Brint blev brugt i Montgolfiers ballon og i Döbereiners brintfyrtøj, hvor en platinsvamp antænder en brintstrøm, når der åbnes for hanen til glasbeholderen, hvor brinten udvikles af zink og syre.

Tidligere blev det lavet ud fra vanddamp og jern, med et stort kulforbrug til energiforbruget, men i dag er ZDANSKY metoden herskende, da lavtrykselektrolysen er simpel med små anlægsudgifter og giver god indtjening, hvis man har billig strøm til rådighed.

Den helt store anvendelse af brint er til fremstilling af ammoniak, da dette jo indeholder dels bundet kvælstof, men også -brint. Kvælstof fra luften og brint laves først til ammoniak (v.h.j. af 2-300 atm. tryk og katalysator). Ammoniak kan med ilt (og katalysator) omdannes til salpetersyre, der ved blanding med ammoniak giver kunstgødning. Med fosfor fra slagteriaffald, som benmel og andet kan fås fosfatgødning, der med ammoniak giver ammoniumfosfatgødning, hvorved planten får både nitrat- og fosfatgødning fra blandinger af ammoniumnitrat og -fosfat. Kalium fås fra kaliumsulfat. Den tidligere store danske produktion findes ikke mere, trods endog god rentabilitet i produktionen og de samfundsmæssige fordele af en national produktion af de produkter der er de industrielt vigtigste efter olien.

Det anvendes til fremstilling af saltsyre og svovlsyre.

Det har haft en stor anvendelse i fremstillingen af kunstigt benzin og har i dag stor betydning indenfor kemisk behandling af ringere olietyper, for at producere lettere olietyper af større værdi som netop benzin og kan bruges til metanfremstilling. Der er også tilgang til brint fra olie- og gasforekomsterne hvorfor billigere brint ville kunne forlænge olieresurserne til nogle formål. Indenfor vegetabilsk olie har det også stor betydning alene til margarineproduktionen og fremstilling af fast fedtstof til industriel friture, bageri osv.

Det bruges udbredt i metalforarbejdningsprocedurer som jern og zink og i en række processer med jod, brom, fluor, svovl og mange andre. Bruges til fremstilling af halvmetaller og hydrider.

En stor værdi er at det kan bruges som hjælp til at fremstille meget rene stoffer som metaller uden kul, ilt og metaller hidrørende fra en råvare.