Gila= vandpibe

kurzi=stol
shisha=flaske

Kirken:

Kirken er Jesu legeme ligesom brødet

Når man samles flere om hyldest til gud, kommer Gud tilstede.

        
"Lad de små børn komme til mig". Søndagsskolebørnene synger ved barnevelsignelse, der i nogle kirker går forud for dåben som voksen, mens andre kirkeretninger bruger barnedåb.

Hvad er Gudstro gennem Jesu ord (og dermed såkaldt kristendom)?
Det er ikke en bestemt kalender eller dage, måneder, tider og år, som definerer om det er korrekt tro. Man kan altså have forskellige helligdage og skikke, som grundlag for sin tro uden at det er afgørende. Som skrevet står, består ugen af 6 arbejdsdage med en efterfølgende helligdag uden arbejde. Var man en kristnet viking, ville helligdagen falde på en torsdag beregnet ud fra solkalenderen, som defineres i forhold til jævndøgn og den faste sommersolhverv efter de matematiske regler, men andre definerer dagene efter juliansk beregning (stadig brugt i østlandene) eller som vi bruger hos os idag den gregorianske kalender, som er grundlaget for vor vestlige kalender. Derfor har man jo også i østlandene jul på et andet tidspunkt (og den russiske oktoberrevolution fandt sted i vores november!) Muslimerne, der tror på den sidste af de abrahamiske religioner holder helligdagen om fredagen og jøderne holder deres helligdag om lørdagen. Da vi på radioen "arbejder" om søndagen holder vi faktisk fridag om mandagen i stedet, men alt dette er altså ikke vigtigt for Gud, så længe man arbejder 6 dage og helligholder 7ende dagen. Brandmanden eller politimanden der arbejder om søndagen, behøver altså ikke at føle sig som hedninger! Man kunne snarere synes, at problemet så ligger i, at man måske ikke altid kan finde en kirke i nærheden, der holder åbent på ens helligdag, men da det heller ikke er kirkegangen, der er så vigtig for helligholdelsen, er det så også uden udpræget betydning for den der tror.

Hvad er så det vigtige for kristne? Her dømmes man ikke af "mad og drikke, fester, nymåne eller sabbath"..
Det er derimod vigtigt at bede til gud og at gøre gode gerninger, som hele testamentet understreger. Troen uden det gode (gerningerne) er ikke nok, mens de gode gerninger lettere kan vise os troen, som det siges. Lange bønner uden indhold "som hos hedningerne" er heller ikke fundamentet idet netop det, at man gør det gode er meget vigtigt. Man skal når man beder tilgive, men ikke dømme. Man skal tilbede i ånd og sandhed. "Ånden ophæver loven" (dvs. moseloven/de 10 bud), da kærlighedsbuddet jo egentlig også er langt mere omfattende, men friholder for omskæring og stringent lovtro. Den nyere pagt erstatter den mangelfulde, idet Jesu blod var et bedre og vægtigere offer end dyreblod og tiendebetaling (som fandtes i den gamle pagt)

Ånden er vigtigere end "De 10 bud!" Man skal elske hinanden... "elsk din næste, som dig selv" og "søg det der er til bedste for andre". Udøv kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed, selvbeherskelse, barmhjertighed, ydmyghed, overbærenhed, tilgivelse og taknemmelighed. Lyv ikke, men undervis, forman og syng med tak til Gud i Jesu navn, som det hedder. Man skal være fredselskende, omgængelig, upartisk og stifte fred, som det understreges i det nye testamente.

Vær ikke utugtig og udøv ikke urenhed, udsvævelser, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, onde lyster, splid, klikedannelse, nid, drukkenskab, svir, løgn, griskhed og lignende kødeligt som der står.

Hustruer skal underordne sig manden og manden skal være god ved hustruen.

Man kan forstå at "troen" er mere end bare de 10 bud og ritualer uden tro. Uden troen er disse bud uden særlig vigtighed. De er forældede.. Man skal tro på "det nye" i gerning og ord, før man tilhører Guds børn... før man tror på Gud.

Det gamle testamente er ikke vigtigt længere med sine lange familieopremsninger, selvom der da indimellem refereres til profeterne heri (som jo ofte blev ihjelslået netop af ugudelighed, som også Jesus blev det).

(Romerbrevet 4:17)

jvf. helleristningskalenderen

kol. 12: 17
bl.a. Lukas 11:2

Johannes 4:23
Gal  5: 18-26

1. korinth 10: 24

kol. 3:5