Det at helleristningerne uden tvivl bærer en form for meddelelse, synes ikke at have vakt udbredt bevågenhed, men de har tværtimod undergået en lidt undseelig skæbne, mens andre skriftformer gennem tiden har ladet sig knække. Nu er bronzealderen en utrolig farverig og spændende periode, der uden tvivl har sat sig spor op til nutiden gennem modspillet til de mange nye strømninger, der foregår i en langsom tilpasning af de gamle kulturelementer. Det er kulturelt langt vigtigere at bevare agerbrugstraditioner end antagelsen af en ny religion, med deraf følgende ny kalender og vidensyn, så vi er børn af bronzealderbonden i bund og grund. Indtil et par tusinde år efter vor tidsregnings begyndelse (fvt.) er hovedparten af Danmarks indkomst opstået gennem bondens samarbejde med naturkræfterne. Gennem gode og dårlige år og med en afhængighed af den grundlæggende arbejdsindsats, pløjning, såning og høst, har bonden brødfødet nye generationer indtil i dag. Den relation som de fleste har haft til agerbrugskulturen fra Arilds tid bliver vanskelig at vinde tilbage, så kulturens vigtige elementer vil gå i glemmebogen og forsvinde for stedse. Den sidste generation med praktisk indsigt i gårdens omfattende drift er set. Når nu hele kulturen sådan må henvises til museet, vil det være extra, historisk vigtigt at få skrevet den hidtil uskrevne del af historien, som generationerne tidligere fik med i fødselsgave: Husdyrene, jordens cyklus, højtiderne, sommerferie i høstakken i den livgivende sol med køerne brølende eller fiskeriet fra en lille jolle i morgensolens fortryllende lys nøjagtigt ligesom bronzealderbonden har levet med sin fascinationen af biosfærens uomgængelige velsignelse for mennesket, men samtidig også dens uafvendelighed, med slagtetid, generationernes passage og nye strømninger der trænger sig kulturelt på.  Med den afstand der nu er til hele det agrare fundament, er det langt sværere for fremtidige generationer at forstå indholdet i de overleverede kilder til vort lands historie, så det er på høje tid at helleristningernes indhold forklares og elektronisk dokumenteres for eftertidens generation.
En epoke på 5000 år skal nu beskrives før den helt forsvinder ud af syne, nemlig kvægets tid hos danerne. Med dette i hu skal jeg nu beskrive nogle banebrydende observationer i forbindelse med det overflødighedshorn fra Danmarkshistorien som bronzealderen byder os. Denne nøgle til forståelsen af helleristningerne sammen med de mange fundne genstande vil hjælpe os til i langt højere grad at forstå bronzealderens verdenssyn og bondens liv. Når de mange spørgsmål der så tegner sig, er besvaret af specialisterne, bliver det nødvendigt med indlevelse. Indimellem ser man på historiens bonde som var han et rumvæsen og ikke det grundlag han er for at vi kan forstå sen berømte viking og dermed sælge ham som begreb og senere måske som souvenir. Jeg har primært rettet blikket mod Sjælland og Skåne, men har haft resten af det omfattende kulturområde i øjenkrogen ligesom nogle af de såkaldte guldbracteater fangede mine øjne i den grad, trods en senere oprindelse.

Det viser sig ved nærmere undersøgelse at helleristningerne skal forstås som kalenderblade i form af tegneserier, der kan opdeles i dels den konkrete kalender og dels den dermed følgende myte. De allestedsnærværende skibe er nøglen til hele den grundlægende forståelse af budskaberne, der rummes og, kunne man tænke, som skulle det være tænkt som en letforståeligoverlevering til eftertiden. Skibene og myten ville kunne sendes ud i rummet og blive forstået af andre kulturer, pga. den sammenhæng der er mellem matematikken heri og symbolerne, som går igen, som var det hieroglyffer.  Ligesom landmanden i dag bruger computer, havde bronzealderbonden sin form for computer i helleristningerne. En regelret kalender hjalp ham til at tidsbestemme årets gang således at en optimal produktion blev muliggjort, men også en fortællende del indarbejdet, ligesom når vor kalender har billeder med sne om vinteren og julekalenderen har nisser. En række danske sten er tydelige exemplarer af denne kalender som i hovedtræk er sammenfaldende i hele området, man måske kunne kalde Skandina-viens område.

 

De interessante sten fra Ods herred, der førte til opdagelsen af kalenderen og senere metoden til mytens systematiske tolkning
Sammenhængen er tydelig trods spørgsmålet om årsskiftets placering. Symbolerne hjælper til nøjagtig efterprøvning, hvis vi mere end 3000 år senere skulle komme i tvivl om tolkningen. Emnet har nu ført til viden om bronzealdermatematikken, lyrikken og andre ret ukendte sider af den strålende periode i vor fortid, men også ønskeligheden af flere og mere intensive projekter til undersøgelse af alle de bunker af spørgsmål, der nu lettere kan findes svar  på efter oversættelsen af den skandinaviske Rosettesten nemlig Herrestrupstenen. Også skåltegnenes gåde er overordnet løst, men stadig skal vi måske til ældre generationer for at udfinde det de blev afmærket med efter kalenderens bud, hvornår mælk? og hvornår vand? Man kan ikke komme uden om avlens vigtighed og motiverne er præget af sex, men mange af værkerne har en blændende skønhed og kunstnerisk dynamik, så senere kristelige kalkmalerier må stå tilbage herfor. Dyremanden der kopulerer en ged, babyen der hjælpes til verden af fødselsgudinden, den ægyptiske ugebåd der synes på besøg direkte fra kongernes dal i Luxor osv. men pladsen tillader slet ikke at gå i detaljer her.



                            



Herunder ses en tabel der har kunnet bruges til fåre og gedeavl, men også svin og hund. (Læses fra venstre, tiden går baglæns!)
Parring ved forårsjævndøgn gir lam omkring "lemmedag", der er markeret på skroget, som mærke- el. festdag, 4 uger efter midtskibs sommer hvor svinet farer.
Nedenunder det store skib ses et vinterskib, hvor resultatet af en genparring i efteråret kan udregnes. Her i form af lam i februars slutning. De mellemliggende uger  fra slagtetid til juletidens slut er somdet fremgår unødvendige at vise, da de jo bare forløber uden grund til opmærksomhed. Tiden skal nok gå alligevel og med flere kalenderføringer er der altid orden på årets fulde gang ved siden af avlsregneren. På det berømte Fossumskib med kæmpernes julikamp er hele juletiden udeladt, da det er tiden i ro, men forårsjævndøgn er flot angivet mellem 2 modsat rettede hyrdestave osv. helt efter bogen, bortset fra den manglende opdeling i individuelle årstidsskibe, men samlet i et eneste skib for hele årets aktivitetstid inklusiv vinteren, hvor nogen aktivitet åbenbart foregik landbrugsmæssigt, velsagtens fødslerne og klargøring af redskaber, evt. suppleret af lidt fiskeri og jagt, noget som også hører til vinterens tid på landet

Terminer for fødsel. Koens ligger i januar, svarende til forårsparring og 40 ugers drægtighed.


koen (kan) parres i april og kælver så i januar, men hvis parring ved forårsjævndøgn så kælvning ved vor jul (ligesom Jesus blandt hyrderne)
(faktisker der kun 21 nederst, men får og geds drægtighed er nominelt 21½ uge!)
Mere udbredt i dag er julekalenderen En slags julekalender, simplere end den katolske!
Vivebrogaard, Vive sogn (nær Kohøj 29 mtr., Rishøje, havn i lille vig, Lunden, Dania bebyggelse!) ved Aalborg


tv. øverst: krog starter ved at pege på halv sol i form af cirkel med plet og (17stk.mrk1-5...) skåltegn mod venstre i cirkel, der repræsenterer ugerne fra efterårsjævndøgn til såkaldt midvinter, -'.- Hellig tre "konger" (17 uger). \|/ (vinter-kæmpen ses at støtte krog og stå på vintersolen). Tre uger før de 3 hellig-streger vises den ægte  vintersolhverv (lige før jul) som et skåltegn der er ved at forsvinde bag solskiven (hjulet) uden lys (uden prik eller fyld) Traditionen fejrer Hellig 3 konger den 6. januar og midvinter13.-14. januar, men vi skal åbenbart i broncealderen helt hen i sidste halvdel af januar (24.) før vinterskibet påbegyndes
Fra oven af stenen løber et bånd (mrk.1-7) nedad og op bestående af 10 solmærker (vinterbåd) hvor der (6. dvs. ca .februar/marts) skal indsættes ekstra dag i året, måske angivet af soltegnet th. herfor mens det aflange skåltegn herover måske er skuddagsregningens tidspunkt hvert 4. år. Her imellem findes forårsskibet med forårssolhverv Der ses herunder de tre streger ("fønikiske", Kobbelgaardene, Dråby, Horns herred, Frederiksborg) under et sol-skåltegn (skudåret, måske benævnt solåret) beregnet til skudårsregnskabet. Midt mellem solårenes frekvens  er markeret en tyk streg mellem de to hjulkors
Fra jævndøgnssolen udgår tilsvarende også ugens syv dage (mrk. m, t, o, to, f, lø, s) der tæller sammen til ugeskålene, hvorefter der afmærkes at en uge er gået. Båden med de 7 roere og solen er formentlig forårsskibet hvor ugen bærer solen. tv. herfor ses vinterkæmpen der kaster solen op i himlen igen (kjørmes knude) som en bold (10 soltegn) og det sidste bånd der består af de resterende soltegn i året indtil cirklen er sluttet nederst, svarende til ved efterårssolhverv. Herover ses da også ganske  passende netop et liggende soltegn (med prik altså halv sol som yderligere ligger ned) og den så også viser den svage vintersol og efterårsjævndøgnet

regnebogen fra Askum

Mændene herunder svarer til antallet af uger i et forårsskib (med 11) dvs. arbejdsmænd (og 1 kvinde imellem), visende fra ca. 1. uge i april og som soltegnet bag nederste forårsskib (ovenover mændene) viser, så kommer sommersolhverv umiddelbart herefter, (i form af stævnen på sommerskibet, der ikke ses her). Der er først 2 uger med rejst fallos, så en hverdagsuge og derefter 3 uger, hvor hornet/luren  rejses i fortsættelse af linjen fra fallos. Der står da nu også en mand, der har fået rejsning, så en uden, en med, en pige (eller frugtbarhedsgudinde?) og den sidste har krumsværd og kroget fallos som afslutning på foråret og evt. parringstidens mysterium. Pigen med hestehalen, som ellers spiller en særdeles undseelig rolle i helleristningens tegneserier, kunne jo synes som ret nødvendig imellem den megen stamina og parring. Bondens eget afkom vil efter denne vejledning også komme omkring starten på året omtrent som for koen . Pigen har måske været danserinde og hellig, hvorfor hun måske kun blev bedækket ved hellig handling og hendes afkom blev måske ofret ved tilsvarende passende lejligheder (gravfund), hvor trælle, krigsfanger eller forbrydere måske ikke lige kunne opdrives til anvendelse ved offerhandlingen, der synes at have foregået fra før bronzealderen og ind i jernalderen.

Der findes et mærke ved 8. uge i skibet svarende til kælvning efter en ko-parring i høstens tid, så der har måske været behov for specielle kalendere for avlen. Behovet skyldes nok produktionsoptimeringshensyn.


 

der inkluderer bådsmand og kaptajn

Vi vil ofte kalde myten religionen, men her er det faktisk den kulturelle forklaring af naturlovenes sammenhæng, der vises med de standardiserede symboler så det bliver let at læse tegneserien.

Da jeg for en årrække siden så et sort hvidt billede af Herrestrupstenen som den benævnes var det i et gammelt hæfte fra nationalmuseet, der dog trods alderen og med velvillig hjælp fra nationalmuseet kunne lede mig på sporet af stenens opholdssted nemlig på vikingeskibsmuseet i Roskilde.
At stenen ikke har vakt større opsigt kunne synes mærkeligt, men det skyldes måske at man har haft tradition for at betragte indristningerne som blotte afbildninger af religiøst liv og ritualer og ikke har tillagt dem en regulær systematik, som man har kunnet forstå. Jeg har dog fundet en forfatter, der foreslår at disse ristninger forestiller en astronomisk hændelse, der dog næppe har kunnet ses på lokaliteten (N.Sjælland) og ihvertfald slet ikke medtager den fulde betydning og brugbarhed af de uforgængelige, nøjagtige og arbejdskrævende indristninger. Jeg vil her fremlægge de bemærkelsesværdige observationer jeg har gjort omkring dels denne sten, men også det sammenfald, der er med i det mindste flere andre sten med helleristninger f.eks. Engelstrupstenen (ill. øverst).

Ved det første blik på den nederst viste (Herrestrup) sten med 5 skibe, et solkors og skåltegn faldt det mig i øjnene at antallet af søfolk i bådene kunne have betydning og da antallet var bemærkelsesværdigt iøjnefaldende blev jeg interesseret i at fortsætte med en dybere undersøgelser af betydningen hvilket har bekræftet mig i formodningen om at der her er tale om intet mindre end en slags fortidig computer for kalenderføring. Det viste sig at teorien holdt stik ved utallige sammenligninger med andre forekommende ristninger i især Skåne og en række sammenhænge viste sig. Det er sådan at kalenderens både altid er dem der sejler mod venstre, men der er også andre der vender modsat (ligesom solvognen fra Trundholm) og det synes her som om, der så er tale om mytens afbildning og ikke en regelret kalender, og at vi her altså stadig kan anvende den traditionelle anskuelse at vi ser en form for beretning af noget, en form for tegneseriefremstilling lignende tidlige hieroglyffer eller  fortællende malerier. Anvendelsen af de mod venstre sejlende (vestsejlende?) skibe som kalender og regnestok fører til at de anvendes i myteberetningen, således at vi kan lære meget mere om myten. Da der tydeligt er tale om en fælles homogen kultur med agerbrug og stort dyrehold finder vi selvfølgelig ofte kalenderens talangivelser i beretningen og sammen med kvæg- og søfolkets forkærlighed for manifestering i det uforgængelige stenmateriale langs deres kyster, har vi meget gode muligheder for at forstå mange nye sammenhænge og sammenholde med teorier og gisninger som er gjort  tidligere. Der ses også skibe der  er tværstillet i forhold til andre typisk som forklarende element og meget udbredt er den lille båd med 6 roere der repræsenterer den enkelte uge, eller den ene dag samt skuddagsberegningen, der bliver at huske at medregne når årets 4x13 uger er forløbet. Der kan altså findes både med 1 eller 2 roere, som kalenderbåde, men også i myteberetningen med de modsat sejlende skibe, der synes at rumme også ritualfremstilling eller -instruktion. Der tegner sig et billede af et Mykensk-lignende folk, der viderefører matematiske og religiøse traditioner i generationer og måske endog udviklermatematiske ideer på en form for læreranstalt. Visse bogstaver fra linear B synes at forekomme (sfinx 2, 2002) som hjulkors (ka), kors (ro) og man kan tænke sig at ikoner som en slags rebus findes iblandt myteberetningen, som fiskelinen Lc (ra) og krogen (we).

Husfaderens (og bondens såvel som jarlens) ledende status bygger på nøjagtigheden af og tilgangen til kalenderen og på den måde er han selv afhængig af den der fører kalenderen. Nu er kalenderføring ikke indlysende let for menigmand, da det jo kræver overleveret viden og matematisk overblik især pga. skudår og det faktum at de 52 uger vi regner med på et år, faktisk er en smule for lidt, da året jo rent faktisk har 365 1/4dag. Et stort områdes afgrøder og dermed rigdom kunne gå tabt også for goden selv, men en solkalender kunne sikre soldage nok i planlægningen. De forskellige afgrøder skal sås til forskellig tid og dyrene skal parres, således at de føder på det optimale tidspunkt for føde. Det første de nok har erfaret er at en ko og en kvinde har ca. samme drægtighed, men det er overvejende koen der findes i avlingstabellen og -kalendere, men det kan jo skyldes at mennesket ikke kun har sex i de fire intense forårsuger om året som i avlskalenderen for almindeligt boskab, men spreder sig over året efter devisen, "sker det -så sker det", selvom det selvfølgeligt har været nok så heldigt hvis kvinden bliver gravid sammenfaldende med koen, så er der da mælk i reserve, især for mindre gårde med en ko og ellers sparsom kost. Kendte man sin avlskalender kunne man i nødsfald forsøge at nå at lave en ged klar med kid eller et får med lam for at sikre en evt. mælkeerstatning til arvingen, men det er nu vist ikke en så sikker sag lige at gøre og slet ikke uden kalendertjek, idet befrugtningen bl.a. er afhængig af løbetid og tidsrum forløbet fra sidste fødsel. Der har altså nok ligget en naturens velsignelse for konen i at lade sig bedække bagefter koen, så barnefødsel og kælvning nogenlunde følges, hvilket har understreget kvægets velsignelse og kalenderens regime og omvendt kalenderens velsignelse og tyrens regime.  Vi ser da også gravide husdyr især køerne nogle med tyre ovenpå på svenske "avlstabeller" Ellers ser vi at de viser husdyr som svin og ged og man ku næsten medtage makrellen, udfra deres ry som havfolk med mange både, men egentlig ses fisken sjældent lige som bondekonen. På ristningerne i Ödsmål, Kville, S.Sverige fiskes der fra 2 små både der sejler mod venstre. Myten fortæller altså om de 2 fiskere der har kastet anker og hver kastet en krog ud, som nutidens jollefisker. Der ses en badende. neden under findes hovedpersonerne, nemlig de 2 kæmper, der i krogens tid er under havets dyb. Ovenikøbet i dobbeltudgave altså 2 gange. 2x2 streger understreger at det er en tegneseriestrip med 2 billeder  En står ved ankeret, "ro" og en stående på krogen, "we", der har 2 streger (som bådene har streger og en forhøjning (svanger). på 1 billede (tv.) ses fangsten af en extra (uge)dag og th. herfor ses båden at forvandles fra naturalistisk udtrykt til ikonografisk. Båden har nu fået krog der en laksemund, der jo også har kroget underkæbe. Ankeret ro er tydeligt og kæmpens we er blevet til en rigtig båd, der med sin ene roer følger andre skibe. krogen er lagt ned også uendelighedstegnet der binder tiden sammen til hjulet. Kan fremstilles som lignende en bagerkringle, efter et forløb med skibe eller sol-skåltegn. Spiraler betyder tidens gang, evt. analogt i netop dobbeltspiral. De 2 jætters myte ses også på Vive-brogård stenen, hvor sct. Jørgen holder skibshagen/krogen og julemanden sender solen tilbage mod himlen fra vinterens abyss. Der er altså tale om stjernebilledet tvillingerne, som blir til dødelige mennesker i vækstsæsonen efter et liv i underverdenen, hvor de åbenbart opholder sig udenfor vækstsæsonen. Det virker som om at det handler om at den ene i sommerens kæmpekamp får et øksehug over underbenet (ritualøksernes plads i mytologien) og at årets jætte så fortsætter. Kamp- og arbejdsskader synes almindelige og ofte omfattende, men med gode helbredelseschancer.
Man kan måske sammenligne broncealderens landbrugsmæssige revolution med andelsbevægelsens mejerier i nogenlunde samme områder, fattig som rig fik bedre kår og kvalitet gennem systematiseringen. Broncealderbonden gennem kalenderens regime og andelsbonden gennem terminaletableringen for produktion og salg. I dag vil vi næppe undvære kalenderen (og julekalenderen som de også havde, ref. Vivebrogård), selv om den ikke er livsvigtig på samme måde, som den var netop i tider da en fejlslagen høst betød sult, afsavn og måske død for familiemedlemmer, der jo dengang også havde langt større betydning som arbejdskraft og bærere af slægten og som familiens forsvar mod hvem der kunne fristes til hurtig vinding og magt over de svagere, der måske blev ramt af skæbnens ugunst.
Heri ligger også årsagen til, at frugtbarhedsdyrkelsen har været attråværdig for magthaveren og derfor sandsynligvis er indgået i mytologien og riterne med de nødvendige offergaver. En vigtig forudsætning for broncealdersamfundet var givetvis landbrugets og naturens vækstcirkel i form af årstidernes uendelige gentagelse. Det betyder også at det modsat rettede spørgsmål rejser sig: Kan man nu være sikker på naturen og årstiderne og at også dette år bliver juleaften, så en forsikring af dette sker gennem kalenderen, dvs. altså den der fører, forstår og udlægger den.  Skåltegnene måske rumme en klat af offergaverne som regnskab med årstiderne. Så ville en animeret fest ikke spolere tidsbilledet fatalt for den gode præstemand, han ku jo lige kigge på  Den her viste tegning af herrestrupstenen viser den "vendt på hovedet", med hjulkorset nederst, men for syns skyld vil det være praktisk at vende den om. Der er også sket en ændring i tydningen af stenens indskrift, hvilket dog overordnet set ikke får overordnet indflydelse på tydningen af systemet, da stregernes antal er uændret, selvom den nyere udlægning viser nogle som særligt (sole-)mærkede omkring 1. maj. (og evt. et par dage flyttet hertil fra sidste "kvartal"). Det sku da bare mangle med en 1 maj markering, måske havde man allerede dengang majstang ca.21.maj og arbejdets fest. 

Der er 52 streger i de 4 store skibe, samt en ekstra til slut og det er nok her at  en bedugget gode kunne forvirres lidt fordi kalenderen der altså er en ugekalender jo ikke kan angive den enkelte ekstra 1 1/4 dag oveni de 52 uger som fuldender årets fire årstider dvs. de fire skibe med solemærker og "besætning". Man har 7 dages uge, helligdage (der evt. går igen i kristendoms praksis og folketradition indtil i dag), men også "videnskab" f.eks. udregningen af årstider og helligdage. "soldag" (sunday eng.) var sikkert "ragedagen" altså der hvor man ragede skægget og slettede hverdagene fra ugen der gik, dagskalenderen, der ses nederst som en lille båd med 6 streger i. I stedet for at slå en streg over de 6 arbejdsdage om søndagen, som vi ville gøre har man visket dem ud og ladet ugen stå ren og tom. Der er skåltegn dvs. soltegn ud for sommer og vinterhalvårs bådene sammen med dyrefigur udfor slagtetiden og på en anden side dekorative figurer der måske har været vendt mod publikum under udøvelsen af den proces det er at fastslå dag, uge og år (nødvendigt for skuddagsberegningen og tillægget af 1 dag hvert 4.år). Det kan til sidstnævnte have været nødvendigt med en supplerende opgørelse og det kunne være de kendte hænder med 4 vandrette streger ovenover ("den fønikiske hånd"), selvom de 3 skåltegn øverst på stenen kunne anvendes til dette eller de 3 hjulkors som nævnes i beretningen om finderen. Det vil dog være mere indlysende hvis det er netop hånden med de 4 streger for hvordan ville vi selv vise og holde rede på 4 år? Velkendt er billedet af Poul Nyrup Rasmussens og den amerikanske præsident Clintons angivelse med 4 fingre i vejret efter valgsejren. "Four more years" og skriftligt regnskab gøres med streger som Robinson Crusoe eller fængselsfangen der hver dag ridser en streg på cellevæggen for at holde rede på tiden. Man har været bevidst om matematik, således at  man har kunnet måle parceller op og dermed har standardiserede længdemål, og det ku måske endog tænkes at størrelser som skibenes og "tegneseriernes" udstrækning og solhjul står i forhold. Goden kunne så demonstrere solen gang gennem historien eller endog måle længdestykker  (er jo kvadratet på radius gange pi), men kørselsretningen indikerer jo tilknytning til myten frem for som måleapparat. Tydeligt dominerende er hjulet med 4 eger, mens man på den tid ser 7 og 8 eger på hestevognene i mellemøsten, mens de 4 eger forekommer som græske. Det synes som om at der forekommer en blanding af kulturstrømning fra mesopotamien, fønikien, ægypten, knossos og Mykene, Sparta, en alsidig gryderet. Det kunne være forklaringen på at man ikke har kunnet udfinde en  oprindelig stamform af det middelhavslignende folk på (skandina)viens kyster. Der har simpelthen været flydende tilstrømning af kultur og videnskab gennem årtusinder og traditionerne er tilrettet for at passe nye normer. Tiden er alligevel den samme, bestemt af stjernerne efter fornøden nøjagtighed til udregning af en "evighedskalender" til agerbonden og præsten

I princippet er Computeren netop en regnemaskine med display, der er bragt i stand til at behandle en algoritme på en stump "graveret" silicium vhj. af et dertil indrettet program og en operatør, der i dag nærmest er at sammenligne med en troldmand, for vi ved ikke rigtigt hvordan, men den virker da indtil vi får brug for en ekspert til at redde timemanageren, regnskabet mv. når der er gået kludder eller virussygdom i harddisken. I den gamle herrestrup- og andre kalendersten har vi en silicium klods med et program og en skærm for menigmand at underholdes af, mens eksperten betjener tastaturet i form af en opmærkning af de indhuggede symboler for årstid, ugenummer og dag i ugen på hans skærm af facon som nutidens, om end tungere og større. Den behøver jo ikke strøm. Man kan forestille sig gravhøjen med forfædrene og ceremonipræsten foran indgangen, mens folk har set til fra venstre side med billedet af en mand og et dyr foran sig. Manden tolkes traditionelt som forsynet med sværd og erigeret lem, mens krondyret kunne være den animistiske naturgud. sidstnævnte er god at stå på god fod med, så man har kunnet være heldig at få lidt vildt støvet op og når man ser viagra-salget i nutiden har det slet skjulte pornografiske indhold i mandspersonen måske haft samme hensigt, at opildne til sex med krigeren og jægeren, altså fatter og sønner, men måske også med trællene for at øge merværdien af aktiverne, mens de aldrende af sidstnævnte slags måske kunne hjælpes til bedre kår gennem at blive ofret, når præsten sagde at kalender bød nødvendigheden af noget sådant. Fra godens (viens) plads som gravens og gådens vogter har han kunne erklære helligdagenes varighed og indhold. Søndag kommer af soldag, men var egentlig Tyrsdag dvs. tirsdag

 ref:
Flemming Rickfors:"På nogle bronzeting, specielt på rageknive, findes små billeder, der nøje svarer til motiverne på helleristningerne. Der er også spektakulære fund som Solvognen, lurerne, kultøkser og de hornede hjelme fra Viksø som vi genfinder afbildet på ristninger i Sverige.
-massive bronzeøkser fra ældre bronzealder. I længden varierer de mellem 34 og 48 cm, og de tungeste af dem vejer over 7 kg. F.eks. fra Viby, Sjælland
Ordet ”labyrint/labyrinth” er før-græsk og muligvis fra ordet ”labrys” med betydningen ”dobbelt øksernes hus (kunstfærdigt hus, gådens/godens hus)
I Ældre Bronzealder (1300-1100 f.Kr.) er gravhøjene store og prægtige, og de døde jordes i sten- og egekister med udstyr der vidner om velstand og en stamme med styrke. I Yngre Bronzealder (1100-900 f.Kr.) ophører bygningen af store gravhøje og gravene bliver mere uanselige i såvel størrelse som udstyr.... 
solvognen fra Trundholm mose 1350 fvt.
Grevensvænge-fundet (Sol-danserindefigurer) fra år 1100-900 f.Kr. i Næstved kommune"

Brandskogsskibet Upland ugeskibets 6 dage bæres af den syvende, helligdagen?

Bjørnstadsskibets begyndelse ligner Engelstrupskibets med årets start og højeste sol (ikke slagtemåned!)



 

Solen giver en extra hånd med i arbejdet
Hvert 4 år giver hånden fra solen en extra dag, i form af skuddagen. Er det måske betydningen af hænderne, med de 4 streger? Man har så separat afmærket dette regnskab med en streg hvert år, når kalenderstenen påbød det.

Mon ikke man har haft remser eller sange der kunne memorere myter og mærkedage i stil med "nu' det jul igen og nu' det jul igen og julen varer lige til påske", eller ihvertfald da til fasten, der, kan vi forstå, kommer indimellem.

solvognen: Solen bæres af 2 hjul (år) som en stridsvogn og med 4 hjul under hesten og 4 eger (årstider). I sommerhalvåret vises guldsiden af solskiven og i vinter- den mørke side jvf. Herrestrup-stenens solangivelser for lys og mørk sol (tv.) I bl.a. Kivik graven ses stridsvognen afbilledet med tømmer og kusk. Er kusken den rejsende gode (vi) i sin pragtvogn?


I Herrestrup, berettes det, søger en udflytterbonde efter skjulte skatte i en gravhøj og på ydersiden af overliggeren på gravkammeret findes

tv. mindst 3 skibe m. 8, 10 og 25 rorkarle            th.herfor:  3 hjulkors   (sml. Kivik, Sverige)    ref. nordisk tidsskrift for oldkyndighed 1832

1874: Herredsrejse
I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Petersen i 1874 Grevinge sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.74) således:

"Ved Mergelgravning paa sin Lod traf Ejeren i Efteraaret 1874 i 1/4 Al. Dybde under Jorden en Sten af rødagtig Granit af prismatisk Form (trekantet Gjennemsnit) og med temmelig jævne Sideflader, af hvilke den ene - den der vendte nedad - viste 5 Skibsfigurer af den almindelige Helleristningstype og ovenover, lidt til Siden et "fireeget Hjul" 6" i Diam. Af Skibsfigurerne, der vare svagt indgnedne eller indslebne kunde nu kun de to følges i deres fulde Udstrækning, Hjulet var slet ikke fordybet dets Indgnidning var som i sin første Begyndelse. Til Siden for Skibene saas en ubestemmelig Figur (se Løfflers Tegning), Fladen, hvorpaa Ristningerne fandtes var 2'9" h. 2'-3'6" br. Tykkelsen størst 2'. Denne Sten var fundet omgiven af et forbrændt Lag som "Tørveaske", mens Underfladen laa dybere end dette. Rester af Laget, som ikke havde vist Spor til Knokler eller andet, sad endnu tilbage i Mergelgravens Væg. c. 2 Al. fra Stenen i en Dybde af 7" og 5" tykt. - Det er ikke rimeligt, at Stenen her indtog sin oprindelige Plads, endog med Ristningsfladen nedad, men hvorfra den kunde hidrøre, vidstes intet om. Til at staa op har den næppe været bestemt, saa maatte samtlige Skibe vende Kjølen opad - saaledes som det ses paa Tegningen, der viser Stenen som den stod i mergelgraven; det er dens Ryg, der der vender opa

 skolen: svangerskabet,  matematikken, jorden, religionen, naturvidenskaben biologi, fysik og kemi
  Ritual og myte: gryden, de norske rener, kæmperne

Piktogram-ordbøger: Svangerskab,

avls-kalendere  øksne, ged og får, andre

drægtigheder 
hoppe ca 336 dg (ca. 48uger)  
køer ca. 280 dg (ca. 40uger), menneske ca. 273 dage (39 uger)
får og ged ca.150 dg (21,5uger),
so ca. 115 dg (16,5uger),
hunde ca. 64 dg(9uger), kat 59 (8,5uger)               dvs. en ko der parres senest ca. 1 juni (svarende til 2.krog på nederste båd) vil kælve ca. 1 marts næste år.  (så man kunne være sikker på kalve og mælk til jævndøgnsfesten som indbygget bevis for kalenderens og overleveringens anvendelighed?). Da drægtighederne kan svinge er de angivne dage blot gennemsnit. Hvis dyrene parres for hurtigt efter formeringen kan de udsætte befrugtningen, men ved ugetermin er det jo mindre vigtigt med en dagsnøjagtighed. En hund der alt andet lige, parres ved forårsjævndøgn (øverste båd?) får hvalpe ved 2. krog nedenunder. (hvad er drægtig 26 og 30 uger? hjort, rå?)
 

kunststilen i ristningerne, tegneserie el. snapshot, bevægelse, stilarter, indhold fønikisk alfabet, jysk wi-we bro troldmand+ kroget el. smertefuld + bro= sukkenes bro. O' ve o' ve o' smerte, hc. andersen lyrisk som i store klaus og lille klaus+ fare fare krigsmand, men fødende har også veer. perspektiv og  dybde, kompasvendte billeder

Babbage matematikmaskine, silicium og hard disk, programmet og brugeren algoritme

budhismens reinkarnation, genfødsel?

andre kalender teorier http://freepages.history.rootsweb.ancestry.com/~catshaman/01port.htm

rode i hær, bemærk som Hærredstrup og kirkegård) visekongen på næs, spartanerhær ordning med garnisoner på øerne med bagland i skåne fx. økse herred, Kullen, vigen og Hallandsåsens kyst
Odsherred, Engelstrup, Twzæ Hæret (Tuse),
skolen og degnen (taleren,thane), synger for vise= næskonge

pilen= forår, øksen(sommer), sværdet (efterår) og ånden (vinter)
kølle eller ten? med majstang, krans, træ og samleje (Maltgården, Nrdl. Kbhvn.)  forår, sommer (efterår?): pil, (dobbelt)økse, (sværd?)

juletræ på kutterens mast, mysteriet, syvstjernen
maj der laves traditionelt et halmhjul, der sættes i brand og trilles ned af bakken.

Var der en overordnet religiøs administration og styre over det omfattende området, eller mere tilfældig styring indrettet efter kalenderen og de åbenlyst fælles traditioner og lokale vi(ce) næskonger og hvornår er de enkelte serier lavet stilmæssigt osv.

 

forår og frugtbarhed: Almoderen med de 12 stjernebilleder, krigen som Inannas dans.
Krigs- og frugtbarheds gudinden Inanna(3000fvt.) Astarte (1000 fvt til 200 evt.), Kastrerede Kybelepræster og genfødselselementet, Attis og Bedaium (keltisk) Macrium,
Hera Afrodite og de tre gratier III

Kampen mellem bronzemennesket og kristenmissionen
Kæmpen  kører rundt i herredet til mønstring og der løbes for livet, herved udtages de fire sidste, som skal løbe tre runder igennem det sorte hul (gryden), der ligger mellem årstiderne >O   ? (Kæmpen~sct. Jørgen i form af stridsvognen (Fra Seti1 grav) og "fastelavnsoptog")
Skt. Jørgen er skytshelgen for soldater og spejdere. Helgendag: 23. April
Kalkmalerierne i fx., Oddense,
Ærkeenglen Skt. Mikael står i en gul kjortel og vejer en sjæl eller implicit jesu blod opvejer hedenskabens blodritual. Troen er gryden der nærer jesus
Tuse og Mørkøv: kulturkampen om gryden og/eller jesu (blod som) tro. Englen opvejer grydens djævelskab
Ballerup: Jomfru Maria står på månen (implicit er solens/månens hersker!), men naturens djævel tager sjælen når man slumrer.
                  der har været brug for hårdtslående tegneserie argumenter imod hedenskab og tradition, fremfor latinmessen.

epifaneia (Hellig Tre Konger): åbenbarelse, tilsynekomst af det gudelige. Kællingen Befana går rundt med gaver til artige børn fra nytår til Hellig Tre Konger (især 5-6. januar)   ....- evt. saturnaliafesten for gudinden Strenia (keltisk Giubiana)  

Madsebakkefund: en stor, flot bautasten, noget man aldrig før har fundet i forbindelse med helleristningsklipper. Endnu mere overraskende var det at finde en række tykke stolpehuller i forlængelse af bautastenen i hele Madsebakkes længde.

moden og strømninger: Et sent, partisk relief viser underverdenens og pestens herre Nergal fra Babylon med økse, horn, majstav med kranse, kerberos og flankeret af slange og en slags Egtved pige med solskive på maven. Man har ofret tæver til fødselsgudinden for at rense det onde bort i forbindelse med barsel, og vi har flere begravelser af helligkvinder hvor børnelig er medgivet i graven, og måske er det deres "jomfrufødte" børn fremkommet ved gudens befrugtning i ritualet og uden familieværdi, men et rart overskud man fx. kan ofre af, når det nu skal være, for landsbyens vel og en løsning på et problem, der med årene kan ende med et magtmæssigt opgør udenfor nummer med en opkomling og horeunge, der kan påstå at være guds søn osv.

libation: Væske udgydes som offer modsat drikoffer

Champolion og Rosettestenen havde ikke multimedie.

kopi af illustationer
En måned efter vor jul dvs. 35 dage efter vintersolhverv fejres de 3 store væksthøjtider
med vinter(solen) under. Symbolet er ankeret. Bliver formentlig senere til "Hellig 3 konger", der dog
så ligger godt 2 uger før. Et interessant sammenfald med det meget nyere kristne juleevangelium!