Sommeren set med oldtidens briller:
Helleristningerne og kalenderen (skibene) der beskriver tidens gang, myten og ritens betydning.
                              
Sommerens 14 uger
År 2010 var et år uden forår og 2012 var et år uden sommer og sådant kan minde os om, at dårlige tider altid var nærværende i oldtiden. Man havde fra år 520 AD en periode med nedgang i temperaturen (iskernemålinger) over en 20 års periode og samtidig også folkevandringernes indflydelse og måske pres, således at vikingetiden måske i realiteten grundlægges af disse begivenheder i jernalderen.
Regn og kulde har formentlig ødelagt mængder af afgrøden, som jo var hele grundlaget for avlen af de vigtige dyr og opretholdelsen af tilværelsen og dermed kulturen. Et vulkanudbrud langt borte eller meteorologiske udsving i forhold til datidens stadige forværring af klimaet blev måske solkulturens skæbne. Det kan forekomme lidt paradoxalt at man ofrede store værdier og synes at der var held ved det, men langsomt og sikkert gik det mod et dårligere klima som i en ond cirkel. Man kunne let forestille sig at Odin forbindes til som naturkæmpen og Thor til grydekæmpen og det anes også, at riten går endog meget langt op i tiden i tillempet form. Man ofrer så blot en ko til jættestuen og tager stadig benet som mytologisk offer i form af et offermåltid (=1800 tallet efter kulstof 14 bestemmelse af koen). I Holland har man et moselig fra 1600 tallet, der ligner et lig fra ritegennemførelsen og fra Nordamerika er der meget tidlige moselig, så der synes at være et grundlæggende fælles natur og gudssyn i mange tidligere samfund, dem vi vil kalde primitive. 2 brødre og kæmper fødes og skaber kosmos ud af mørket. Faderen er solen og moderen er jorden. De 2 brødre kom op at slå og benhugget falder, hvorved tiden skifter over til sejrherren, jorden og efteråret nås efter jævndøgn.

  Mandskabsstregerne viser ugerne.
kalenderskibe og sten-ikonernes betydning

Ofte ses overgangen angivet og solhverv er den hyppigste brugte standard-kalenderangivelse i helleristnings-skibene. Man ser ofte netop sommersolhverv angivet som et solemærke i kalenderskibene, som man så kan justere efter ved at overlappe de allerede fundne kalenderskibe, ligesom årringene i træer kan sammenlignes gennem lange perioder ved dendrokronologi.

Nu kommer resultaterne af den store magiske vækstgryde som livet genskabes i hvert forår takket være solen og hvis indhold spredes ud for at gengive jorden den kraft som solen har haft fra forårsjævndøgn til sommer

Første sommeruge er en mærkeuge, hvor en omvendt forårsrite kan have været udført jvf. solløberne, der ses 1 uge ind i sommeren, men spejling var brugt og ses også som markeringer. Vinteren spejler avlskalenderen med tornens uger, så det ville være indlysende at man fortsætter og spejler kalenderen over sidste uge i avlstiden, dvs. naturugen og så ind i sommeren

Herunder:   I Bohuslen synes der at være solemærke for svinets fødsel eller midtskibsangivelse i et sommerskib. Grevinge-stenen kan forstås som svinets fødsel (den læses så bagfra).  Bemærk at de sejler hver sin vej, hvilket oversættelsesmæssigt synes at relateres til kalendermatematikken versus mytologisk udlægning
oversættelser
    Bohuslen, mytologisk: Solen lavede sommerens skib med 7 uger før solemærket i den 8. med 7 uger bagefter dvs. evt. 1 uge ind i efterårets skib, -sært.
    eller måske: Solen anbragte midtskibs-  midt i sommerens skib og derfor midt imellem  uge 31 og 32. Bagefter kommer soens barsel. Solstaven med prik betyder genfødsel. Tegningen kan kræve noget mere udforskning bl.a. af sammenhængen i hele ristningen til hjælp for verificering.
    Grevinge, matematisk: Når vi ser tilbage  på kalenderen var der 8 uger i sommeren inden gryden udtømtes, derefter 6 inden efterårsjævndøgn. Grevinge ligger nær ved Engelstrup hvor svin har haft stor betydning i kult og avl. Måske har man haft en slags svinekult i Odsherred sideløbende med oksekulten og det falder ligefor at husdyrene hver for sig blev dyrket. således at man i Norge kan have rensdyrkulten, som husdyrdyrkelse, men formentlig efter fuldstændigt samme mønster som i alle andre helleristninger. Det er værd at huske at hunden og rensdyret vel var meget tidlige husdyr hos stenalderens jæger efter istiden og at myten fortoner sig langt tilbage i det pre-agrare samfund og måske helt til før sidste istid?

Hunden føder mytologisk i 1. uge af sommeren hvor jordkæmpen genfødes fra mulde efter libationen udover jorden. I juli skal høet ind (trad. segldag) Høhøsten varer indtil det mytologiske svin farer i 2.uge af august. Tiden er relateret både livet og døden, uden død intet liv og vise versa. Hunden og kvinden er tydeligt forbundet til jordkæmpen. Han har snoreskørt og fødes med hundene. Er det oprindelsen til hundedagene senere? Hundedagene er Sirius (hundestjernens) opgang i det gamle Ægypten og varslede Nilens oversvømmelse af jorden og bagefter jordkraftens genfødsel gennem gødningsbillen. Belysningen af dette er et oplagt emne for astroarkæologer at bidrage med. Hvornår faldt vores hundedage i bronzealderen?

Musvitten ovenover udklækker sit sene kuld, der forlod reden omkring 1. juli. Måske var det dårlige forårsvejr (2010) blandt årsagerne til at første kuld ikke blev klækket korrekt. Sneglen viser tidens spiral og kloen symboliserer riten og ofret til væksten.

Sommersolhverv er et oldgammelt begreb og fungerede givetvis som en sommerens juleaften, men altså med sol(gryde)kæmpen og ikke julemanden (= naturkæmpen), som den gode giver og evt. sponsor af festen i sommernatten. Sct. Jørgen er den senere udgave af grydekæmpen og dræber den store snog i kampen mod det onde.

Man blusser traditionelt mod det onde. Det onde kunne være plante- og dyresygdomme som hvederust, kvægpest og dårligt vejr.

                                                               Engelstrupstenen fortæller at svinet farer omkring uge 32

Høhøsten i bondekulturen i 1700 tallet varede indtil svinet farede i bronzeskibskalenderen.
Træerne blev gennem årtusinder stynet til løvfoder. Især bark og kviste har stor foderværdi
Uge 28 rummer midsommer i bondekalenderen, men bronzealderens midtskibs- er  lige før svinet farer (uge 31).
Får og ged lemmer i midten af september ifølge bronzealderens kalenderskibe, men de kan evt. nå avl 2 gange om året. Hvis man parrer i efteråret vil man få forårslam, så her var mulighed for optimeret avl gennem kalenderføring. Man har kendt til avlens gåder gennem overleveringer og udforskning: Man kan parre før tid, men de nedkommer alligevel ikke før tiden osv. Myten har forklaret alle disse sammenhænge gennem denne naturlov og det er den helleristningerne nedfælder til os. Forklaringen på hvordan vor kultur er opstået af sorten jord og lysets kraft fra himlen.

Jordkæmpen rejser sig fra graven hvor hans kors står og udfordrer solkæmpen til øksekampen. Kampen kan evt. findes som en sværdkamp og derfor finder vi fx. kniven i sværdskede hos den døde i graven. Æggen var et redskab til anvendelse i himlen når man skulle dertil. Kniven er åndelig og mennesket efterligner blot det åndelige i denne naturens lov ved at medgive gravgaverne. Kniven i graven bliver magisk i bronzealderhimlens regi, solkæmpens sted. Der er en del sammenfald i gravgaverne. Man har ikke fået al sin ejendom med, men snarere udvalgte rekvisitter til virke i himlen eller retteligen nede i jordens himmel indtil solens genrejsning af den døde.

Sommersolhverv 2010 var d. 21. juni hvor solen passerer det højeste punkt på sin årlige vandring hen over himlen.
Denne situation indtraf kl. 07:45 sommertid.
I Danmark varierer dagens længde mellem ca. 17,5 time ved sommersolhverv og ca. 7 timer ved vintersolhverv.

Solens årlige gang på himlen skyldes, at Jorden kredser om Solen. Årsagen til, at Solen står højt om sommeren og lavt om vinteren, er, at Jordens rotationsakse hælder 23,5 grad i forhold til vores bane omkring Solen. Ydermere peger aksen altid i samme retning - mod Nordstjernen.

Om sommeren hælder den nordlige halvkugle således ind mod Solen, hvilket resulterer i, at Solen står højt på himlen. Omvendt hælder den nordlige halvkugle om vinteren væk fra Solen, så den står lavt. I helleristningerne findes netop linier der viser horisonten, men blot ved forårsjævndøgn, mens solhverv er vist som den store sol. Der er utallige former for solsymboler fordi de har forskellige betydninger som supplerende forklaring til begrebet sol.

Hundedagene er i nutiden 23. juli til 23. august.