Træ har fortrinlig nytte af linolie. De vegetabilske olier kan redde tørt og sprukkent træ, som et knivskaft af træ der er udtørret af opvaskemaskinen.
Gør det selv. Lad træet trække mest muligt og gerne natten over og evt. med olien opløst i mineralsk terpentin. Lad olien tørre efter en løs aftørring med klud. Terpentindampene er ikke sunde, mens de damper af, så det bedste der er at gøre, når skaftet på steak-knivene er blevet matte, er at aftørre træet jævnligt med en olieklud. Alt madolie kan bruges men tørrer langsommere: Valmueolie, sojaolie, rapsolie, majsolie, solsikkeolie osv. Linolie er ugiftigt og kan i frisk tilstand bruges til madlavning, som man gør på Balkan.
Træbehandling af havemøbler osv.sker bedst med linolie i terpentin med et indhold af
pigment og siccativ (tørrelse, 1-2% af olien)
Rå Linolie røres lidt efter lidt ind i pastafarve
eller pigment og der tilsættes mere olie samt terpentin (og evt. sikkativ hvis det
skal tørre hurtigt). Farven kan være umbra, sort eller kulørt efter valg og da
der ikke behøves meget farve, hvis olien røres godt op, kan man evt. købe en
billig kinesisk tubeoliefarve eller en lille 1/8Ltr. dåse kunstnerfarve og
blande passende af dette i olien. Til brug i lyse farver er en zinkhvidt-tilsætning konserverende
uden at skade naturen. Farven stopper UV strålernes nedbrydende effekt på olien.
Behandlingen holder mindst et års tid udendørs.
Brug en rigtig farvehandel til råd og indkøb, ikke
kædeforretnings-plattenslagerne, der ikke ved noget om indhold, farlighed, gamle
metoder, blandinger, ikke har råvarer mere osv. Omryst oliedunken grundigt før brug
Flagstang, kulørte træben og lignende: Træet slibes, renses (evt. med klud med salmiakspiritus i vand), oliebehandles og grundes med linoliemaling tilsat oliealkydmaling, der giver en hårdere optørring. Lad det tørre godt over flere dage og afslut evt. med ren alkyd.
Trægulve blev tidligere ofte ferniseret med linoliefernis (=kogt linolie med siccativ). I dag ofte lakeret med alkyd (eller urethan-lak, der dog ikke senere kan overlakeres med olie og alkyd!)
Ludbehandlede gulve: Man vasker med opløste sæbespåner tilsat
kaolin (pibeler), der er rørt godt op. Lidt soda eller salmiakspiritus kan
tilsættes det varme vand for at gøre det skrappere, (men salmiakken har jo en
fæl, generende stank). Brug helst gummihandsker. Kaolin er ugiftigt, men sæbe er
noget basisk mod huden.
Sæbespåner kaldes kaliumsæbe og brun sæbe natrium-. Brun sæbe kan anvendes til
luden. Sæbe laves ved at behandle fedtstoffer med kalium- el. natriumhydroxyd
(kaustisk soda) og udfælde sæben i stærk saltopløsning. Rengøringssoda
forhandles som bl.a. billigt krystalsoda, men kalcineret soda kan bruges, den er
jo blot tørret!
Vidste du at:
Træfrisker til gammelt træ består af oxalsyre-opløsning og lysner træet op igen ved behandlingen.
Træ som lægter og bjælker behandles industrielt ved trykimprægnering med kobber- og borsalte.
Man skal male i tørvejr og på tørt træ, men fugt i luften katalyserer faktisk tørring i olie- og alkydmaling ligesom sikkativet gør. Større samlede mængder brugte olieklude kan selvantænde pga. varme fra tørringsprocessen, så efter brug lægges kludene udenfor, hvorved lugten så også undgås. Kludene kan også anbringes i en metaldåse med låg som sikkerhed eller gøres våde når de smides i skarnspanden . Næsten alt maling indeholder organiske opløsningsmidler, men især de terpentinholdige er et problem i arbejdsmiljøet, da terpentin efter indånding og hudkontakt vil opholde sig længe i blodet, således at maleren vil have et betragteligt og vedvarende indhold af stoffet. Organiske opløsningsmidler virker over længere tid ødelæggende på hjernecellerne, hvilket hos maleren har fået betegnelsen "malerhjerne" eller malersyndrom.
Tørring af olie (oxidation) sker ved at ilt optages af olien og relativt uskadelige lugte frigives herved. Lugten af tørrende oliemaling skyldes bl.a. aldehyder.
Maleren hygger ikke med julelys fordi terpentin omdannes til ubehagelige og slemt lugtende kemiske forbindelser (akroleiner) i stearinlyset (ved pyrolyse).
Plastmaling indeholder udover vand, farvepigmenter og fyldstoffer især isopropanol, men også andre opløsningsmidler og ammoniak, således at det ikke er ligeså farligt, men oftest desværre giver et langt ringere resultat mht. vejrbestandigheden og holdbarheden af malerarbejdet.