Manden, Slangen, jordens kraft og
solen
natur menneske
fangerne og ånderne
Naturens og jordens kraft er personificeret i naturkæmpen (=vilddyrs-jætten,
dyrekæmpen, RO-kæmpen med kors og kølle attribut)
Den der lever nær naturen og med en interesse der, vil sikkert kende til denne
natur og lave overleveringer om naturen som arv.
Naturkæmpen er en af de 2 kæmper der går igen i myten
som vi kan læse i helleristningerne. Når vi kan kende ham, skyldes det brugen af
standard-attributter og den gentagne illustrering af ikke mindst forårsriten
hvor årets regime skifter til vækstsæsonen. Vi finder de 2 kæmper som det måske
vigtigste motiv udover kalenderskibene og da manden er en del af myten, ligesom
gudinden, vilddyret, oksen osv. flankeres kæmperne også ofte af disse
mytologiens ikoner. Manden i foråret repræsenteres ofte af den døde krop,
jævndøgnsmanden eller af hyldesten med hævede arme (ofte med alle fingrene vidt
udspredte).
Natur kæmpen synes at være den største, mens (solens og) menneskets (dvs.
manden her) kæmpe er den mindste, men stærk alligevel fordi han er relateret
solen, mens naturkæmpen er stærk pga. hans lange regime der starter da han
fælder menneske/grydekæmpen med et hug over benet midt i sommerens skib, selvom
han burde vente til fra ugen der følger bagefter efterårsjævndøgn og så regere
frem til
forårsjævndøgn, hvor grydekæmpen tager over igen om alt går vel og mennesket
yder. At kalenderen hvert 4. år giver en dag extra på kalenderen har været et
bevis på vor skyldighed til solen, vor herre i sommeren, men man har givetvis
også ofret til naturkæmpen, Anbringelsen af skåltegn i forhold til ugerne, kan
fortælle os om ofrene. Det synes f.x. udfra skåltegnene, som om, at der er 3
ofre i avlsforårsriten og der ses i den forbindelse 1.) død mands krop, 2.)
hoved og 3.) benbruddet (I). Jeg kunne foreslå at der ofredes blod til sol
(-kæmpen), legeme til jorden og naturkæmpen og et benbrud til skiftet mellem de
2, som giver begge kræfter både solskin og jordens frugtbarhed. Og rigtigt set
er det jo at det er solen der giver energi til væksten og dermed liv til
husdyrene og mennesket, som jo så alle er solens husdyr på jorden(!)
Her naturkæmpen tv. (sort pil) og forårsskib (rød
pil), samt gryden og (formentlig) et avlsskib (20 streger?) ved side af
gryden. Der er solkors øverst for sommer og et over naturkæmpen for vintersolen.
Kæmpen har økse og skjold. Skjoldet har også solkors. Herved fremkommer et
pædagogisk pictogram for dobbeltsolen så begge kæmper er med i billedet bærende
øksen (eller mindre troligt umiddelbart, solkæmpen med krogen)
kalenderskibenes regnestokke
udsnit af ældre afbildning af felt ved Alkerød i Østfold, Norge
Juletraditionen hos 1800 tallets bønder kan måske være lærerig: Ligesom julemanden i dag kommer, så har man før klædt en person ud som julebukken med horn og dyreskind. Bukken kommer så for at skræmme og fascinere børnene i anledning af julen. Man hører også om udklædning som hjort og det peger jo på vildskaben i naturkæmpen, der skræmmer ved forårsritualet og fremtræder som vildmand der først leder årstiderne, men pludselig kommer bagfra som vilddyret. Han ligner lidt en slags lavere officer mens hans modpart grydekæmpen er herskeren, der står højest med sin lur og hyrdestaven, men faktisk mindre i størrelse. Det forekommer mig at der kunne være relation til Odin og Thor senere, således at Odin er identisk med naturkæmpen og Thor en personifikation af grydekæmpen dvs. solens menneskekæmpe. Bukken dvs. fæet er relateret vilddyret og naturen, mens oksen er forbundet til manden og solen, hvilket passer ret godt med deres fascination af symmetrien i matematikken, der stammer fra årets symmetri for landmanden. Tænk hvis hjulet dvs. året gik baglæns!
I Krageholm Park, Skåne står en (vikinge)sten med en julemandsagtig kæmpe med kors som jeg mener kan være naturkæmpen, der jo netop senere forbindes til julemanden. Han er en af de 2 tvillinger på stjernehimlen (den anden er sanct Jørgen). Det ville også falde nærmere for, end de mere eksotiske forslag der gives. Den astrologiske ordning med vædder, tyr, tvilling afspejles i avlskalenderen, på den måde at først er der 2 dyreavlsuger og så 2 for menneske(kæmpe) og (natur)kæmpe. Stjernerne Castor og Pollux havde dengang en anden position end i dag. De var efter sigende klare morgenstjerner kort tid efter midsommer og det passer med at de 2 kæmper starter deres slagsmål i ristningerne ved sommersolhverv (se fossumskibet med de 2 øksejætter)
Pan (skovmenneske, indonesisk
Orang Utang) er latinsk betegnelse for chimpanseslægten
og måske bliver nogle børn bange for julemanden, trods hans gode
egenskaber for det var jo den oprindelige halvdel. Det er derfor at kun
gode børn er glade for ham. Så kom kommercielle hensyn, han skiftede måske farve
med læskedrikken og blev velfriseret til Peter Pan på tegnefilm.
Naturens kæmpe, herre over de vilde dyr og kraften i jord og
vand.
Han giver afgrøden og driver værket. Fra ham udspringer væksten, som drives
frem af solen højt over os alle.
Slangen er forbundet til kraften i jorden, ligesom fisken
er til
vinteren og vandet på jorden.
Snogen er aktiv fra april til september. Den parrer sig i maj-juni i mosen og trækker ud
på heden i juli indtil den går i hi under jorden.
Snogen er vor kobra, men mangler gift og evnen til at udspile ribbenene når den
rejser sig op for at se noget i det høje græs. Måske derfor er den også mere
frygtsom end giftsnogen fra troperne. Den har aftegninger i nakken som
brilleslangen se mere ægypten
Hugormeparringen foregår i april-maj, ligesom avlskalenderen foreskriver. De
første hugorme kommer frem fra vinterhi i aprils start.
Lidt om årets snoninger: Man kan forstå at dobbeltheden af sommervækst og vinterens ro(lige) periode, hvor naturkraften er gemt i jorden er vigtig. Man har hævdet kosmos som værende vekselvirkningen mellem de 2 soles kæmper, altså deres oscillerende magt i form af tendensen til styrke eller svaghed. Man hævdede at kraften går i bølger som slangen øverst også viser formentlig med sommeren i midten med solen over. Det er ikke en graf over termometergrader, men myte og flere ristninger viser ideen om kraftens tendens ethvert år, noget meget naturligt for en evighedskalender og netop nogle skibe kan findes med lignende bølgeangivelser som slangen her for årets gang, som jo er skibenes generelle betydning. Sjovt er det at de ved anvendelsen af grafen kan have haft succes med deres almanak-graf, thi vejret er statistisk oftest som dagen før, så når udgangspunktet ved forårsjævndøgn påbegyndes, kan vejrudsigten meget vel bygges på påståede tendenser uden at miste tilforladelighed over tid. Her starter vi måske med faren for temperaturfald inden sommeren hvor kæmperne skifter regime igen. Man kan forstå at grydevækstkæmpen taber kraft, men at naturkæmpens tid byder på ny styrke, der efterhånden svækkes men rejses efter vintersolhverv hvor vinter(RO)kæmpen slynger solen opad igen. I perioder er begges styrke til rådighed som omkring forårsjævndøgn. Hos Inkaerne er boldspillet netop et helligt symbol på solens hop igennem året. Kæmpeparret kan findes mange steder fra Australiens til Sydamerikas oprindelige folk over en bred tidshorisont, således at der synes en tendens i stenalderkulturer til denne personifikation af naturkræfterne med 2 kæmper evt. simpelthen sønnerne af solguden (hos maya). Dobbeltheden i vore ristninger vises ofte som en blenderlignende ristning fx. med 2 forbundne hjulkors og en aksel evt. som tohjulet stridsvogn eller med 4 hjul som regnebogen fra Askum med grydevognen, der så symboliserer skudårets cyklusberegning. Vi ser vist grydens cyklus med grydesymbolet som kan ligne en lille tom båd (se ovenover den røde pil på billedet herover). Her er gryden tom, men klar til at fyldes op. Grydens symbol ligner symbolet for svangerskab (fx. Østfold, Norge), der også fyldes gennem året. Gryden tømmes igen før solhverv som fx. de 4 årstids-skibe fra Trøndelag, (Norge) uden mandskabsstreger viser os. Gryden vises der i nederste (dvs. forårets) skib med sleven i slutningen. Over vinterskibet vises slangen.