kunstmaleren, materiallære Grunderingen af Lærred og plader: Vdr. kaseingrund se nederst  LYT       maleriet                      copyright d-g-k.dk
Til iblanding i limopløsningen kan anvendes forskellige pigmenter og fyldstoffer: I stedet for kridt kan knust, størknet gips, kaolin eller blanc fixe anvendes fx. for at få en hvidere grundering. Som pigment anvendes enten titanhvid eller zinkhvid, (men aldrig blyhvid pga. giftigheden). Der kan tilsættes farvepigment for at tone grunden fx. okker eller kromoxidgrønt. Ønskes en "federe" og dermed mindre sugende grund kan tilsættes linolie, der røres godt ind i grunderingsmassen (evt. med lidt æggeblomme som emulgator).    En god grundering kan også foretages med kaseinopløsning i stedet for lim. Kasein er mælkelimstof, der er uopløselig i vand efter tørring, så hærdning ikke behøves! Det er efter erfaring en særdeles god grund, der derved fremkommer... Kasein opløses ved at tilsætte borax til kasein og vand.Se også nederst.     Endvidere kan gammeldags æggetempera anvendes som grunderingsmasse (vand, æggeblomme og lidt linolie samt pigment). At anvende en grundering af akrylmaling er ikke at anbefale, da den ægte grundering byder på mange fordele. "Slemmet" kridt dvs. klintekridt, kan udmærket anvendes og det er jo ganske billigt. Der anvendes lige dele pigment og fyldstof og en limmængde cirka som til tynd pastakonsistens afhængigt af påføringsmetoden.	Malegrunden kan bestå af opspændt lærred eller fx. masonite-plade (den blanke side anvendes!), der slibes let med fint sandpapir. Først smøres limopløsning på i et eller to tynde lag, der evt. får lov at optørre natten over (og hærdes med formalinvand 4%, hvis ikke der er tilsat nogle få % alun til limopløsningen). Limopløsningen tilsættes nu kridt og hvidt pigment i en kop e.lign. og påføres i lun tilstand pladen eller lærredet med pensel (eller evt. med spartel hvor en kold tykkere blanding kan påføres). Efter tørring slibes let med fint sandpapir og påføringen gentages flere gange (tørring gerne natten over). Uden alun hærdes med formalin ca. 4% opløsning (indånd det ikke!) og evt. sprøjtes med tynd shellac i sprit eller påsmøres tynd mastixlak, for at gøre grunden mindre sugende			Lærred opspændes på blændrammen ved at fæstnes nogenlunde stramt på midten med søm eller klips og evt. under brug af en tang. Der fæstnes så udad mod kanterne mens det påses at lærredet ikke danner folder eller er for slapt. Til sidst fæstnes hjørnerne ved at foldes og hæftes. Kilerne isættes med let hånd så lærredet ikke er for strampt under grunderingen, idet det strammer op under tørringen. Når lærredet er færdigprepareret, strammes kilerne så lærredet står stramt som et trommeskind. når billedet er færdigt efterprøves om lærredet stadig er stramt eller om det kræver efterspænding ved at slå jævnt på kilerne så rammen ikke slår sig skæv. Malerier skal altid være spændte, så de checkes med års mellemrum og forsvundne kiler erstattes. Man kan rette skæve rammer ved at slå på kilerne så de "spænder imod", men det kan måske så være nødvendigt, at udtage billedet af en evt. indramning. Det bedste lærred er hørlærred, men også det billige, grove hessian kan anvendes. Der findes også forskellige kiler. Rammen bankes helt sammen ved start, så den har plads til at blive udvidet af kilerne. Herunder vises hessian, samling af blændrammen, kiler og opspændingstang, der er indrettet så den kan "holde imod" rammen med sit anlæg, når den bider om lærredet med sine  bølgede kæber. Den er ikke afgørende nødvendig, men særdeles praktisk for at spare fingerkræfter og slid på fingrene, når mange lærreder skal opspændes, som klargøring til grunderingen eller ved pæn opspænding af stift, færdigt "fabriksgrunderet lærred" fra rulle.
	Limkogeren med vandbad     Lim må ikke koge, da limkraften så tabes. Den opvarmes derfor på et vandbad fx. i limkogeren, hvor den inderste potte står i den yderste med vand, der så opvarmes. Herved holder limen sig evt. også varm længere tid under arbejdet, hvis opvarmningen afbrydes eller man medtager potten.	Gelatine er den fineste limkvalitet, men tidligere brugtes ofte simplere typer hudlim også kaldet snedkerlim, der forhandledes som limkager, der kræver en længere kvældning end pulver eller blade

Ved at anvende kasein opnås en uopløselig temperagrund, der er billig og let at lave.
Da det i nutiden kan være svært at skaffe mange af de gode gamle råvarer til den traditionelle grund, har vi udviklet et alternativ, der bygger på kasein (ostestof) som det kendes fra kasein-tempera. Det er et udmærket limstof, der kan udfældes og opløses igen med simple kemikalier (evt. hjortetaksalt istedet for ammoniakvand, der så ikke lugter meget) og mængdere er ikke så kritiske, når bare limen er opløst tilstrækkeligt inden blanding med fyldstof og pigment. Da ammoniak fordamper ved tørring kan stort set alle kulørte normalpigmenter tilsættes og grunden vil ikke behøve hærdning med formalinvand osv. Man kan tilsætte lidt olie (fx. linolie), så den bliver mindre sugende, men man skal så lade den tørre flere dage inden brugen og sikre at olien er fordelt godt i grunderingsmassen ved omrøring (lidt æggeblomme kan evt. tilsættes som emulgerinsmiddel!). Limmassen påføres kold, så limpotte etc. ikke behøves og man kan måske tilsætte akryl til forstærkning.

Kaseingrund:  Man tilsætter omkring 10 g eddikesyre (32%) til 1 liter skummetmælk og lader det henstå fx. natten over. Mælken har nu delt/skilt sig og ostemassen frafiltreres gennem et kaffefilter el. lign. så vallen løber fra. Massen i filtret vaskes ved at hælde lidt lunkent vand over så det løber fra. Dette gøres et par gange og man lader det dryppe helt fra inden man gør det samme med lidt sprit, så rester af mælkesukker og -fedt fjernes og massen tages op og man lader den tørre lidt, så spritten fordamper. Af 1 liter mælk fås så ca. 160 g fugtig kaseinmasse, der tilsættes ca. 15-20 g ammoniakvand (3 dobbelt salmiakspiritus) pr. 100 g masse og lader det stå lidt til massen er opløst igen.  Rør evt. om igen. Man har nu e lim, som kan tilsættes kridt og hvidt pigment (titan- el. zinkhidt) og der grunderes på sædvanlig måde ved at pensle den blandede masse ud over pladen eller lærredet, med tørring osv indimellem. Mindst 3 men gerne op til 8 lag påføres grundigt, idet man afslutter hvert lag på tværs af det foregående lags penselstrøg, så alle huller (kaldet "helligdage") bliver dækket omhyggeligt. Husk god udluftning, da ammoniakvand lugter.
                                      LYT til udsendelse om kaseingrundering