De talende helleristninger       Af Jannik Vemmer
    oversigt over artiklerne

Understanding rock carvings of Scandinavian bronze age.

Helleristningernes skibe viser sig at være kalenderskibe.
De skandinaviske ristninger har undergået en lidt upåagtet skæbne, mens mange skriftformer ellers gennem tiden er blevet afdækket. Det kunne jo være indlysende, at helleristningerne uden tvivl bærer en meddelelse til os, men det har tidligere ikke ført til forståelsen af den indeholdte meddelelse, selvom den nu ved nærmere eftersyn viser sig at være universel og let forståelig. Budskabet bør egentlig kunne forstås af enhver. Det er forbavsende, at vi her først skal have en nøgle til disse billeders oversættelse, når tegneserierne reelt på forståelig vis beretter tingene for os i form af den ikonografiske historie de indeholder.
Budskabet er ført videre trods kristendommen og det er givetvis fordi budskabet var en vigtig tradition og kristenmissionen indføjede så simpelthen ind imellem traditionen i ikonografien, så vi fx. ser gryden afbilledet på kalkmaleriet i Tuse kirke og parallelt 2000 år før i Østnorge eller i Kivik graven eller vi finder grydens ritual på kirkedørens beslag i middelalderens Sverige. Alle ristningerne betyder noget, kan vi nu se, og de er bemærkelsesværdigt store.
Ved nærmere eftersyn via internet af egyptiske kongegrave, dukker en iøjnefaldende, identisk historie op som i Seti og Tutmoses d. 3.s,  hvor offerriten afbilledes. Men selv efter oversættelsen af budskaberne i den omfattende, tilgængelige arv af ristninger, så mangler vi jo stadig sproget og musikken til forståelsen. Her kan traditionerne måske blive til hjælp. Det viser sig efter formuleringen af oversættelsesnøglen, at budskaberne går igen gennem tid uden at vi har vidst det, således at langt senere billeder og fund kan bidrage til vor forståelse af bronzealdermenneskets budskab. Ofte finder vi det ved kirkerne, hvor man har fundet anledning til, at lade budskabet føre videre, og ladet det blive forbundet med det (nye) religiøse aspekt. Hvis  man har fundet ristningssten genbrugt i gærder eller henkastet i senere tider har man også netop ladet dem anbringe ved kirkerne.

Nøglen til det hele blev skibene, der også er nøglerne til belysning af ritualet og myten. De har haft en stor betydning for dagliglivets gennemførelse i bronzealderen.
Ved hjælp af synkronisering med skibenes evighedskalender kan vi lære om en religion, der får en til at tænke på Amon- og Aton troen i Ægypten, på Sumer, Mykene og Balkan og fortæller om den mest utrolige kosmosformulering og naturvidenskab. Bronzealderen er en utrolig farverig og spændende periode, der uden tvivl har sat sig spor op til nutiden gennem modspillet til de mange nye strømninger, der tidligere foregik i en langsom tilpasning til de gamle kulturelementer. Det var kulturelt langt vigtigere at bevare agerbrugstraditionerne end det her med antagelsen af en ny religion med deraf følgende omvæltninger, som en ny kalender og et nyt vidensyn. Folk lever godt med deres traditioner, så vi er og bliver børn af bronzealderbonden i bund og grund. I sig selv bliver perioden en stor forandring pga. metallet, men der kan anes en stor indflydelse også kulturelt ikke mindst fra de store faraoner i Ægypten med deres lignende ritus, som den ses i dørenes bog.
Og de store skibe viser da også at nok var deres skibe fx. Hjortespringbåden et mindre fartøj, men der har været en forestilling om større skibe, faktisk urealistisk store, men det skyldes at de reelt er beregnet til kalenderføring af forskellig art og mytologisk-religiøs tidsforklaring. De såkaldte runestene kan indeholde samme budskab viser det sig også. Det helt centrale i bronzealdermenneskets liv var tiden, kan vi se. Hvad tid på året er det? Hvilke riter skal gennemføres?

 Kalenderskibene
Jeg skal nu beskrive nogle observationer i forbindelse med det overflødighedshorn fra Danmarkshistorien som bronzealderen byder os. Denne nøgle til forståelsen af helleristningerne sammen med de mange fundne genstande vil hjælpe os til i langt højere grad at forstå bronzealderens verdenssyn og bondens liv. Når de mange spørgsmål der så tegner sig, besvares af specialisterne, bliver det nødvendigt med indlevelse. Vi må kunne indføle os i bondens liv for at forstå, og på den måde også vide hvilke teorier der skal undersøges videre.

Da jeg for en årrække siden så et sort/hvidt billede af Herrestrupstenen, som den benævnes, var det i et gammelt hæfte fra Nationalmuseet og det gav ideen til at optælle roerne for at udfinde systematikken, der råbte på at blive afsløret
Teorien om det nødvendigvis stensikre budskab i de omhyggeligt indhamrede og nøjagtige skibe på Herrestrupstenen og senere andre, førte til dette store område af vor historie som bronzealderforståelsen viser sig at være. Et tilfældigt indfald for nogle år siden af ren interesse for historiens budskab, er nu endt med mindst 4000 år af vor historie i hænderne.
Det viser sig nu at det egentlige budskabet til dig og mig er: Siden Arilds tid har vi gjort således, lært således og fortalt således med solens hjælp og billederne siger det mærkeligt objektivt udenfor tid, sprog og underholdningsbranchens nyeste slagere. Der er ikke kun et budskab, men faktisk ofte også en pædagogisk fremstilling, der så samlet fremviser datidens avancerede videnskab og religion for vore øjne. Hvorfor har vi aldrig set det før?
Jeg rettede  primært blikket mod Nordsjælland og dernæst Skåne, men resten af det omfattende kulturområde er følgelig faldet i øjnene, ligesom nogle af de såkaldte guldbracteater fangede mine øjne, trods en senere oprindelse. Nogle såkaldte uforståelige "runer" viser sammenhæng med helleristningsikonografien, ligesom krogen, roerstreger, tidsforløbsangivelse, benkrydset som saxen mv. er tydelige på adskillige exemplarer (en traditionelt tolket som fx. Balder-myten). Vi genfinder på en også "De (hellige) 3 Store (årstider), som fejres 24. januar  ved vinterens start. De tre streger over solen udgør fx. ankeret som illustration på nogle ristningernes kalenderføringer. En har 2 stk. swastika i årscirkel visende tiden fra jævndøgn til solhverv, lige som jævndøgnsikonet på ristningerne bl.a. Engelstrupstenen hvor gudinden danser dødedansen med jævndøgns-manden omkring offergryden årets genfødsel. Jeg har endnu ikke gennemgået et større udvalg af bracteaterne, men det vil være indlysende at bruge bronzealdernøglen til en større undersøgelse af dem.

Princippet i årskalenderne

Det viser sig ved nærmere undersøgelse at helleristningerne skal forstås som kalenderblade i form af tegneserier, der kan opdeles i dels den konkrete kalender og dels den dermed følgende myte. De allestedsnærværende skibe er nøglen til hele den grundliggende forståelse af budskaberne, der rummes og er givetvis  tænkt som en letforståelig overlevering til eftertidens generationer, som var det en skolebog. Skibene og myten ville næsten kunne forstås af andre kulturer eller sågar en besøgende marsmand, pga. den sammenhæng der er mellem matematikken heri og symbolerne, som systematisk går igen, som var det hieroglyffer.  Først sammenlignet for hele området får vi det samlede billede, så man kan ane en jævnlig herredsudveksling af lærdommen, som ved højere lærestole i dag.
Ligesom landmanden i dag bruger computer, havde bronzealderbonden sin form for computer i helleristningerne. En regelret kalender hjalp ham til at tidsbestemme årets nøjagtige gang således at en optimal produktion blev muliggjort, men også en fortællende del blev indarbejdet, ligesom når vor kalender har billeder med sne om vinteren, julekalenderen har nisser og foråret grønne træer. En række danske sten med ristninger er tydelige exemplarer af denne kalender, som i hovedtræk er sammenfaldende i hele området, man så måske kunne kalde Skandina-vigodens område. Systemet fungerer som en regnemaskine. Først tælles dage i en lille båd, der har seks roere, og lader båden selv være helligdagen, der i myten bæres af en kæmpe (jætte). Når der er talt en uge sammen, afmærkes ugen på sin rette plads i ugekalenderen, der består af de 4 skibe over ugebåden, i form af øverst et forårsskib, der kan have lidt varierende udseende ligesom vinterskibet, som er det korteste og anbragt nederst. De sikre udgangspunkter er sommerskibet med 14 angivelser og som starter ved sommersolhverv og så efterårsskibet, der følger nedenunder med sine 17 roere, inkluderet stævn og bagstavn, hvis der er kølplanke og ellers udelades de sidste i optællingen.   
Øverst ses solkorset der betyder et helt år, med de 4 årstider vist. Ugebåden danner ugerne, der fylder skibene. De 4 skibe tilsammen dækker et år, i form af solkorset, der deles i de 4 årstider af krydset efter samme princip som vort ur deles af tallene (kl.9,12,3,6). Der startes som regel altid til venstre i solkorset med forår, øverst er så sommer, efterår til højre og nederst vinter. Der ses ofte afbrudte streger for at markere overgange eller svag årstid. Herrestrupstenens hjulkors beskrives ved stenens genfremdragelse som værende svagere i en del af cirklen, der ses at svare til den kolde tid af året.

Da jeg studerede billedet af Herrestrupstenen viste det sig at der tegnede sig 53 streger på de øverste 4 skibe, ret påfaldende i forhold til min teori om et indeholdt budskab fx. en kalender.
Der tegnede sig nu efterhånden den kalender, der ligner den vi bruger i dag, bortset fra at Bronzealderens kalender forbliver den samme år efter år dog selvfølgelig med dagsforskydelsen. Helleristningskalenderen har 7 dages uge, 52 uger med 1 dag extra der indsættes i vinteren, ligesom det ser ud til at skuddagen korrekt kan indsættes hvert 4 år, efter en separat kalenderføring.

Ved sammenligning med Sverige og Bornholm viser der sig straks overensstemmelse, endog som det er vist nedenunder, forklaret med den sjove ugetang med klo og kugle som var ugen en mand med 2 ben, ribben og hoved eller et kendt plastiklegetøjsmærke i dag til at samle. dagenes navne kender vi ikke, men traditionelt har vi jo førkristne navne til ugedagene. Hjulets fremstilling af skibene ses på en ristning  fra Sverige ligesom en samling af både, hver på en uge anbragt under årets skibe som forklaring med forårssymbol, avlsterminer osv. anbragt systematisk efter reglerne. Man starter her fra venstre, hvilket betyder at det er mytens billedfortælling, der er tale om. Man kunne altså undervise med anskuelsesbilledet og huske det i millennier tilmed. Kalenderskibene sejler meget praktisk altid mod venstre, så solens gang imaginært bevæger henover dem fra stavn til agter, efterhånden som ugerne forgår. Mytens uger fortælles ofte retrospektivt, så man slutter fortællingen med starten på det omhandlede tidsrum, 10 uger før skete det, der førte til hændelsen osv.

 

De interessante sten fra Ods herred, der førte til opdagelsen af kalenderen og senere metoden til mytens systematiske tolkning
Sammenhængen er tydelig trods spørgsmålet om årsskiftets placering. Symbolerne hjælper til nøjagtig efterprøvning, hvis vi mere end 3000 år senere skulle komme i tvivl om tolkningen. Emnet har nu ført til viden om bronzealdermatematikken, lyrikken og andre ret ukendte sider af den strålende periode i vor fortid, men også ønskeligheden af flere og mere intensive projekter til undersøgelse af alle de bunker af spørgsmål, der nu lettere kan findes svar  på efter oversættelsen af den skandinaviske Rosettesten nemlig Herrestrupstenen. Også skåltegnenes gåde er overordnet løst, men stadig skal vi måske til ældre generationer for at udfinde det de blev afmærket med efter kalenderens bud, hvornår mælk? og hvornår vand? Men vi kan tro vandet relateret til foråret og mælk fra juletiden osv.

                            
På såvel de Sydsvenske som Sjællandske ristninger genfindes hele systemet stort set uforandret, som et par enkelte exempler her viser. Det viser sig også ved enkelte sammenligninger med andre steder, at systemet kan genfindes fx. i nogle norske, hvor ugerne repræsenteres indeni rensdyr i stedet for i de traditionelle skibe.
De her viste skibe har kølplanke hvorfor stævn og hæk tælles med. Solen i nederste Grevingeskib tæller ikke med, men fortæller at skibet er sommerens skib, fra solhverv til jævndøgn. Der findes også skibene med højt fribord, hvor et antal streger på skroget angiver mærke- og festugerne, sammenfaldende med stregerne ovenover eller imellem dem, ligesom vi i dag starter nogle festdage aftenen før (Sct. Hans aften, Juleaften, Valborg aften, bededagsaften med hvederne osv.)
At starten på året kan variere er en anelse forvirrende, for udenforstående, men der tegner sig et billede af, at man altid kan være sikker, hvis man udgår fra sommersolhverv og tæller tilbage til 13 uger før for at stedfæste forårsjævndøgn. Man vil indimellem i skibene finde, at foråret kun har fx. 12 uger og at året starter lidt senere end jævndøgnet (dvs. start i april).
På Engelstrupstenen startes skibet med 3 uger, først jævndøgn og ovenpå ses manden der sår i vinkelgrenen, svarende til april. Den største sol svarer til sommersolhverv og den mindre solangivelse givetvis en eller anden solmærke-uge som Majstangens fest, Valborg osv. Positionen svarer til sidste uge i maj. Vi kan forstå kvinden som Frøs søster Freja ved gryden med en af dødsdanserne i ritualet. På tolkningen af Herrestrupstenen ses umiddelbart en streg mindre end på Engelstrupstenen ved årets start, men i stedet er dukket en båd op, som kan forstås som en helligdagsbåd uden hverdagene og som den sidste dag af det gamle år. Følgeligt er der forskellige udgaver af vinterskibet, men redningen er her at vi jo ved hvordan årskalenderen skal se ud. Har vi bare en mærkedag kan vi justere efter den, for at udfinde yderligere systemer i de skibe som ikke omfattes af den vanlige matematiske årskalender, men er en mytefortælling, hvor skibene altid sejler modsatte vej, eller skibe med længerevarende forløb af uge-regnestokken uden opdeling i de kalendermæssige skibe som ellers er de typiske. Det viser sig så at disse ofte passer med drægtigheds-tider for de gængse husdyr. Der tegner sig 4 forskellige forklaringer af, hvad tid er: Solens og lysets gang, varmen i jorden, solstillingen matematisk set samt de religiøse mærkedage.

Ideen om kalenderføring ses i Goseck i Tyskland (nær Bloksbjerg!) fra 3400-3100 fvt. (National Geographic 13, 2008) og senere i Stonehenge-anlægget m.fl. så kalenderen er måske opstået ved nødvendighed i stenalderens agerbrug og måske udviklet i sammenhæng med migration eller kulturudveksling fra sydligere befolkninger. Der er bred genetisk overensstemmelse geografisk mellem oldtidskvægets gener, så kvæget må være af samme oprindelse, trods vid udbredelelse og ikke en lokal avl af uroksen. Ligeledes ses at 50-65 % af nutidseuropæerens gener stammer fra mellemøsten, men det tager selvfølgelig nogen tid før vi kan finde, at ny teknologi er nået til Skandinavien, men her ser vi den så udviklet til fuldkommenhed og brugt som fælles reference for kulturens udbredelse og identitet. Det synes som en popularisering af astronomien, at enhver bosættelse havde egen kontrolleret, lokal kalenderføring, der grundet på den astronomiske tilgang til tidens gang sikrede en  overensstemmelse mellem tidsangivelsen for et omfattende område, hvor jeg især har brugt Danmark og Sydsverige som udgangspunkt og især Ods herred og Järrestads herred hvor der er righoldighed i fund og klar overensstemmelsen med den oprindelige idegiver Herrestrupstenen. Det berettes at hjulkorset  herpå har en svagt indristet del i ringen, som jeg vil hævde passer med vækstårets svage del dvs. fra før jul og indtil starten på det nye år i begyndelsen af marts, som supplement til skibenes inddeling af året i fire kvartaler der netop er ulige i stregantallet på skibene, i stedet for at være 4x13uger (+1dag), men det skyldes jo netop agerbruget og især hensyn og hjælp til kvægavlen, der ses systematiseret og søgt forfinet i beundringsværdig grad, om end studiet af bronzealderbondens drægtighedslære kun er i sin vorden. Formentlig har den teoretiske agroteknik ikke været enhver beskåret at kende og derfor tyder også det på at der har været forelæsere, der har kunne sætte ord på dels myten, men også en der har kunnet føre kalenderen. Enhver landmand ved hvor vigtig kalenderen er for agerbruget, hvorfor man også senere har haft bondealmanakker med solemærker og andre vigtige dage angivet til hjælp for bonden, der måske ellers har taget loftbjælken til hjælp for at holde regnskab med tiden og de højtider, der jo skulle sikre mod hekse, troldtøj og den deraf følgende misvækst. Husfaderen har måske skåret mærker i loftbjælken for at sikre denne viden for arvingerne, så slægten kunne bestå. I samme ånd skal de veritable tegneserier i helleristningerne nok forstås sammen med nødvendige tal til beregning der altså er at forstå som skibe med et antal uger. I dag har bonden fået en computer med internetadgang, men grundlæggende er det samme funktion der søges: At tage solemærkerne med i betragtning om det nu er fra DMI eller som dengang fra en ekspert i de højere magters tjeneste med en givetvis videregående uddannelse og god løn, goden eller rettere goderne og evt. embedsmænd, når vi tager det omfattende geografiske område i betragtning. Der har måske været både lokale præster i høvdingeregi men måske også en eller flere ypperstepræster, der havde overordnet religiøs magt. I Kivik findes måske gravmælet for en stor vi-gode, der har fået vigtige tegneserie-memoreringer med i graven, ligesom ægypteren med sine gravmalerier af hverdagslivets gang og religionens indhold og praktisering. Der tegner sig mange stormænds-områder (herreder?), men en overordnet præst har så været ret også politisk magtfuld, især hvis en tilsvarende overordnet politisk magt ikke har fandtes.
Man kan ikke komme uden om avlens vigtighed i billederne og at motiverne er præget af sextemaet, men mange af værkerne har en blændende skønhed eller kunstnerisk dynamik, så senere kristelige kalkmalerier må stå tilbage herfor. Dyremanden der kopulerer en ged, babyen der hjælpes til verden af fødselsgudinden, den ægyptiske ugebåd der synes på besøg direkte fra kongernes dal i Luxor osv., men det falder udenfor denne artikel.
Maskine til registrering af vækstårets tilstedeværelse eller den kosmologiske livsmaskine?
Solen er identisk med året. Solen laver tiden, først årstider, så uger og endelig dagene.
Mange af forklaringerne og nogle symboler slår en med målløshed, på grunde af deres utrolighed, billedet af sædcellen og myten om Solens kraft, der er afhængig af afstanden til planeterne og  sendes i bølger, hvorfor der er gode og dårlige dage. Tiden går efter samme princip i (på samme måde som bølgen) spiral. Det er ren philosofisk atomfysik der præger udformningen af danserindens smykker og det er langt fra billedet af bonden som provinsiel og uoplyst.

Tossene, Åby

Hvad er alle de mange solemærker, opdelinger og symboler?
Herunder ses en tabel, der har kunnet bruges til fåre- og gedeavl, men også til svin og hund. (Læses fra venstre, tiden går baglæns!)
Parring ved forårsjævndøgn gir lam omkring "lemmedag", der er markeret på skroget, som mærke- el. festdag, 4 uger efter midtskibs sommer hvor svinet farer.
Nedenunder det store skib ses et vinterskib, hvor resultatet af en genparring i efteråret kan udregnes. Her i form af lam i februars slutning. De mellemliggende uger  fra slagtetid til juletidens slut er, som det fremgår unødvendige at vise, da de jo bare forløber uden grund til opmærksomhed. Tiden skal nok gå alligevel og med flere kalenderføringer er der altid orden på årets fulde gang ved siden af avls-regneren. På det berømte Fossumskib med kæmpernes julikamp er hele juletiden udeladt, da det er tiden i ro, men forårsjævndøgn er flot angivet mellem 2 modsat rettede hyrdestave osv. helt efter bogen, bortset fra den manglende opdeling i individuelle årstidsskibe, men det hele samlet i et eneste skib for hele årets aktivitetstid inklusiv vinteren, hvor nogen aktivitet åbenbart foregik landbrugsmæssigt, velsagtens fødslerne og klargøring af redskaber, evt. suppleret af lidt fiskeri og jagt, noget som også hører til vinterens tid på landet, men som julekalenderen ikke omfatter.

Terminer for fødsel. Koens ligger fra julen og ind i januar, svarende til forårsparring og 40 ugers drægtighed.
Koen (kan) parres i april og kælver så i januar, men hvis parring ved forårsjævndøgn så kælvning ved vor jul. Får og geds drægtighed er nominelt 21½ uge!