H. C. Andersens æventyr for børn og voksne læst af Stationsforstanderen

 

 

 

 

 

                                            H. C. Andersen
  Nogle af æventyrene:
Hørren
Den flyvende kuffert
Den lille pige med svovlstikkerne
Den store Klaus og den lille Klaus
Den uartige dreng
Det er ganske vist
En lykkelig familie
Gårdhanen og vejrhanen
Nissen og spækhøkeren
Et godt humør
2 brødre
Et stykke perlesnor
Stormen flytter skilt
Suppe på en pølsepind
Storkene
Hun duede ikke
 Årets historie
Hønsegrethe Marie Grubbe
Krøblingen

 Sneglen og rosenhækken

 

       J.P.E. Hartmann

    Johan Peter Emilius Hartmann

skrev melodier til Hans Christian Andersens opera-texter og sange
og er måske blevet Danmarks største komponist og han blev en vigtig støtte for den forkætrede Andersen, der havde det svært med modgangen i starten og trængte til opmuntring. Andersen måtte skrive til teatret for at tjene til føden.

       Han boede Kvæsthusgade 3,

          født 1805. Død år 1900

        
Idiotanstalten på Rahbeks allé.

I æventyret "et stykke perlesnor" hører vi om "idiotens hjem", hvor en kærlig hånd tager sig af de stakkels sindssyge og mentalt handicappede. Det lå ved siden af Kamma og KL Rahbeks hus ved Carlsberg, som nu ses bagved.
              
                 Hør æventyret

Også om brødrene Ørsted har H. C. Andersen skrevet et æventyr.


Hans Christian Ørsted var en af Hans Christian Andersens bedste venner og støtter og hjalp ham bl.a. til et rejselegat, som formede den unge Hans Christian Andersen og Ørsted modtog ham ofte i sit hjem mens Andersen var fattig og sultede. Man kan mærke Andersens store beundring for denne Danmarks største naturvidenskabsmand både i selvbiografi og i æventyret om de to brødre Ørsted.
Både H. C. Ørsted og H. C. Andersen var meget troende.

        De 2 baronesser. Uddrag af roman.              klik på billede
       
        Havet                                  olie på masonit              J. Vemmer

 

"Først går man så grueligt meget igennem og så blir man berømt" var en sætning som H. C. Andersen havde lært sig af og støttede sig til i de svære tider.

Hr. og fru Heiberg så ned på Andersen og især på hans dramatiske side, der i starten var et helt nødvendigt levebrød, idet det dengang var den mest givende indtægtskilde for ukendte forfattere. Hr. Heiberg gjorde grin med H. C. Andersen og fru Heiberg nægtede at spille en rolle i  H. C. Andersens "Mulatten", trods H. C. Andersens indtrængende bøn. Da  H. C. Andersen ikke havde ret meget i indkomst, håbede han at Johanne Louise Heibergs optræden i hans stykke kunne fremme det, i dette, som han måtte sande så inderligt, jantelovens hjemland. Stykket gik derfor kun få gange, selvom Andersen mente, at han virkelig havde brugt de talenter han uomtvisteligt besad. H. C. Andersen skrev også adskillige særdeles læseværdige, men mis-kendte romaner, der sprogligt absolut står mål med hans æventyr, der da også nærmest udspringer af romanerne og deres baggrund. I Sverige fik H. C. Andersen stor tilslutning og hyldest og han var selv en fortaler for vort svenske broderfolks sproglige fællesskab og blev meget rørt over den hyldest, som bl.a. Upsalastudenterne viste ham under hans tur til Sverige. H. C. Andersen fandt det mærkeligt at danskerne ikke indlader sig på at forstå svensk, da sprogfællesskabet er så udtalt. Også i Tyskland fandt H. C. Andersen stor ros og tilslutning fra fremtrædende kunstnere og videnskabsfolk, hvilket også stivede hans manglende selvtillid lidt af, når han blev rakket ned og forbigået. Senere fik H. C. Andersen både fast indtægt og bolig i Nyhavn, med titlen etatsråd. Man kan fornemme at  Andersen var forelsket i en række søde piger, men det synes ikke at have været gensidigt.


Bakkehuset, Rahbeks allé                         Kamma og Knud Lyhne Rahbeks hus. Senere boede også hr. og fru Heiberg her om sommeren