Trykkekunsten                                                                      

     Johan Gutenberg                

Nogle trykmetoder
Bloktryk:Træsnit og linoleumstryk
Lithografi: Stentryk med vand/olie
Serigrafi: Silketryk med skabelon
Tampontryk

Serigrafi dvs. silketryk    J. Vemmer

Højtryk:

Trykkekunsten  er også blevet kaldt sortekunsten, fordi hovedingrediensen er den sorte sværte. Den sorte sværte er i simpleste form skorstens-sod blandet med linolie. Når det gnides godt sammen ("rives") fås en sort creme, som tørrer efterhånden, når den spredes tyndt ud (trykkes), men først holder sig våd en hel arbejdsdag.
Allerede fra barnsben fascineres vi af kartoffeltrykprincippet, hvor farve overføres med et tildannet stempel i utallige ens udgaver som kan sammenstilles i dekorative mønstre.
Ord er jo mønstre af bogstaver, så der er egentlig ikke så langt fra at trykke et enkelt ord til at trykke sider, blot ved at have stempler nok til en hel side.

Gutenbergs fortjeneste bunder måske i at han udviklede trykkeprincippet, så det blev til en europæisk trykkeindustri, der kunne fortsætte arabernes udbredelse af papirskrifter, men med brug af langt mindre arbejdskraft og tid. I stedet for at have skrivere kunne Gutenberg nu selv lave arbejdet. Efter en mørk middelalder med Den Sorte Død, anarki og krig har arbejdslønnen ligget højt, så besparelsen ved sortekunsten har været stor og den bidrog vel til, at det ødelagte Europa kunne begynde på ny trods mangelen på arbejdskraft.

I Danmark kom Chr. 2.s nye testamente på dansk og snart fulgte fx. kogebøger. Testamentet fører os til det himmelske paradis, mens kogebogen fører os til det jordiske.

Rotationstrykning:

 

Princippet i rotationshøjtryk er at sværten (trykfarven) tages fra en "farvekasse" og føres med de roterende valser til klichéen, der er anbragt på en stor valse. Fra en rulle med papir føres papirbanen frem og tilføjes farven fra klichéen inden afskæring. Da trykningen sker kontinuerligt mens valserne roterer kan en stor trykkehastighed opnås.

Offset trykning foregår populært sagt ved at papirbanen i rotationshøjtrykket erstattes med en gummidug, hvor trykket afsættes og siden så trykkes over på papir. Ved at lade en valse med vand fugte gummi-dugen kan et mere distinkt tryk fås. Gennem modsætningen mellem vandet og den olieagtige trykfarve fås et pænere resultat, hvor bogstaverne og billeder står skarpere aftegnet. Offset er nærmest en blanding af højtryk og lithografi.

Dybtryk foregår ved at en graveret eller ætset plade sværtes grundigt ind og de høje partier så afrenses igen, hvorved sværte efterladt i fordybningerne afsættes på det let fugtige trykpapir ved det store pres fra trykpressen, således at sværten efterlades som relief på overfladen. Bruges bl.a. til pengesedler og raderinger som zink- og kobbertryk.

                  


 

Blandt de mere specielle trykmetoder er fotoblåtryk, hvormed kopier af arbejdstegninger kan fremstilles som kopier fra en film ved hjælp af lys. Det er stort set samme teknik som fotografiet anvender med et imprægneret papir, som ved blåtryk er papir præpareret med ferricitratopløsning (3 tsk. i 750 ml.vand) og tørret på et mørkt sted. Belysningen af papiret sker i 20 minutter. Man kan tegne motivet i hånden og man får en kopi hvor stregen står i hvidt og resten af papiret er blåt, såkaldt blåtryk. Når papiret er belyst fremkaldes tegningen med en opløsning af 3 tsk. ferricyankalium (rødt blodludssalt, K3Fe(CN)6 ) i 750 ml. vand og den blå farve dannes så.
Silketrykskabeloner fremstilles med silke på rammer, bestrøget med specielt fotoresist, som tørres og så kan vaskes ud efter belysningen gennem filmen. Skabelonen dækker så de hvide felter og en positiv kopi af motivet vil fremkomme når trykfarve presses gennem skabelonen med en gummirakel. Motivet i negativ kan også males på silken med en farvet gummi arabicumopløsning og en pensel og det kan bruges til simple motiver og afskærmning eller udbedring af fejl i skabelonen.
Dybtryk                  Radering, Erhardt Altdorfer                                             Højtryk             Bog fra 1727