1.vers
Agnus Dei
O du Guds lam
med korsets skam
du bar alverdens synder,
derfra al trøst begynder;
miskundelig
forbarm du dig
oldkirkelig, tysk ca.1500
og Grundtvig 1837

Viborg gamle sogn:

Før protestantismens tid havde man også klostre og kirker under forskellige ordener, som Dominikanerne, der også blev kaldt "sortebrødrene". Det var en tiggermunkeorden, som missionerede og stod for inkvisitionen, mens franciskanerne, der også var tiggermunke, stod for det modsatte, den milde mission.
Franciskanerne blev også kaldt "gråbrødrene" eller "De små Brødre"  og havde navn efter Frans af Assisi og drev hospitaler og arbejdede med kirkevidenskaben og socialt arbejde. De drev ofte Sct. Jørgensgårde for de spedalske (spitaler, herfra ordet hospital). Klarisserindeordenen, "klarisserne" var deres kvindelige modstykker, der havde taget navn efter Sct. Klara, der var Frans' søster.

Gråbrødretorv husede et gråbrødrekloster, af hvilket der er fundet rester af under en af bygningerne, hvor man kan bese resterne i kælderen. (nr.11 se ill., restaurant Peder Oxe).

Benediktinerne stammede fra Benedikt af Nurcia og "nordens apostel", Sct. Ansgar var benediktiner. De levede indelukket i klostrene og drev landbrug, ryddede skov, havde messer og bøn, mission, lavede kunst og arbejdede med videnskab (herfra Ora et Labora, "Bed og arbejd"). Var den mest betydende orden i Danmark og blev til "Hvidebrødrene" (Helligåndsordenen, duebrødrene og Cistercienserne og senere de lignende Birgittinere) De stod for lægegerning, præstegerning samt social- og børneforsorg og dyrkede frugt, grønsager og lægeurter. Cistercienserne havde både nonne- og munkeklostre og levede et asketisk liv, hvor de drev kvægdrift og forædlede kvæget. De kom til Danmark midt i det 12. århundrede og blev støttet af lægbrødre. Mange nye læge- og krydderurter kom til landet med dem. Birgittinerne (navn fra Birgitta af Vadstena) var en senere orden, der kom til Danmark i 1416. Denne orden havde både munke og nonner i samme kloster og brødrenes forstander var underordnet nonnernes abbedisse.

 Tempelriddernes orden fra korstogene blev afløst af
Johannitterne, der var en korsridderorden med hvidt kors på deres sorte kutte og de drev hospitaler og herberg.

Benediktinerlikør er en medicinsk munkelikør, hvis recept stammer fra benediktinerne (Dom Bernardo Vincelli, år 1510) og er lavet af urteudtræk i Cocnac og lagres i 7 år. Den sælges også under navnet D.O.M, der står for Deo Optimo Maximo (betyder: til Gud den højeste, den almægtigste). Den var et middel mod malaria, ("dårlig luft" dvs. feber). Den sælges udbredt i Malaysia til de kinesiske arbejdere i tinminerne, der bruger den mod gigt, som de får i det knæhøje vand. Den sælges også blandet med brandy (B.&B.). Indeholder bl.a. angelikarod.

Munkenes urtehaver og medicin: I de gamle medicinske bittere indgår ofte rødder som lakridsrod (~engelsk lakrids), angelikarod (englerod, i Boonekamp), tormentilrod (blodrod, i Campari) og galangarod (fås bl.a. i thaibutikker), bark som kanelbark, angosturabark og kinabark (Kinabark var det første effektive middel mod malaria og feber) og skræller af appelsin, citron og pomerans.

Mange kirker er opført i tilknytning til klostre og er så blevet stående ved klostrenes nedlæggelse.

Studier i fremmede lande: Man studerede først philosofi og siden medicin, theologie etc.
Uddrag af Ellen Jørgensens Nordiske studierejser i middelalderen
Af danske Stifter har Roskilde flest Pariserskolarer
(15 stk.) inden for Perioden 1300-1450, Lund (12), mens de andre Stifter sakker langt
bagud (3-2-1); Børglum og Viborg har ikke en eneste studerende i Paris.
Det foregaaende Hundredaars Magistre fordeler sig mellem Stifterne: Da
træder atter Roskilde forrest (28 Magistre), dernæst Ribe
(17) og Lund (16),. siden Aarhus J5) og Slesvig (5), sidst
Odense (2), Viborg (1), Børglum (O).

Pest og splid førte til krise for Pariserkollegierne
"Saa faldefærdig. var de
blevet og så ødelagte- dels paa Grund af nævnte skolares,
lange Fraværelse, som længe ikke har studeret i Paris, og ej
heller studerer nu, dels..."

"Det er allerede sagt, at de svenske Pariserskolarer i
Tal langt overgik de danske i Tiden 1300-1450, navnlig
i det første Halvhundredeaar, en Periode, under hvilken
de tyske Universiteter endnu ikke drog Studenterne til
sig, saaledes at de danske Skolarers ringere Tal kunde
forklares ved, at de søgte andet Steds hen.

Tyske universiteter overtager i det 15. Aarhundrede: Würzburg grundlægges 1401, Leipzig
1409, Rostoek 1419, Løwen 1425, Trier 1453, Freiburg
1455, Greifswald 1456, senere Basel, Ingolstadt, Mainz og
Tübingen...

Luk24,25              
Et ipse dixit ad eos: O stulti, et tardi corde ad credendum in omnibus quæ locuti sunt prophetæ!