Forstå helleristningernes symboler og ikonografi 1

Det vigtigste symbol er "solgrydens"-, cirklen, der symboliserer dels solen i form af bl.a. solkorset og dels "gryden" og væksten udfra solens styrke og den kraft som menneskene giver den gennem riten og arbejdet. Den ånd som driver naturen og landbruget til at give mere ved at skabe vækst og formering. Som exempel er øverst vist dels en (nu forsvunden ristning fra angiveligt Ordrup) og dels detalje på Engelstrupstenen fra Odsherred. De viser dansen om denne solgryde/vækstgryde hvori livet skabes og indeholder kraft til væksten. Ud af denne kommer på Engelstrupstenen kraft til svinets vækst og dermed drægtigheden og formeringen. Det fremgår klart at kvinden til højre driver vækstens tid ud af den øvrige kalender dvs. skibene idet hun bærer et specielt skib, som opregner svinets drægtighed på 16½ ugen, der regnes fra  begyndelsen af den uge hvor befrugtningen er sket (5. uge efter forårsjævndøgn), hvor "gryden" (også livmoderen nr.2) er blevet startet for at fyldes indtil omtrent midten af sommerskibet, hvor svinet så farer (nedkommer). Kvinden driver altså de små dyrs avl fra denne 5. uge hvorfra hunden og delvis får og ged udgår. Hunden blev så i myten født ved sommersolhverv, hvilket der findes angivet i en svensk ristning med ugebådene opregnet under hinanden en efter en og dermed bekræfter systemet med ugebåde der tilsammen danner årets 53 "mandskabsstreger" ligesom nutidskalenderen (en uge har jo så dog kun en dag! og resten 7 dage).

Får og ged har sikkert lidt af en særstilling som halvvejs vilde dyr, der også kan ses at avle i efteråret, således at man får "påskelam" idet deres barselstid løber over omkring 21 uger. De vilde dyrs avl er repræsenteret under naturens uge, der er den sidste i avlskalenderen og de jo har mange avlstider fra fuglenes til hjortenes, slangernes osv. Hjorte nedkommer jo fx. i maj/juni, men alle naturens dyr er modsat tamdyrene samlet i den ene uge, hvor de så fejres efter mennesket og "de store dyr" dvs. især koen. Elsdyret er en form for naturens ko (også med 40 ugers drægtighed) og ses ofte afbilledet i norske ristninger.

På Blåholt-ristningen ses de 2 omvendte U'er for store og små dyrs drægtighed anbragt på en linie, der i en bue løber ind forbi forårets krog. De 4 kroge der udspringer fra cirklen (året) er de 4 årstider, der her er indesluttet i en "sæk", hvoraf barslerne kan løbe ud. Året avler altså dyrene og heri har riten sin grund: Befrugtningerne på bestemte tider avler tamdyrene fra livmødrene (de omvendte U'er) Ved siden af ses et symbol, der givetvis er symbol for sædcellen, mens det omvendte ville være frøet til plantevæksten. Symbolet findes også de viste ristning fra Norge og indesluttet i det omvendte U dvs, livmoderen. Skibet her er et mere billedlig fremstilling af avlstidsskibet i forhold til de rene matematiske fremstillinger og skibet starter fra højre. Sejlretningen har betydning for afkodningen af skibets "type". De rene matematiske fremstillinger læses fra venstre. Foran skibet ses symbolet på den "omrøringsmekanisme", der skaber livet, dvs. dobbeltheden sol og jord (symbol nr. 5) som på ristningen er forsynet med en prik i den ene cirkel (jorden), der symboliserer denne (gen)fødsel, hvoraf livet og barslerne kommer, givetvis et symbol for den jordiske fødselskanal. Stævnen på skibet er de 3 uger efter forårsjævndøgn og bagefter et skåltegn på det sted hvor en offerhandling skal finde sted, som det fremgår af en række andre ristninger. Der er 3 offerhandlinger: En før jævndøgn, en før frøets uge og en mellem "store dyrs" avl og menneskets angivet på ristningerne som et skåltegn anbragt under horisonten/linien, et  (som her) midt imellem og det sidste højt oppe i skibet. Det lave som jordens hyldest. Den mellemste for både jord og sol-hyldest til den anden og det højdt oppe anbragte skåltegn som solens hyldest til jorden, hvorfra de store dyr gives fra solens til jorden, som om ko og mand er solens husdyr modsat de små tamdyr der er jordens (og moder jords). De vilde dyr er også jordens, da ugerne tilskrives de 2 magter skiftevis. På det viste skib er frøets uge efter skåltegnet angivet som en firkantet figur (marken), som også ses som symbol andre steder. Denne uge er solens hyldest dvs. solen gav frøet til jorden, som det også tydeliggøres på Engelstrupstenen, hvor sol(guden) anbringer et frø i gaffelgrenen, ligesom fx. mistelten sås i et træ. Y'et (nr.4) er et symbol på den formering/avl som frøet (og dyr) giver sig udslag i, altså at 1 bliver til 2 gennem avl, som en gren deler sig i 2 når den vokser (tvi-gren). På ristningen følger så nævnte livmoder med sædcelle og derefter endnu en sædcelle og så en krog, der er forårsymbol og redskab i riten (hyrdestav/skibshage). Den mærkelige "planetrørermaskine" eller blender, der omrører i gryden for at skabe livet, ses også i Kivikgraven, hvor 2 personer driver den rundt i "gryden" (samt en række andre steder i ristninger). De 2 forbundne cirkler er altså dobbeltheden jord-sol og dermed kvinde-mand mv. Man har givetvis også indtolket at nogle lemmer findes dobbelt, som arme og ben der deler kroppen i 2 (lemet forgrener sig i arme og ben) mens andre lemmer er enkelte (som kønslemmet hos manden). Da alle fremstillinger synes at have betydning må man formode at man har fortolket alt grundigt, som vigtige dele af mytologisk tolkning af livet og mekanismerne i verden. Man har sikkert argumenteret at ligesom legemet deler i lemmer gør livet det også gennem formeringen osv. ligesom argumenter idag indgår i religionsdebat og forklaring af livets udvikling og årsagsforklaringer. Da vi ved at man har haft en avanceret viden om naturvidenskabelige fænomener som svangerskabstider, kraft og styrke, måleenheder og kalenderføring, må vi ikke forledes til at undervurdere deres filosofiske evner. Det er faktisk meget bemærkelsesværdigt at de har kunne nedfælde så nøjagtig viden om fx. svangerskab og barselstider som i princippet egentlig ikke overgås af nutidsmennesket og man må spørge sig om hvorfra de kan have haft denne store indsigt i naturens gåder og principper, som helleristningerne fortæller os om. At de så har nedristet forklaringerne i uforgængelige stenbilleder er arkæologers store held.

                             
                                                                                                                                       Dans ved Apollontemplet, Grækenland              Engelstrupstenen på Nationalmuseet                                            Copyright DgK
 

Store gåder i arkeologien: Ligesom vi måske under os over hvordan ægyptere har kunne anbringe tonstunge sten i pyramiderne hvert 2½ minut efter hvad man kan beregne og med nøjagtig tildanning må vi også undre os over hvordan bronzealderbonden har kunne vide nøjagtigt hvor længe et væsen går drægtigt eller hvordan en nøjagtig matematisk kalender skal føres over lange tidsrum ligesom det også er forbavsende at store sten til fx. megalitgravene har kunnet håndteres. Der er måske grund til at antage at de omfattede landområder har været talrigt befolket. Det er lidt gådefuldt hvorfor store projekter med stenbygning findes så udbrdt på kloden og især i et bælte fra Påskeøerne over Ægypten og til Shen-hsi i Kina. Også etableringen af de store stenbilleder som Nazca figurerne, der næppe kan beskues fra jorden selv er et mysterium. Denne ide med figurer som kun "guderne" kan se fra himlen findes også i England.