Trykkekunsten |
Lyt indslag
![]() |
![]() Johan Gutenberg ![]()
Nogle trykmetoder |
Højtryk:
Trykkekunsten er også blevet kaldt sortekunsten, fordi
hovedingrediensen er den sorte sværte. Den sorte sværte er i simpleste
form skorstens-sod blandet med linolie. Når det gnides godt sammen
("rives") fås en sort creme, som tørrer efterhånden, når den spredes
tyndt ud (trykkes), men først holder sig våd en hel arbejdsdag. Gutenbergs fortjeneste bunder måske i at han udviklede trykkeprincippet, så det blev til en europæisk trykkeindustri, der kunne fortsætte arabernes udbredelse af papirskrifter, men med brug af langt mindre arbejdskraft og tid. I stedet for at have skrivere kunne Gutenberg nu selv lave arbejdet. Efter en mørk middelalder med Den Sorte Død, anarki og krig har arbejdslønnen ligget højt, så besparelsen ved sortekunsten har været stor og den bidrog vel til, at det ødelagte Europa kunne begynde på ny trods mangelen på arbejdskraft. I Danmark kom Chr. 2.s nye testamente på dansk og snart fulgte fx. kogebøger. Testamentet fører os til det himmelske paradis, mens kogebogen fører os til det jordiske. Rotationstrykning:
Princippet i rotationshøjtryk er at sværten (trykfarven) tages fra en "farvekasse" og føres med de roterende valser til klichéen, der er anbragt på en stor valse. Fra en rulle med papir føres papirbanen frem og tilføjes farven fra klichéen inden afskæring. Da trykningen sker kontinuerligt mens valserne roterer kan en stor trykkehastighed opnås. Offset trykning foregår populært sagt ved at papirbanen i rotationshøjtrykket erstattes med en gummidug, hvor trykket afsættes og siden så trykkes over på papir. Ved at lade en valse med vand fugte gummi-dugen kan et mere distinkt tryk fås. Gennem modsætningen mellem vandet og den olieagtige trykfarve fås et pænere resultat, hvor bogstaverne og billeder står skarpere aftegnet. Offset er nærmest en blanding af højtryk og lithografi. Dybtryk foregår ved at en graveret eller ætset plade sværtes grundigt ind og de høje partier så afrenses igen, hvorved sværte efterladt i fordybningerne afsættes på det let fugtige trykpapir ved det store pres fra trykpressen, således at sværten efterlades som relief på overfladen. Bruges bl.a. til pengesedler og raderinger som zink- og kobbertryk.
|