Helleristningskalenderen: Vinteren starter 24. januar, hvor der lægges den extra dag (helligdag) til og vinteren varer derefter 8 uger, så fulgt af forårets 13 uger. Helligdagen forskydes derved en dag hvert år, hvorved hedningehelligdagen i år (efter 24 januar) falder på lørdagen i nutidens kalender.  Man har haft en kalender uafhængigt af jævndøgnet og mere nøjagtig end hvis man kun skulle måle solhøjden til brug for kalenderføringen. Skibene er en "evighedskalender", der dog må korrigeres for skuddag hvert 4. år samt hvert 400. år for at være helt nøjagtig over årtusinderne. Da kalenderen er anvendt over lange tidsrum, må man være blevet klar over dette og så troligt inkorporeret det. Korset angiver naturens uge helt efter reglerne, så skibet her bekræfter de øvrige kalenderskibes forløb. Korset er natur- og vinterkæmpens attribut (også at betegne som jordens kæmpe!) Sommeren er årets/vækstens "dag" og vinteren er årets/vækstens "nat" i H. C. Andersens sprogbrug! Starten på dette skib er interessant! Hvis man medregner stævnens streger efter reglerne starter denne kalender ved vor moderne nytårsuge.
                                                       
Sammenligning med senere tids bondekalender:

                                                         
  Symboler og rite:

Snoren symboliserer menneskets bundethed af tidens gang, mens det er på jorden.
Hvert års cirkel (et år, også "hjulkorset") er forbundet til det næste og foregående år, således at en række cirkler tilsammen danner en spiral (tidens gang) ligesom snoren er spundet. Mennesket udmåler areal og udstrækning med en snor (målebåndet) mens solguddommen udmåler i tid.

                             

                                         
                                  

                                                         
Jordens moder trækker livet ud af forårs-kalenderen                                  Livet skabes gennem kalenderriten, her svinets myte.                          Bjælder fra snoreskørt lader bevægelsen høres.