterår intet forår osv. og så ser vi det vi forventer: Øverst vinter så forår, sommer og efterår. Nu kan man jo så også bemærke de efterfølgende skibe og så forstår man at disse årstider ikke er kronologiske set lodret men skal forstås vandret. Vinteren der følger efteråret kommer i snor bagefter, men på linje med vinteren før. Man må igen forundres over bronzealdermandens fascination og praktiske anvendelse af matematikken for at forklare kosmologien. Hvordan har de fastslået den nøjagtige nominelle længde af svangerskab, drægtighed osv? Man kan forstå at den der kunne forklare verdens sammenhæng med disse matematiske "beviser" må have stået som en ophøjet person med guddommelig viden.